har det skidt. ikke bare sådan ondt i maven, men ubehageligt svimmel i hele kroppen, nærmest i chok selvom det er overstået...

fortalte mor om blødninger efter sex, og regnede med at hun syntes jeg overreagerede og ville fortælle mig at det var normalt og jeg skulle tage det roligt - jeg bliver dødsensangst når der sker noget uventet mht min krop, så det er ikke noget der bliver taget særlig alvorligt...men hun røg op da hun hørte det og plaprede løs om undersøgelser og symptomer og jeg forstod ingenting, hun fik det til at lyde som om det var dødeligt, selvom det sekvfølgelig er vrøvl...og hun er læge.............:(

så jeg blev undersøgt idag...hvis jeg nogensinde møder en gynækolog tror jeg ikke jeg vil være i stand til at være venlig og imødekommende overfor personen. jeg har oplevet noget mere rædselsfuldt, smertefuldt og ulækkert, jeg var ufattelig nervøs, anede ingenting og var 2 sekunder fra at kaste op udover siden på den elendige briks...og ved selvfølgelig ikke noget om noget alligevel før om hhv. 1 uge og 1½ måned....

min kæreste var med, altså ikke inde til undersøgelsen, men i venteværelset og det var jeg virkelig glad for...jeg var skidebange før og trængte virkelig til at tude og blive holdt om bagefter, det var skønt selvom det ikke hjalp helt...og sad lidt på cafe og snakkede om noget andet inden han skulle hjem, det er dejligt han reagerer som han gør ved at stå til rådighed, følge med og ville hjælpe med alt og vide alt hvad jeg vil fortælle....og ikke bare er ligeglad...

Sidder bare ved pcen nu og skriver med kæresten på msn og et par stykker på sms og skal til at skrive en mail til mormor, kan ikke afgøre om ubehaget kommer fra angst, fordi jeg kører det op, eller fordi det virkelig var så ubehageligt...det gjorde ondt, rigtig meget først, og helt op i maven, selvom det ikke gjorde ondt de steder hun trykkede...og var koldt, øøøv hvor jeg håber der går lang lang tid før næste gang.....


qnuz til alle derude