Jeg sidder lige nu med en følelse af varme om hjertet. Jeg havde skrevet mail til et par af dem som jeg har tæt kontakt med, skrevet at jeg holder en pause og forklaret dem hvordan situationen omkring min søn.. Jeg har fået respons i form af søde ord og forståelse, det varmer meget. Jeg har også fået nogen søde breve her fra pennen, som jeg MEGET glad for. Nogle gange skal der så lidt til for at se at der lys forude !!

Så tusind tak for det ;-)

Jeg ved ikke hvordan jeg har klaret at holde pause fra at skrive dagbog i så mange år ;-) Følelsen af lettelse ved at komme af med tankerne er guld værd. Jeg ved at der kommer en efter reaktion på et tidspunkt, for jeg plejer at være stærk i nuet og så ned og bide i gulvtæppet når der kommer ro over en situation. Men det betragter jeg som en stærk side ved mig selv, at jeg har viljen og styrken når det gælder.
En tanke slog mig her i går... Hvorfor kan du ikke bare smide dig på sengen og græde dine frustrationer ud !! Jeg græder næsten aldrig, selv om at jeg tror at det er sundt engang imellem, men det ligger ikke til mig, at overgive mig, måske er det en ubevist ide om at miste kontrollen/overblikket, jeg ved det ikke !! Men det samme er faktisk gældende mht. at grine, denne overgivelse at lade sig selv slippe løs, giver jeg ikke mig selv lov til, modsat min søster som bruger det at grine/ le til at skjule hendes usikkerhed. Men jeg smiler meget, det er da altid noget... Får tit kommentar der til - Jamen du smiler altid, du ser så glad ud.. Det var den med masken igen ;-)

Jeg vil til at gøre lidt rent... André kommer hjem efter spisetid i dag, jeg er meget spændt på hvordan det er gået. men sikkert meget godt !!