I dag var det så lige at jeg tænkte på vej hjem i bussen, over hvorfor mit liv er blevet som det er blevet.
Brugte ufatteligt meget tid på tænke på hvordan de kan være at mit liv glider ud af hænderne på mig.
Ingenting lykkedes lige nu.

Jeg kan mærke at den er gal i klassen... jeg ved det og de behøver ikke at lyve for mig.
Brugte en halv time i morges på at snakke med camilla, men har desværre på fornemmelsen at jeg ikke er meget værd når Sara kommer tilbage.
Da jeg gik ned igennem kantinen sammen med Mia, lagde jeg mærke til at de andre blev lidt stille... Sidsel mødte ikke engang mit blik.
Det er ikke mit problem, men hvorfor.. hvorfor skal man gå og havde dårlig samvittighed over noget som man ikke har gjort?
Selvfølgelig har jeg ikke snakket meget med Sidsel og
Mette, men de har jo ligesom heller ikke været der den sidste uge.

Jeg forstår bare ikke hvorfor klassen går så højt op i det, hvorfor skal de blande sig i hvem jeg snakker med og hvem jeg ikke snakker med.
Hvad skulle det egentlig til for ude på nature Camp'en.. Susanne er over de 30 og burde opføre sig således.
Hun burde ikke blande sig i, hvad jeg gør og ikke gør.
Hvad er det som skræmmer dem siden de hugger hovedet af mig?

Kære susanne..
Jeg lukker ikke mine døre bagved mig, jeg bruger bare meget tid sammen med de folk som jeg har det godt sammen med.
Fair nok at du synes, at jeg tænker meget over tingene.. det er helt korrekt
Og jo indrømmet, jeg søger andres folk accept, men det er kun fordi jeg hele livet igennem har fået at vide at jeg ingenting var værd.
Hvis du har levet et liv ligesom mig, så tror jeg at du ville forstå mig bedre..
Man skal ike dømme for man ved om det er rigtig.

I har ligesom ikke rigtig givet jer tid til at lære mig ordentlig at kende.
I går bare udfra at det er min skyld.

JEg forstår det ikke....
Giv mig en forklaring, giv mig den fred som jeg brug for.
LAd være med at lyve overfor mig, det gør ikke tingene bedre.
Gør mig en tjeneste.. sæt jer ned, lyt til mig og hør hvad jeg har at sige.
I får mig til at tvivle på mig selv og det er ikke meningen.

Jeg vil IKKE leve det liv som jeg levede for et år siden.
Jeg ønsker ikke at sidde udenfor et vindue og betragte jer andre på afstand
Jeg vil være med i de ting som foregår omkring mig.
Jeg kan være ekstremt smilende og glad.
Jeg kan muntre en stemming op og gøre en fest til noget særligt.
I ser det bare ikke, for i har allerede valgt jeres standpunkt.
I har allerede truffet den beslutning at jeg ikke er noget værd.
Jeg må jo så bare sige med sorg i sjælen at det er bar' ærgerligt.
I går glip af noget smukt og det er jeres egen skyld.

Jeg gider ikke at ha' et liv hvor jeg er ked af det hver morgen.
Jeg vil havde et liv som jeg er stolt af og et liv som jeg har lyst til at leve.
I giver mig ikke lysten til at tage i skole.. æren for at jeg har lyst til at tage i skole kan kun Mia og hendes kæreste få.
Men i kan ikke se det og I ønsker bare ikke at se, eller indse at I rent faktisk er dem som laver balladen her.

Gør mig en tjeneste..
Pas jeres liv, så skal jeg skal nok passe mit eget.
Hvis i fortsætter i samme rille, så får I ikke en klasse med sammenhold.
så kan I døbe jer selv til at være nogle sladdervorne kællinger som ødelægger andres liv.
Husk det før I åbner jeres mund

Bar' et godt råd fra en, som har set meget mere af verden end I nogensinde kommer til.