Så sker det - jeg skal til min første alvorlige samtale. Alvorlig på den måde, at det er første gang, jeg skal vejes og bedømmes ud fra mine akademiske kvalifikationer. Denne gang er det ikke sikkert, og det pirrer mig, samtidig med, at jeg er ved at gå til af angst. Hvad, hvis jeg ikke er god nok? tænker jeg, men på den anden side, så handler det netop om mine to kerneområder, jeg er sådan set selvskrevet til stillingen.
Ser faktisk overraskende meget frem til samtalen. Måske er det glæden ved, at jeg skal til samtalen, der endnu ikke har lagt sig. Måske er det bare det rigtige. Har haft nogle svære uger her på det sidste. Skal i gang med studiet igen, men det er så tæt på specialet, at jeg har svært ved at motivere mig selv. Og så dukker denne mulighed for praktik op - og endda muligheden for at kombinere den med studiet.

Kryds fingre for mig. Nu flyver jeg fra reden.