Dagene går. Nætterne sniger sig ind på mig, som mørke skygger. Ligger der og ikke kan sove. Ligger der og venter. Venter på at noget skulle dugge op. En tanke, en et eller andet der kan forandre noget. Forandre mig.
En tanke der kan sætte mig ned på jorden eller få mig til at flyve. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare ligger mig til at sove.
Jeg kan ikke, jeg vil ikke.
Eller jeg kan nok godt, men vil ikke.
Jeg vil ligge der og tænke på at tænke, jeg vil hoppe rundt i sengen og slå kollebøtter mens viserne på uret nærmer sig 4. Jeg vil så meget og alligevel så ufatteligt lidt.
Jeg glæder mig til at jeg skal se Olsofjorden i Norge. Mere glæder jeg mig ikke rigtigt til på den tur. Jeg ved ikke hvad der mere er spænnende i Norge. Måske kommer det. Måske står jeg mellem bjerge deroppe og pludseligt tænker wauw. Det er det. Det er her jeg skal bo.
Det gør jeg altid når vi er på ferie, tænker: Det er her jeg skal bo... og så drømmer jeg mig afsted.
Hvide huse i Portugal der sniger sig op ad Algarves gule kyst mens turister kører forbi i busser, mig derude på landet ved havet, med min egen appelsinmark.
En kæmpe villa ved en af tjekkiets søer, hvor jeg er skolelærerinde på den lokale skole og lærer de små børn engelsk.
Et lille hus i Kroatiens smalle gader hvor jeg er rigtig mama med kroatiske brunøjende børn.
Et bondehus i Østrigs fantastiske gader, hvor alt er rent, hvor alle står op om morgenen og vander altankasser.
Et hus i frankrig tæt ved en flod hvor jeg hvor jeg bliver en stor forretningskvinde og tjener kassen.
Hollandske byer hvor gaderne er af vand og alle sejler rundt som var det venedig, der drømmer jeg om at sidde ved en mølle og skrive noveller og romaner, som bliver prisbelønnede og tidsløse.

Alle mulige forskellige drømme der sniger sig ind på mig. Drømme der gør mig til hvad jeg er. Der får mig til at stoppe op og tænke, eller ikke at tænke.
Drømme.....
I Norge... hvad vil jeg være i Norge...? Ingenting eller alting. Det finder jeg nok ud af.

Jeg vil så gerne skrive så meget om hvad der sker indeni hovedet på mig, men jeg kan ikke rigtigt. Jeg kan ikke få det ud. Kan ikke få det til at blive ord.