Vær hilset.

Og dermed flyttede musen (endnu engang) ud af Eddies køkken.
Jeps. Yog-Sothoth (eller Pølle, som mine unger af indlysende grunde har døbt den) er indfanget.

Skal det være helt korrekt, fangede jeg den faktisk allerede mandag aften. Et storslået drama.
Der er var krig, skrig, heltemod og intriger for alle pengene. Nå, ikke?

Nå, men da jeg åbnede døren til skraldespanden, hoppede den rundt dernede i og da jeg efterhånden er ret vant til den situation, kom der lige et skærebræt over.
Kæresten skulle så tage hele skraldespanden med sig mandag morgen og udsætte den et eller andet sted imellem Vestsjælland og Nordsjælland.

Han valgte at udsætte den i skraldespanden (en brun papirspose i stativ) ovre på den anden side af vejen.
Godt så! Helt derovre fra kan den i hvert fald ikke finde hjem. c\",)

Jo, det kunne den ikke overraskende, og den havde absolut intet lært af denne lille eskapade, så her i eftermiddag fangede jeg den igen i skraldespanden. Stor begejstring fra ungerne, der aldrig har set kræet og forfærdeligt gerne ville.

Nå, men det var jo dejligt vejr, så jeg og ungerne drog ud i verden med skraldespanden under armen.
En kilometer til halvanden ude af togskinnerne, fandt vi en lille lund med udsigt til en hyggelig gård + lade, så det, mente vi, var et godt sted.

Er I klar over, hvor svært det er at overtale en mus til at komme ud af en skraldespand?
Den sad bare derinde i skraldet, tyggede lidt på et eller andet og kiggede sig om. VI sad så udenfor skraldespanden og kiggede ind på den.
For pokker, hvor var den altså kær. Lillebitte, store ører, sorte øjne og vibrerende snude.

Efter ca 10 minutter vippede jeg (ret brutalt og hjerteløst) både den og skraldet ud på jorden.
Pølle så sig lettere overrasket omkring, løb op på min fod og derfra videre over til et stort bøgetræ.
Og til vores store undren og beundring fortsatte den lige lodret op af stammen til omkring 3 meters højde, hvorfra den smuttede ud på en gren.
Da vi forlod den, havde den foretaget gymnastiske øvelser på hovedparten af de tyndeste grene og sad atter på hovedgrenen.

Nu håber jeg så bare, at det ikke er for sent på året, at den er blevet sat ud. Eller at den kan finde over på gården, hvis det bliver for koldt om de små poter (som også var nuttede).
Åh nej! Hvad nu, hvis den ikke kan komme ned fra træet igen?
Måske skulle jeg bevæbne mig med en lygte og gå tilbage og kigge efter den. c",)

Mvh
Eddie