Vågnede i nat. Havde det skide dårligt. Kunne ikke falde i søvn igen. Så jeg skrev til ham....Han var til fest. Det er han altid. Savner mig stadig-siger han... Ved ikke om jeg tror på at han savner mig eller om han savner fisse... Måske begge dele. Han vil se mig. Seriøst se mig, hvor det kun er os to. Her i næste weekend. Jeg har egentligt ikke lyst, men sagde ja alligevel. Mit hjerte hamrede som 1000 heste der løber hen over en tør jord. Det gjorde ondt. Ondt som bare fanden. Men kunne vel lide det alligevel. Blev nervøs. Så nervøs at jeg brækkede mig. Har haft det pisse dårlig siden. Har ikke tænkt på andet end hvad vi skal snakke om. Bruge tiden på. Er nervøs for at det ikke lykkes, at vi ikke ender sammen. Fordi der ikke var noget at snakke om. Har virkeligt ikke lyst til at se ham. Og alligevel ville jeg ønske jeg var sammen med ham hvert sekundt. Kærlighedes smerte, hvad skal det til for? Ville ønske jeg ikke kunne lide ham.