Så fik jeg tilsendt et billede fra KW... Hun går på gym med ham... Et billede fra deres gallafest. Bang, så fik man den... Kongekrone og en tommeltot i vejret. Og bare i det hele taget voldkikset. Jeg griner lidt over min fangst, men kan ikke fjerne blikket fra det billede. Bliver ved og ved med at åbne det og lige kigge. Grine lidt mere og tænke: eeeej hvor er han kikset. Og alligevel så er han bare så sød. KW siger at han er monster psykopat... Virkelig en sjover... Fuld, ædru, whenever, wherever... ¨Lidt på samme måde som mig siger hun, eller som jeg var på efterskole i hvert fald... Ej hvorfor var han så sød?! Hvorfor glemmer jeg ham ikke? Det er rart ikke at tænke på dl. Rart ikke at vågne op og drømme om at det ville være skønt at ligge og kysse dl. I morges var det en anden. Og jeg vil op og drømme lidt videre. Man kan jo ligeså godt, mens jeg stadig ikke er såret. Når det kommer, så bliver jeg ked af det. Det gør jeg... Eller også gør jeg ikke. Jeg kan ikke regne med mine følelser længere. Ikke en skid. Men det er lige meget. Det hører med til forandringen. Det skal det gøre. Er træt af de følelser jeg har tumlet rundt med så lang tid.
Men det gør ikke så meget hvis jeg bliver ked af det. Det gør ingenting. Eller det gør det jo, selvfølgelig gør det det, men jeg er ikke bange for at have det sådan. Jeg er ikke rigtigt bange for noget. Jo jeg er røv bange for at gøre mig selv til grin. Vold bange for at der er noget der virkeligt kan ramme mig. Latterliggørelse af den jeg er, det er nok hvad jeg frygter allermest. Så bange for at folk ser ridserne i lakken og ikke bare lever med dem. Bange for at folk ikke ser væk fra alle mine fejl og mangler. Evig angst for at alt jeg gør og siger er forkert.
Så hvorfor sidder jeg så her? Skriver indre tanker ned, til en flok fremmede, og alligevel kendte mennekser? Hvorfor? Jeg har prøvet at finde svaret. Tænkt længe over det. Men det er her ikke. Der er ikke noget svar.
Der skal ikke være noget svar. Det er noget jeg gør fordi jeg ikke kan lade være. Det er fordi jeg elsker tasternes rislen, og bogstaver der danner ord bid for bid. Fordi fordi fordi