18 år siden

Trækker mig tilbage

Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
8 måneder, 15 dage siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
6 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
11 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
11 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
12 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
9 måneder, 4 dage siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
9 måneder, 13 dage siden
Torsdag d. 3/8-2018
Smukke Emma
6 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
Måske blev jeg træt!

Træt af at være den jeg er, når jeg er sammen med folk jeg kender. Træt af altid at være ”fucked up” og skrøbelig i forhold til den jeg sidder overfor.

Jeg har i hvert fald meldt pas på folk omkring mig og trukket mig ind i min konkylie. Det er i sig selv så dårligt for mig. Jeg kommer ikke ud men sidder og grubler og stirrer ud i luften. Selvom jeg føler mig sikrest alene bliver jeg sgu bange for…at ende helt alene.

Jeg vil og jeg vil ikke!

Hvad vil konsekvensen blive, hvis jeg bliver ved med at klaske de hænder væk, som i bund og grund bare vil mig godt? Hvor vil jeg hen med at trække mig så langt tilbage?

Jeg forsøger at retfærdiggøre min adfærd ved at sige ”jeg har simpelthen bare ikke lyst”. Men jeg føler mig som et ”dårligt menneske” når jeg ikke har lyst til, at se mine venner. Jeg ved ikke hvor det vil ende henne.

I forhold til L er jeg usikker. Hvordan mon han kigger på mig, når jeg helst bare vil blive i mit hjørne og ikke se nogen mennesker? Jeg kan mærke at han ikke bryder sig om det. Han bliver bekymret.

For tiden kan jeg bare ikke finde ud af en skid mht. mig selv! Aner ikke hvem jeg er eller hvordan jeg skal være. Den der indre tråd som man plejer at følge, den er bare væk!

Hver dag vokser min mave mere og mere. Jeg har vænnet mig til tanken om at reproducerer mig selv…men som du kan læse, har jeg stadig vanskeligheder ved at bruge ordene ”gravid” og ”mor”…og ”barn” for den sags skyld.
Stadig gør det mig BIMS i min selvopfattelse. Jeg ved ikke hvordan L har det med mig. Er han blevet mindre interesseret? Finder mig mindre tiltrækkende? Hans seksuelle interesse? Alt det gør mig usikker.
Selv veksler jeg mellem at betragte min mave med en vis stolthed og tage afstand og endda suge den lidt ind!

I dag ville den gåtur med LM ha’ gjort godt men jeg trak mig. Helst vil jeg forsvinde ind i min dagbog og mine bøger ovre i mit hjørne af sofaen, men jeg gruer for at L pludselig står her og hans bedrøvende blik over at jeg staaaaadig bare er her gør for ondt.

Kunne jeg dog ikke finde én ting jeg havde lyst til? Et eller andet som kunne tænde noget inde i mig? Hvor DEPRIMERENDE det end lyder, så er svaret ”Nej”! Jeg kan ikke finde ud af hvad det skulle være.

Mine søstre er de eneste mennesker, som jeg kunne tænke mig at se. Og min mor…der er i Portugal!

Mon det vender? Mon det vender til min fordel på et tidspunkt? Mon der sker noget inden i mig? Mon det er et spørgsmål om at tage fat og tage ansvar? Komme op af hjørnet, lægge bøgerne og gå udenfor?

Det der med at gøre ting man ikke har lyst til, er bare så skide tungt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Trækker mig tilbage er publiceret 12/11-2006 13:06 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.