Fredag den 13. Vel bare en ganske almindelig dag, men på den anden side betegnet som en ulykkesdag af mange, der er overtroiske. Jeg er selv overtroisk i nogle henseende. Jeg stiller bla. ikke sko på et bord – uanset hvis sko det er. Jeg kunne ikke drømme om, at gå under en stige eller lægge to knive over kors. Jeg spytter over venstre skulder, når en sort kat løber over vejen foran mig og mange andre ”skøre”, ”sjove” ting. Fredag den 13. har noget at samme uhygge over sig. Når denne kombination af dato og ugedag sker, har jeg det lidt underligt og jeg prøver at passe endnu bedre på mig selv og mine. Derfor forstår jeg egentligt ikke, hvad der fik os til at køre en tur til Sjælland fredag den 13. Jeg har temmelig sikkert resigneret og tænkt ”Pjat med mig – der sker ikke noget.”

Vi fik pakket bilen og aftalt med naboen om pasning af dyrene. Snart var vi på vej i vor næsten nyerhvervede bil. Det var en dejlig sensommereftermiddag. Vi var i godt humør og trafikken gled jævn på motorvejen. Ved Lillebæltsbroen begyndte kødannelser pga arbejde på broen og trafikken blev efterhånden mere og mere tæt og kaotisk. Folk kørte på må og få og afstanden mellem bilerne var minimale. Vi kørte i yderste bane. Kofanger rørte næsten kofanger og bilerne bremsede op gang på gang. Pludselig sagde det BANG og vi røg op i bilen foran os og tilsvarende gjorde bilen bagved. Heldigvis skete der kun omfattende materielle skader på vores bil og mindre buler på de to implicerede biler. Ingen af os, der var i bilerne kom noget til udover forskrækkelse og reaktionen efterfølgende...
Det værste var, da vi holdt i midterrabatten, mens de tre chauffører udvekslede adresser. Det var et mareridt at sidde i bilen, vel vidende at bilerne drønede forbi - med 130 – 170 km/timen - ikke mere end højst en halv meter fra os.
Vi kom af motorvejen og listede hjemad igen og Sjællandsturen udsatte vi til en anden gang.
Det skete fredag den 13 – heldigvis med en lykkelig udgang – men jeg er færdig med at arrangere større ting den dag.

Jeg er netop kommet hjem fra arbejde. Nu har jeg siddet her og slappet lidt af . Om lidt tøffer jeg en tur op i Brugsen ikke så langt herfra. Jeg vil passe ekstra godt på i dag og vil under ingen omstædigheder tage chancer.
Hjem og lave lidt lækkert mad – men hverken kylling eller fisk – Benet kunne sætte sig fast i halsen. *G* Så er der ren afslapning og tidligt i seng og når jeg vågner op ved vækkeurets kimen, så er det ikke længere fredag den 13. men lørdag den 14. og den dag er hverken farlig eller uhyggelig, men er der bare (hvor al verdens ting ligeså vel kunne ske. Hmmm.)

Er den for langt ude med min overtro – eller har I det på samme måde?
PS. God weekend.

Kærlig hilsen Nellemor.