Min drøm i nat fortæller mig, som så mange andre også gør, at det er på tide jeg får lidt liv kludene, ”noget på den dumme”, kommer lidt i gang….kald det hvad du vil!

Jeg drømte om mit lækre one-night-stand som jeg havde for snart måneder siden. Det er sgu ikke fordi jeg sådan til dagligt går og tænker på ham, men han er vel det sidste ”jeg har fået” og popper derfor op i min underbevidsthed.

I min drøm render jeg tilfældigt ind i ham, han er interesseret, vi tager hjem til mig, han løber ned i kiosken efter mere at drikke men…kommer ikke tilbage igen! Hvad der så sker er endnu værre; han har fundet min søster og er mere interesseret i hende!!!

Hu???

Jeg er ikke tilfreds med mig selv og står desperat og forsøger at sminke mig lidt op. Men han er stadig mere interesseret i Mims. Det føles FATALT! Jeg har LYST til ham men kan ikke få ham. Mims gider han ikke engang – hun har jo sin familie!

Jeg vågner op, irriteret og utilfredsstillet.


Jeg hader bemærkningen ”er det begyndt at klø?”. Jeg synes den er ulækker og jeg kan slet ikke finde nogen sammenligning med liderlighed eller mangel på sex. Hvis det er begyndt at klø, så tager man sig sgu da et bad!
LH smed denne flade bemærkning i hoved på mig i går, da hun greb mig i at dreje blikket og ansigtet 180 grader efter en flot-flot fyr (kors, han var flot; høj, skaldet, brutal men samtidig mild at se på..mmm..).
Jeg lod som om jeg ikke fattede hvad hun mente, tog mig til brystkassen
”Nej jeg tror faktisk den Aloe Vera hjalp!”
”Hvad???”
”Ja jeg tror faktisk jeg er ved at få bugt med det”
”Bugt med hvad?” hun var slet ikke med
”Ja min soleksem. Det klør slet ikke mere. Du havde ret da du sagde jeg skulle bruge saften fra min plante….har du selv sådan én derhjemme?”

…og sådan undgik jeg at svare på hendes ucharmerende spørgsmål.

Måske er jeg ”understimuleret” og en vat-arm når det kommer til at tage chancen når den melder sig. Men jeg vil ved ”GUD-GRØD” ikke indrømme det – og specielt ikke overfor hende som har nydt single-livets uforpligtigende goder op til flere gange – og samtidig sammenlignes med en kløende, hungrende, savlende…ting!

Da vi så senere så en serie hvor to personer var viklet ind i hinanden og jeg sad med tungen hængende ud af munden og lignede én stor misundelse, greb hun mig vel på fast gerning.
”Det ser godt ud hva´?” grinede hun og tjattede til mig
”Meget!” brummede jeg og vi smilede forstående til hinanden.

Men når selv ens MOR er begyndt at komme med hentydninger til, om det ikke snart var på tide at "boldtre sig lidt", ja så begynder man at tænke på HVOR tydelig en "mangeltilstand" egentlig er.

MEN DER ER IKKE NOGET DER KLØR´!

Man behøver jo heller ikke skrige op om det vel?