Jeg skal i gang med dagens daglige dont, men inden skal jeg lige skrive lidt i min dagbog. Jeg har lige siddet og ryddet op i min harddisk og jeg skal love for, at der blev sorteret med hård hånd. Det er dog utroligt, hvad der kan lagres der. Nu håber jeg ikke, at jeg har slettet noget, der ikke måtte slettes. Hvad ved bønder om kartoffelsalat!!!!!

Det har været en total slap-af weekend. Jeg har bare gået og nydt tilværelsen i selskab med min dårlige samvittighed, som nok skal komme anstigende, når den er mindst ønsket. Den kan ikke have, at jeg bare er mig selv, men mænger sig, som den mest naturlige sag og sidder og prikker til mine ømme punkter, som jo så bliver endnu mere ømme.

Lørdag aften var vi til familie tamtam hos min mands bror og svigerinde. Vi var samlet til en hyggeaften med god mad og drikke og svigermor og hendes børn fik en snak om sommerhuset på Mandø, som skal renoveres og friskes lidt op. Der var en livlig diskussion om forskellige måder at gribe tingene an på – den enes forslag var bedre end den andens og snart gik bølgerne højt.
Jeg foretrak til børneværelset, hvor jeg legede lidt med vor lille kusine på to år. Stolt viste hun mig sine legesager frem og vi fik lagt puslespil og leget med traktorer og vogne. Min mands svoger forlod også det lystig debatterende selskab og vi fandt ud i køkkenkrogen, hvor vi i mere rolige omgivelser kunne få vendt verdenssituationen.

Min svigermor er en sød og åndsfrisk dame på 81 år. Hun har født 10 børn, hvoraf hun har mistet to af dem i voksenalderen og hun har overlevet sine to mænd. Hun har været meget igennem, men beklager sig ikke. Hun nyder sin otium i en lille pensionistbolig med sin hund, der holder hende i gang og i form. Mindst to gange om dagen er de to ude at gå en lang tur.
Da børnebørnene var små, var bedstemor altid parat til at passe dem eller inviterede dem på ferie og hun fortalte gerne om sin barndom, ungdom og livet på Mandø med sin store børneflok – alt imens hun bagte pandekager eller købte is og slik i lange baner.
Min svigermor tager del i sin store families ve og vel, men kunne ikke drømme om at blande sig i sine børns sager. Dog er der undtagelse – kan hendes børn ikke nå til enighed om deres fælles anliggende - sommerhuset – så markerer svigermor sig og siger sin uforbeholdte mening. Hun slår igennem og mægler på rette sted. Her har hun sidste og afgørende ord og hun sættes i respekt.

Nu må jeg videre med dagens program. Sidst på formiddagen går turen ind til tandlægen til halvårlig tjek. Det er ikke slemt, men det er da dejligt at forlade tandlægestolen igen.

Hyggehejsa fra Nellemor.