Kære dagbog.
Så er det endelig weekend.. Og dælme om jeg ikke glæder mig VILDT til på søndag. Det bliver spændende at se hvad kæresten har fundet på..
Jeg fik mig et velfortjent og tiltrængt spark af en veninde... angående min såkaldte kur. Jeg har jo ikke været i gang i længe og det skyldes stort set økonomien.. men nu er en ny måned snart i gang og også en ny og frisk uge, så jeg starter igen på mandag. Denne gang skal der sgu ske noget.. Jeg har det ikke godt med min krop eller mig selv, mine hæle (især den højre) er begyndt at gøre vildt ondt igen, jeg har ondt af at slæbe alle de kg. med mig.. og jeg synes ikke jeg kan trække vejret 100 %.. Ment på den måde at jeg har svært ved at sove, fordi jeg ikke kan sove på ryggen - for så føles det som om jeg ikke kan trække vejret.. Og jeg kan mærje trapperne er slemmere at komme op af igen.. ligesom før jeg tabte mig. Og nå ja, tøjet er begyndt at stramme igen..
Så hun gav mig et spark.. hun vil jo kun mit bedste, plus hun ved hvordan det er at være i mine sko..
Det trængte jeg til.. Men jeg venter nu alligevel til mandag med at starte, selvom nogle måske vil mene det er bedst at gå i gang med det samme. Men jeg vil NYYYYDE min brunsviger på søndag.. elsker det og det er så sjældent man kan få en god en af slagsen hernede. (Gad vide hvordan det går når vi flytter til Odense - der har de efter min mening de BEDSTE brunsvigere.. nå den tid den sorg).
Og jeg vil nyde den gode mad jeg vist nok tror vi skal have til frokost..
Og jeg vil nyde resten af min overraskelse, hvad end den så er..
Men som sagt.. mandag.. Så ryger jeg på DDV igen.. Jeg har gået og tænkt meget over hvilken vej til slankheden, der er den bedste for mig.
Og selvom jeg synes DDV har sine ulemper, såsom at ALT skal planlægges og det er nærmest umuligt at være spontan og f.eks. sige at man spiser ude hos nogle venner, så tror jeg det er den rette vej for mig.. i hvert fald i første omgang.
For jeg ved jo godt hvad der er det rigtige at spise, men mit hjerne er bare SÅ god til at sige "Bare ÈN marsbar.. det går nok.. Se I MORGEN, der lader vi være".. Min rygrad er som en regnorms, så der er DDV bedre.. Der VED jeg præcist hvad jeg skal have og ikke et gram mere.
Det går også stærkere i starten med DDV, og det har jeg særdeles brug for lige nu.. at se fremskridt, men mest af alt at mærke dem. Med sunde kostråd går det betydeligt langsommere, for man er ikke sikker på præcist hvor meget man får ind..
Planen er så at jeg vil give mig selv "råd" til at være lidt spontan, hvis vi bliver budt på mad et sted hvor vi er på besøg - og det ikke lige var planen.. Så vil jeg spise så fornuftigt som muligt, og ellers i modsætning til før, tage fat dagen efter hvor jeg slap, istedet for at vente til mandagen efter.
Jeg har ikke rigtig sagt noget til kæresten om dette.. Han er bekymret for økonomien.. Men jeg håber jeg får det fritidsjob, jeg har søgt i Blockbuster, for så tjener jeg også lidt penge ved siden af SU'en.. Desuden har jeg skuffet ham SÅ mange gange med det her, at jeg ikke gider sige det til ham.. For hvorfor skulle han tro på mig denne gang? Han opdager det jo nok når jeg går i gang med min mad igen.. men jeg vil nu hellere vise ham nogle resultater..
Til slut vil jeg ønske jer alle (dem der evt. læser) en rigtig god weekend..
Over and out, mismismiav.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.