Jeg har været fuldstændig opslugt af rollen som værne den ansvarshavende imens at min far har været syg. En rolle hvor jeg til side sætter mig selv og egne behov i jagten på resultater. Men der kommer jo altid en regning, og den er begyndt at melde sig.
Jeg er træt, lad og fuldstændig udsuget for energi,, Jeg har bare lyst til at sove, sove sove…….
Endnu engang har jeg fået understreget over for mig selv, at jeg SKAL have chauffør på den dag hvor jeg vejler at blive selvstændig, ellers kører jeg mig selv og min familie ned.
Min fars blodprøver var fine, og han fik besked på at ” se tiden an ”, og ellers komme igen. Han fik det langsom bedre, men blev overmandet af en slem forkølelse, så han tog nogle ekstra dage hjemme, og startede med at køre i går aftes.
Så nu kan jeg bare aflevere problemerne til fyraften igen ;-)
Da han blev syg skrev jeg en mail til min søster, og fortalte hende hvordan det stod til. Hun skrev et ironisk ” hvor synd ” tilbage, og jeg viste godt hvor hendes tanker vedr. vores far var .
Ham som mener, at han ” næsten ” er usårbar, da han ikke ryger eller drikker, og ellers ( selv ) mener at han har en sund levevis, hvordan kan man så blive syg…
Han blev noget overrasket, da jeg for nogle år siden viste ham en undersøgelse vedr. bilos og kræft. Der er ingen garantier lille farmand ;-)
Men det skuffer mig, at hun ikke ringede til ham og spurte til hvordan det gik. Men på den anden side har hun også sagt, at familie er en svær ting, og at hun er glad for ikke at bo her i byen..
Jeg kan huske, at jeg for mange år siden skrev et brev til hende imens hun var i familiepleje. Jeg skrev bla, at hun var heldig at have en ” familie” som tog sig af og om hende, og at jeg så inderlig håbede, at en dag kunne vi være der for hinanden. Men den dag føler jeg ikke er kommet, da hun ikke vil lukke mig rigtig ind. Det er lidt trist.
Jeg fik sendt en bårebuket med min tidl. stedfar til begravelsen. Han ringede midt i sidste uge, og jeg fik en god snak med ham. Han var meget mærket og ked af det, men det er der jo ikke noget at sige til.
Det er lidt sjovt…… Min tidl. Stedfar har også været min kollega indtil for ca. et år siden, hvor han fik fortids pension. Jeg plejer at sige, at vi er en stor familie, da der er konebytning og børn på kryds og tværs ;-)
I forbindelse med det med Michelle, blev jeg nok grebet lidt af begravelsen, og at det gik op for mig, at kvinderne i den ene del af familien altid har haft indbyrdes problemer. Noget som jeg ikke har skænket en tanke før !!
Jeg sendte en sms til Michelle i fredags, hvor jeg skrev, at jeg var meget ked af det og at livet var for kort til at være uvenner, for en dag kunne det være for sent.. Jeg ved godt, at det måske var en barsk melding, men jeg har virkelig haft det skidt med vores uvenskab.
Lørdag sendte jeg endnu en sms, og spurte om hun ikke kom hjem og spiste søndag. Hun havde svaret da jeg startede min natte vagt, at hun ville gerne komme, men først mandag.. Juiiii ;-)
Hun kom så i mandags, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Vi fik snakket lidt, men er ikke færdige endnu. Jeg fik et stort knus, da hun tog af sted ind til hendes syge ( nye ) kæreste..
Jeg vil bare lalle den af i dag, og lade skidt være skidt. Det løber jo ingen steder ;-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.