Jeg har sommerferie og jeg er syg! Hmpf! Havde en fed tur på Roskilde Festivalen, men jeg blev så syg 2-3 dage efter den sluttede - det er 11 dage siden!! :(

Men min ferie står alligevel ikke stille. Jeg lever stadigvæk og en omgang virus kan ikke få mig ned med nakken. Jeg sover ad helvedes til og jeg er tisse træt om morgenen, men jeg lever!

Jeg har været i biffen og set Råzone - den er pisse hamrende god! Fuck hvor den bare rammer præcist der hvor den skal - jeg kan genkende mig selv så meget. I hvert fald den del af mig der styrede da jeg var 13-15 år. Nu har jeg haft chancen for at lægge problemerne bag mig og det har jeg gjort - da jeg tog til Jylland på efterskole, det er nok den bedste beslutning jeg har truffet!

Men.. Nu er jeg tilbage og jeg har været her 1½ uge. Jeg har set de unge mennesker der minder mig så meget om mine venner her og jeg ryster. Jeg tror ikke jeg nogensinde kommer til at passe ind igen. Lyngby-tøserne er så velplejede og det er de stort set alle sammen fra de er fucking 13 år gamle - de repræsenterer det miljø de lever i - det miljø jeg for mindre end et år siden passede fint ind i, men nu.. jeg har oplevet det sociale liv fra en anden vinkel - det kan lade sig gøre at blive ven med en fyr uden at have perfekt make-up/hår og jo det kan også lade sig gøre at have veninder uden at konkurrere med dem. Der var ikke det samme spil og slet ikke det samme hieraki på min efterskole.
Jeg føler mig sådan lidt malplaceret selvom det er her jeg hører til.
Jeg har stadigvæk ikke set mine venner, den dag jeg ville måtte jeg ikke for min mor (-hey, hvad fanden skal reglerne til for?) og for en gangs skyld havde jeg muligheden for at have lidt kvalitetstid med min far så så dem ikke og nu er de alle sammen på ferie - tre af dem sammen.. Hvorfor fanden blev jeg ikke inviteret? Min plads i klikken er taget, jeg har været for længe væk og opført mig en anelse for uinteresseret til at jeg er fuldt inde i varmen endnu..
Jeg skrider alligevel snart! Den tanke ligger hele tiden i mit baghovede og irriterer.
Ja! Jeg skal til USA snart (9 dage!!) men er det så meget værd at mine venner herhjemme kan droppes? Jeg skal være væk endnu et år og når jeg kommer hjem skal jeg på gymnasiet og finde nye venner.
Jeg ved ikke helt om de kan blive mine venner igen. Det hele var så fucked up - men det passede mig fint.. Dengang!
Nu er jeg ikke fucked up mere bare det at komme væk hjemmefra og ikke blive skuffet og provokeret af mine forældre (til dels andre omgivelser) det har hjulpet. Men! Jeg kommer jo hjem til det hele igen..

Jeg har allerede set en del fra min efterskole igen og i dag fik jeg så det første brev fra en af pigerne som jeg ikke kan nå at se førend jeg tager til USA. Det skal ikke være en hemmelighed at hun er pisse skæg/sød, men at jeg måske ikke lige havde regnet med at hun ville skrive. Det opmuntre mig bare til at skrive til de andre, men skal jeg ikke gøre det i flyveren eller sådan - engang når jeg er i USA og alting er begyndt at ske - så har jeg noget at skrive om.. Det tror jeg at jeg vil. Jeg skal mindst skrive til 8..
Det bliver great.. :D