Ja, så kom vi over jul og nytår, nu er det spændende, hvad det nye år bringer.
Vi kom godt over begge dele. Julen fejrede vi hos vores søn og svigerdatter i Kolding og nytår kom de her + et par venner.
Vi har fået alt ryddet op efter både jul og nytår, og jeg har fået gjort rent, så nu er det hele klar til et nyt år. Der bliver godt nok tomt, når det hele er væk, men alligevel dejligt.
Vores datter, Pernille, tog tilbage til højskolen i Thyholm i går aftes, så her er ekstra tomt, det skal jeg lige vænne mig til igen. Heldigvis ved jeg, hun er glad for at går der.
Holger er på arbejde hele dagen, så jeg går helt alene sammen med mine katte og vores hund Vaks. Det er noget af en omvæltning fra at være aktiv til at blive førtidspensionist, så det er om at finde det positive. Jeg har så heldigvis fundet denne side, som jeg tror, jeg kan få meget glæde af.
Lige nu er jeg lidt nede efter at Pernille er rejst.
Pernille har aspergers syndrom (en form for autisme). Hun fik det først konstateret, da hun gik i 7.klasse.
Jeg har altid vidst, at hun ikke var som andre børn, men min mand, hendes far, mente, hun bare manglede noget selvtillid. Hun har altid haft svært ved den sociale kontakt og havde svært ved at lege med andre børn. Hun ville gerne, men de andre børn ville ikke! Hun var jo "mærkelig". Så en dag først på skoleåret ville hun bar ikke i skole mere, ikke i den skole i hvert fald. Hun sagde, at de andre børn drillede hende, og nu var "bægeret flydt over, der lå en hel pyt ved siden af" . Hun kom til psykolog og en fra kommunen kom her og fortalte, at hun altså var autist! Det var ikke blevet opdaget før, fordi hun fulgte godt med i skolen, og ikke havde brug for hjælp. ( Autister beder aldrig om hjælp, de tror ikke andre kan hjælpe dem. Hun skiftede så skole til en skole for aspergere i Vejle. Der gik hun til og med 1o. klasse, hvorefter hun kom på højskole.
Nu spekulerer jeg så på, hvad skal der blive af hende fremover. Hun kan ikke få et almindeligt job, hun kan ikke bo selv osv. Hun er godt klar over selv, at hun har den sygdom, men hun mener selv, at hun kan klare lige så meget som andre unge. Så det er lidt svært at forklare hende, jeg vil jo ikke gerne tage modet fra hende. Hun forholder sig ikke relevant til sin sygdom.
Så ind imellem kan det være svært at tackle.
Så jo, jeg er lidt deprimeret i dag,men det er nok fordi, jeg igen går alene med mine tanker. Det er dejligt at få skrevet dem ned.
På fredag skal vi ud at se på et hus, som vi måske vil købe, så det glæder jeg mig til. Og alligevel ikke, for jeg er glad for at bo her, hvor vi bor. Det er på en nedlagt landejendom, hvor vi bor til leje. Det er bare alt for stort, nu hvor jeg er syg. Jeg har svært ved at holde det, så vi skal have noget mindre.
Vi har heldigvis fundet noget her på samme vej, bare i den anden ende. Det er et lille charmerende stråtækt hus. Det er nærmere byen og alligevel ude på landet. Vi har jo også vores katte, vi skal have med ( 6 stk). Og dem vil jeg altså ikke lade aflive, bare fordi vi skal flytte. Pernille ville også gå helt i panik, da de er hendes et og alt.
Nå, det var lidt af det, der har fyldt i mit hovede i dag, det lettede lidt at få det skrevet ned.
Kan I nu alle have en god dag.
Hilsen Ida