jeg er ved at få kuk. Brugte en halv time på at skælde og smælde og fortælle præcis hvad jeg mente og syntes om ham...til spejlet. Hvis jeg nu kunne droppe min generthed og få taget hul på bylden og ta' tyren ved hornet - så kunne vi måske få brudt det her latterlige skuespil der har varet et halvt år. Har været syg. Kommer i skole, og får at vide, at han har ladet galden flyde frit overfor hele klassen med 0 argumenter men mængder af eder. Aha, han har lyst til at trampe på mig. Aha, han har lyst til at slå mig ned og er glad for at vi ingen kontakt har mere. AHA! Tak for det ordrette referat, venner. Vælger at holde kæft - typisk mig. Han undgår mit blik hele dagen, som de sidste 6 måneder. Aha, du hader mig, tænker jeg. Men hvorfor? Jeg kan ikke bruge hans eder og trusler. At han hader mig kan jeg acceptere. Jeg bliver ikke såret og ked af det mere. Jeg bliver ikke engang vred, selvom hans opførsel er latterlig og barnlig. Men at nogen kan vende 2 års venskab til pludseligt had og dødstrusler - så kræver jeg eddermageme en forklaring!!!! Hvis nu det var MIG der havde slået op. Mig der havde kaldt HAM skældsord og mig der fra den ene dag til den anden havde vendt ham ryggen og leet koldt hver gang han dummede sig. Så kunne jeg måske forstå. Eller bare sige "nå". Men når han hader MIG fordi HAN pludselig opfører sig luset, så ryger både den sidste rest af min tolerance og min forståelse. Hvorfor har drenge sp svært ved at sige hvad de tænker udover splat og dø? Ved godt det er forkert. Men fortryder ikke at jeg slog ham. Det foruroliger mig bare kraftigt; han blev ikke vred. Han fortsætter bare præcis som før. Og jeg fatter stadig intet.

Til gengæld bringer Andreas og michael de gode følelser frem...utallige "god bedring"er og "nå, lille pus da"er lige hvad der trænges til i sygesengen. Aftalt med Andreas at være sammen onsdag...udsigt til mange timer i paradis :) han er bare en skat...og fik nogle særdeles charmerende beskeder fra michael. tror--ok, ved temmelig sikkert, at han er kommet i et dilemma mht. mig og sin kæreste...jeg har ikke hentydet noget, er ingen player, men han har flere gange skrevet søde beskeder og sagt søde ting ved vores møder...en 16årig...nåja, glemmer helt at jeg selv er 15. Det er svært at huske, når man ikke føler sig Anderledes!

imorgen venter en time som statsminister og sandsynligvis konstateringen at min gruppe har lavet nul og niks i mit fravær "jamen, du havde det hele"...den går ikke, eftersom det ligger i palles skuffe. ævbæv...

det var meget brok der skulle lukkes ud, og det virkede - humøret er steget et par trin på stigen! :)

Qnuzzer fra Lea