Det er søndag ...jeg plejer at elske søndage , det er en af de dage hvor der bare sker ingen ting ..og det er så fedt at lade tanker rode rund , uden bestemmels sted .
Søndags trip..uhmmm
Men bare ikke i dag ...jeg har kun været vågen i 3 timer og aligevel har jeg været hele følelses registeret igennem, med tåre vrede glæde smil og varme ...det er alt for meget at rumme på sådan en søndag ..jeg kan mærke uroen ..i hele min krop ..jeg har lyst til at flygte ud under åben himmel sætte mig i læ af et træ og glemme verden .
Men verden er jo lige her , jeg ser den i hans øjne , jeg mærker den i hans kys og føler den i hans knus ..ja hans kærlighed har svøbt sig kærliget om mit liv ....og jeg nyder det ...men hvorfor så uroen ?
Har jeg været singel for længe ? Er jeg ved at miste troen på at kærligheden kan være i mit liv? ...frygter jeg at miste min selvstændighed?
Jeg har jo elsket ikke at skulle stå tilansvar for andre end mig selv.
Jeg hader alle de spørgsmål der dukker op i mit hoved sådan en søndag formiddag ..hvor jeg plejer bare at være...her lige her i mit eget liv ...en tristhed breder sig , som en sorg over at havde mistede, mistede noget kært noget dyrbart , men men jeg har jo kun fået ..jeg har jo fået det jeg har drømt om søgt efter ..jeg ved det godt ...jeg ved hvor uroen er fra ..men jeg har bare ikke lyst til
at se det , for så skal jeg tage silling ...jeg orker det ikke ..og slet ikke på en røv syg regenvåd søndag , jeg har lyst til at være glad til at smile og le danse i solen kysse og kramme, men mit hjerte lader regnes dråber blive til dens tåre idag .
Hvorfor kan det ikke bare være en hel almindlig søndag , hvor jeg kan forsvinde ind i mine egne tanker og bare fortrænge verden der ude?
RosenQ