Vil helst begrave sig under dynen.

Like & del
Olivia Birch...
10 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
5 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
12 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
4 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
10 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
12 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
Israel
Salomon
10 år siden
Sikke en dag. Jeg har mest af alt lyst til at grave mig dybt ned i min dyne og gå i hi resten af ugen, men det går ikke fordi jeg skal jo op og igang hver eneste dag.
Grunden til dette ønske om dyner og fred og ro er at jeg idag har tilbragt hele dagen på hospitalet.
Min dag forløb derfor cirka således:
Først blev jeg banket på alle led med en gummihammer. Derefter blev jeg stukket til med en træpind. Dette er ikke så slemt, fordi jeg på grund af min sygdom prøver det hvert halve år.
Men så kom det. BLODPRØVE. Dette plejer jeg også at få taget hvert halve år, men der har jeg normalt emlacreme på (bedøvende creme) fordi jeg er skrækslagende for sprøjter. Man kan vist sige at hvis jeg havde været en kat var jeg kravlet op i et træ og havde hvæset af alle som kom mig nær med en sprøjte, men jeg er ikke en kat, så jeg reagernede på denne måde:
Jeg tudende, som om nogen havde slået mig allerede da jeg fik af vide at jeg skulle stikkes.
Jeg nølede ned til det sted på odense universitetshospital hvor de tager blodprøver, fik et nummer og blev derefter kaldt ind. Jeg fortalte staks om min frygt og blev lagt ned på en briks hvor jeg straks begyndte at tudbrøle igen. En sygeplejeske kom og holdt mig i hånden imens jeg blev stukket.
Jeg skulle vente to timer på svarene fra blodprøverne og i denne tid fik jeg målt blodsukker (endnu et stik), blodtryk, temperatur og skulle give dem en urinprøve. Tiden gik og til sidst fik jeg svar. De ville give mig den kur, som jeg var kommet ud for at få. Binyrebarkhomoner. Nu skulle der lægges drop. SKRIG!
Stadig ingen emlacreme og en læge kom og lagde drop på mig imens jeg tudede som et barn igen og en sygeplejeske holdt mig i hånden. Derefter fik jeg Binyrebarkhomonerne og inden der var gået en time fik jeg fjernet droppet igen.
Derefter kom min kæreste og hentede mig, hvorefter vi kørte på apoteket og hentede noget mendol, som er binyrebarkhomoner i pilleform. Vidunderlig dag ikke?
Og som om det ikke er nok skal jeg stikkes igen idag med min faste medicin. Dog af mig selv.
Nå dynen kalder og desværre også den næste sprøjte.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Vil helst begrave sig under dynen. er publiceret 05/04-2005 22:02 af Louise Knudsen (Excelsia).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.