Er der venligst lige en´der gider hive mig til side, og spørge hvad jeg har gang i?

For lige nu, er det som om jeg ikke helt fatter det...

Tidligere skrev han om jeg havde fundet ud af hvor han skulle hente mig, og jeg tænkte "Fuck - jeg har misforstået! Han vil hente mig et sted i NÆRHEDEN af cafe´en. Ikke hjemme hos mig!"

Vidste ikke helt hvordan jeg skulle kringe den. Men valgte så at svare - som havde det været en´jeg kendte godt.

"Du kan hente mig hjemme, hvis det er okay? Adressen er..."

Og han skrev:

"Det gør jeg! Så kan jeg også lige se hvordan du bor...Vi ses.."

(Ihhh ja! Og vi kan da også lige tage en kop kaffe ved mit glasbord uden glasplade. Nå nej - har slet ingen kaffemaskine. Faktisk har jeg ikke andet end... postevand!)

Josie syntes jeg skulle lyve.
Fx sige at jeg lige havde holdt fest, og det var der´glaspladen var røget. Og derfor mit spisebord var så uslet. (Hey - siden hvornår er der noget i vejen med mit spisebord frøken Josie?!)

Og at jeg skulle sige jeg havde været ude og spise brunch med mine veninder i dag.
For det lød cool.

Det gider jeg altså ikke. Lyve altså.
Hvis han gider mig, skal han gide MIG!
Ikke gide mig, fordi jeg spiser brunch eller holder fest hvor der bliver smadret glasplader...No fucking way.

Det eneste jeg har tænkt mig ikke at være ærlig med, er hvordan jeg har det.
Jeg vil forsøge at spille cool, og håber at min facade er så god som den plejer.

Jeg er da alligevel ret god, hvis jeg kan få en skuespiller til at hoppe på den, ik? :-)

Nå, nu må de stress pletter på halsen godt gå væk.

20 minutter til take off...