Kære DagBob
Bob er på grådens rand, og havde det ikke været for hans verdenskendte mod, ville han være tæt på at være en smule nervøs. Sagen er den, at GlobetrotterBob har lokket os med på den her tur til Filipenserne, og så tjekker AltidgodtforberedteBob jo lige det der internet, for at se hvad der sker henne på Filipenserne, og hvad sker der så??? Plyndringer, bomber, pirater, kidnapninger, bådulykker og regntid er realiteterne på Filipenserne. Så tror da fanden at pilotguides.com beskriver det som "little visited by travellers", for hvem gider dog rejse halvejs rundt om jorden for at blive kidnappet af muslimske oprørere, eller drukne på vejen mellem en af de 7100 øer, hvis altså man har flere penge efter at have kæmpet sig igennem lommetyve og deciderede overfaldsmænd?
Nå jo, det gad Bob jo godt. Han har i hvert fald smidt 7000 kroner for en flybillet til dette paradis på jord, et paradis der som minimum burde indeholde en usmagelig mængde solskin, for i det mindste at forsøge at opveje bare en lille smule for alle de noget mindre tiltrækkende "turistattraktioner" landet byder på, men niksen, den slags bruger man ikke på Filipenserne på denne årstid. Derimod er det monsunsæson, og tornadoer er slet ikke ualmindeligt. Jamen hvor er det bare vidunderligt, Bob elsker jo som bekendt monsunregn og tornadoer, og kan derfor lige pludselig slet ikke vente længere, nu kan det da absolut kun blive verdens bedste ferie
Damn......hvad blev der af charterferien til Costa del SOL?
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
SelvmordsBob? er publiceret
06/10-2005 21:20 af
ShopBob.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.