Hmm, så var det jo at jeg følte mig grim. Følte at ingen kunne lide mig. -især dem jeg har været sammen med.
At der ligesom bare var noget galt...

Kort efter jeg hvade skrevet det ned i dagbogen her, skrev LM at jeg var inviteret til fødselsdagsfest. Blev glad, -så kan jeg umuligt være over meget dum/grim whatever...
Af mine veninder, slænget, var der kun en der var inviteret med, men det lavede vi om på, og nu er jeg bare frisk på at tage afsted.
Life is good today... Ligenu anyway

Lige været omme og spille badminton. Tysk stilen er rettet. Burde gå igang med matematik afleveringen. Men, orker det bare ikke. Sidste år var matematik noget af det jeg virkeligt styrede til. Det har det altid været. Nu er det blevet svært at lave opgaverne selv. Kan sagtens følge med i timerne, række hånden op og svare rigtigt, men når jeg sidder hjemme og lige skal forsdtå det hele, giver jeg alt for hurtigt op. Så igår gjorde jeg noget VILDT...(eller noget) da klassen blev delt op i to grupper, de gode går ud og laver opgaverne. De dårlige bliver inde i klassen og gennemgår det hele skridt for skridt. Jeg blev inde i klassen. For første gang på 2 år i andet end tysk er jeg blevet i klassen. M og Mi blev da også stående og ventede i døren "kommer du Stella?" nej, jeg prøver lige at blive inde... Man kunne godt se på dem "at Stella der kan alt/en del i matematik, afsætning, engelsk, eø, it, dansk" chorkerede dem en smule. Chorkerede vel også mig selv lidt.
Ikke at: WAUW DET ER FANDME PSYCO det her, men ligesom bare at: Nå for dælan.

Nå nok ligegyldighedssnak for idag. Jeg vil op og læse i en bog.