Nu er jeg så blevet et år ældre og hvis det er sådan det èr, at blive 28, så frygter jeg ikke at skifte 2 tallet ud med et 3 tal...(ikke fordi jeg nogen sinde har gjort det, men alligevel...). Energi niveau er også steget støt siden i søndags - selvom timeantallet i søvnens rige er det samme...Måske skyldes det noget helt andet? Som f.eks. den dejlige sne, der ligger på skovens stier eller at Furesøen er ved at ise til? Tjah, jeg ved det ikke, men det er heller ikke, at forglemme, at jeg er og bliver ved med, at være et vintermenneske (rigtig vinter med minusgrader og lav sol, blå himmel og sne er da det bedste det findes!!).

Jeg er begyndt, at tælle ned til på tirsdag, hvor semesteret starter - lige nu glæder jeg mig ikke helt så meget, for jeg ved, at det bliver hårdt - det hårdeste semester jeg indtil videre har haft....suk! Jeg trøster mig med, at livet er let - hvis jeg vil være præst, så skal jeg læse teologi - hvis jeg vil gå på universitetet, så skal jeg læse lektier så jeg kan bestå mine eksaminer - hvis jeg vil noget i livet, så skal jeg gøre èn indsats og give den fuld skrue, for jeg har kun dette ene liv, der findes ingen generalprøve og ingen gratis ture.

Vores vicevært bankede på døren i går aftes og spurgte om han måtte komme ind og tjekke vores faldstamme...Øh, narjjh....(jeg ved godt han er i gang med, at tjekke faldstammerne, for han har delt èn seddel ud - og på den står der, at man skal ringe til ham og aftale èn tid.....er der noget jeg har misforstået, eller???).
Nårh, sagde han og spurgte så "Det kan være T er i bad?" Jeg ville så gerne undvige, men jeg kunne jo heller ikke stå og lyve manden direkte op i ansigtet, men mens jeg stod dèr og tænkte på roddet på badeværelset, med alle rengøringsmidlerne over det hele, med dynger af vasketøj, som er blevet vasket, men bare mangler, at blive lagt sammen og, og, og.....så sagde jeg "øhmjaaehhh..." hvorefter jeg halvt i panik prøvede, at dreje samtalen hen et sted, hvor jeg ikke behøvede, at forklare manden, at badeværelset ligner noget der er løgn!!...Det lykkeds...men, nu sidder jeg så og frygter, at han kommer forbi i aften.....og badeværelset ligner da ikke længere en krigszone, men helt pændt, det er dèt altså ikke....hm....

Noger andet og mere foruroligende (hvis du er èn mand, er du nok ikke helt så interreseret i det, som kommer!! Så er det sagt.). Når jeg skal have mens, får jeg et par dage før, ømme bryster - denne her gang, har det nu ca. varet i 14 dage og jeg håber sørme ikke jeg er blevet gravid....Det gider jeg altså ikke lige nu - èn gang, men ikke lige nu - ikke på vilkår!! Heller ikke selvom min mands biologiske ur tikker højere end et bornholmer ur kan slå.
Naejh, sådan et sødt lille barn, som bare hænger på èn i så mange vanvittige timer om dagen...først hænger de inde i maven, så hænger de ved babserne og bagefter hænger man efter dem... nej, tak - ikke lige nu.