Hm...kun femten år, og så skal man allerede til at passe på og holde igen.
Jeg troede kun det var et voksen problem - okay, så er jeg vel blevet femten og så er jeg vel ikke barn mere, men jeg har sq aldrig været så tæt på!
Vi lå tæt længe og ja, det var dejligt... og så pludselig var det lige oppe over og jeg fik blinket med øjnene og blev nærværende, og fattede pludselig hvad vi var godt på vej til - tænk, at det kan gå så hurtigt og drømmeagtigt; ingen af os havde tænkt over det, og var egentlig begge lidt forskrækkede over at vi havde været SÅ tæt på at gøre noget ret dumt i vores alder. Føles sært, når det sker så brat at man vågner op, det føltes vel egentlig meget naturligt først, men bagefter blev der passet på.
Kan det passe at man oplever det - som femtenårig? Allerede? Ikke ubehageligt, men sådan en shit-det-var-faktisk-tæt-på-oplevelse...
Synes nok det er lidt pinligt, jeg mener, føler mig måske nok rimelig klar men sq ikke endnu - lidt selvkontrol må man da have, selvom man kan skyde skylden på teenage-titlen...
det var dejligt, men nu er der en grænse - som skal holdes fra begge sider...
Nu kan det pludselig mærkes at jeg ikke mere(nej jeg er ej!) "bare" er en forsigtig 14årig, men faktisk ung og i "farezonen". Men lidt sjov kan man jo godt have uden at krydse grænsen, så længe man er forelsket er det fedt bare at høre stemmen eller tale med sin kæreste. Som selvfølgelig er i Norge med familie. ØV!

Nå, det blev hurtigt sent...godnat til alle!

Qnuzzer