Sidder på arbejdet, og her sker ikke noget som helst! (HALLO FOLKENS, Harry Potter 6 udkom i nat. Kom nu og køb den!)

Er heller ikke sådan super frisk, for i den sidste uge har jeg haft nogle meget stærke smerter i min mave. I går blev det for meget, da jeg blev så svimmel at jeg var ved at dejse om. Måtte en tur til lægen, der tappede en hel del blod af mig (AV!) og jeg blev henvist til en anden læge som jeg skal besøge onsdag. Er lidt nervøs...

Så er jeg blevet et nyt menneske... Jeg er nemlig holdt op med at ryge! Allen Car og hans bog "Endelig ikkeryger" er simpelthen en bibel!
Jeg er fuld ud overbevist om at jeg ALDRIG nogensinde skal ryge een´eneste smøg igen. Nogensinde.

Tænk jeg har været slave under de stinkende pinde i så mange år.
Jeg kan dog mærke at min psyke er ustabil. Jeg tuder let, og får hysteriske kasten-rundt-med-ting flip i ny og næ...
Men det tager kun 3 uger før det værste skulle være overstået. (Gad vide om Thomas kan holde mig ud så længe..!)

I går var han en tur i tyskland, og havde købt en kasse med kæmpe skilpadder, en med frøer (Altså chokolade) - og en masse sprut med hjem til mig.
Da jeg ville putte chokoladen i køleskabet, for at den ikke skulle smelte i min 45 grader varme lejligheden - kunne begge æsker ikke være der. Så tog fanden ved mig (Eller var det mon i virkeligheden bare det lille lede nikotin monster i min mave?) og jeg tog hver enkel ting ud af køleskabet - og kylede det gennem køkkenet, mens jeg skreg: "Vil du have en mælk?!!!!" (Klask - mælk rammer køkkengulv; mælk over alt) "Vil du have noget kartoffelsalat?!!!" (Klask - kartoffelsalat rammer køkkengulv; kartoffelsalat over alt) "Vil du have noget vandmelon?!!! (Klask - vandmelon rammer køkkengulv; vandmelon over alt!)

Inde i stuen sad Thomas med store øjne og så bange ud. Han mumlede stille "Slap dog af!", men så seriøst ud til at tro hans kæreste var blevet besat af et eller andet. Det er jeg vel også. Besat af det gift jeg plejede at fylde min krop med hver eneste dag, så tit som muligt.

Men hvor er det egentlig ynkeligt at noget kan få så meget magt over mig at jeg ter´mig som en rablende sindsyg fordi jeg ikke længere får den dossis af det, der i mange år har virket livsnødvendigt.

Jeg gir´ikke op, og har tænkt mig at vinde kampe over den lede nikotin djævel i min mave. (Et stort hurra for den viljestyrke der tit hjælper mig med at opnå det der ligner, det umulige)

Håber bare jeg kan skære ned på hysteriske anfald - for bagefter føler jeg mig virklelig dum!

Har jeg forresten fortalt at jeg i morgen (heeele dagen, med nikotin abstinenser!) skal i bonbon land med Thomas, hans søster + hendes mand OG deres 2 børn jeg stort set KUN har hørt skrækhistorier om. Søsteren er vidst lidt af en hystade, børnene møg forkælede, og manden under tøflen.
Hehe... (Nervøs latter)

Sikke en dejlig tur vi får...*host*