Nu er det så slut...
Ovenpå nogle skønne dage med masser af kærtegn og ømhed besluttede vi i lørdags, at nu var det altså slut.
Det kunne ikke fungere mere. Han har sit liv i Norge og sin for mig rodede livsstil og jeg er her i lille Danmark og har, som han siger, et forudsigeligt liv. Ved nu ikke hvor forudsigeligt det er lige for tiden, er arbejdsløs om 4 dage, huset er til salg og nu heller ingen kæreste.
Vi har haft over 2 år sammen, godt nok det meste af tiden i hvert sit land, men alligevel har vi holdt sammen.
Han er den skønneste mand jeg endnu har mødt og jeg tror altid han vil være noget specielt for mig.
Det er nu ikke fordi jeg er særlig trist. Var jo godt klar over at det ville og skulle ende, men derfor føles det alligevel tomt.
Har lyst til at skrive til ham eller høre hans stemme, men ved jo godt at det sikkert ikke gør det nemmere, så indtil nu har jeg været standhaftig og ikke gjort nogen af delene.
Han tager til Norge i dag og på en måde er det en lettelse. Så risikerer jeg ikke at løbe på ham i byen og endnu ville jeg ikke kunne klare at skulle se ham uden at have lov til at tage på hans lækre røv...Ih suk øv, den har jeg ikke lyst til at mindes lige nu...
Men Knud, hvis du læser det her, så synes jeg stadig du er fantastisk og du har været det værd..