Jeg er normalt ikke den der tøver, når der bliver serveret en mulgihed foran mig. Jeg springer tit til med mit motto halsende efter mig "Livet er for kort til at sige nej".

Men nu er jeg stødt på en fantastisk mulighed, som jeg er kommet i tvivl om jeg skal slå til. Egentlig burde jeg gøre det, men noget stopper mig..om det er mig selv eller.....det er det jo nok...siden der ikke er andre til at gøre det!!!

Da nordkraft blev indspillet i Aalborg, boede de på min arbejdsplads og jeg serverede for dem i al den tid. Utroligt søde mennesker, overraskende søde mennesker. Min veninde står i receptionen og har den der...ja, ved ikkehvad det hedder, men hun er blevet utroligt gode venner med mange af dem og efter prmienren røg hun i byen med dem alle.
Der kommer hun i snak med ejersbo og een af hans venner, som var konsulent til hans bog...som har hjulpet ham..og hun spørger, om hankunnetænke sig at læse noget af min bog!!! KOmme med noget kritik.

og hun gav mig hans email...jeg var helt vild da jeg fik den her i forgårs, men nu...nu .er jeg ved at trække i land, selvom jeg lovede hende og mig selv ikke at gøre det.
hvorfor....jeg har aldrig været bange for kritik...jeg har aldrig været bange for at lade andre se hvad jeg har skrevet...er det fordi jeg ikke tror på den påp grund af de to afslag jeg allerede har fået?

Hvad hvis han har glemt at han har lovet det? Hvad hvis han alligevel ikke gider?

Men det er jo den mulighed jeg har gået og ventet på. Muligheden for at få kritik fra een som ved noget om det.
Een som ikke kender mig..overhovedet!!! Og så en mand! MIn bog er helt klart en kvindebog. Måske er jeg ved at overtale mig selv i denne stund, men jeg forstår ikke hvorfor jeg er lidt tung i betrækket.
Alligevel gemmer jeg mailen. Jeg kan jo altid få et nej, men tør jeg?
Tør jeg sende min baby til ham?

Ja, det gør jeg....men....den skal tygges på lidt mere. For når forlagene ikke vil have den....nej, måske kunne han fortælle mig hvad der mangler, hvad der kunne være galt med den...måske...det ville være fedt.

Jeg ved inderst inde at denne mulighed ikke skal ignoreres...jeg ved bare ikke hvorfor jeg er så nervøs for det.
For første gang.