Hej dagbog, - jeg blev gjort opmærksom på, at det snart er min fødselsdag. Ja, det har ikke været i mine tanker må jeg sige. Alt det andet har.. det er ikke det samme uden min mor, og min far gør mig ked af det engang imellem. Han vil se, om vi kan arve noget af huset inden han engang dør, son om det var oppe over.

Jeg er ligeglad med penge, ærlig talt. Min bror bruger dem, så snart han har dem i hånden.. rigdom har aldrig været mit ønske.. måske bliver man lettere det, man ikke ønsker sig. Hvis man har nok, behøver man ikke mere...

Engang drømte jeg om kærlighed.. men jeg måtte vågne fra den.

Der bliver aldrig et større minde i mit liv, som da jeg købte se specielle hotdog brød i føtex. Lavede en hotdog til min syge døende mor, der ikke kunne spise så meget mere.. Hun havde hele livet været sparsommelig, og købt de billige. Kun jeg købte noget dyrere engang imellem, som jeg kom med så vi kunne prøve det sammen..noget andet.. det glædede hende.

Intet glædede mig mere, end da hun bad om en halv hotdog, men endte med at spise den hele, fordi den var så god. Det slår dengang jeg gav hende min gamle telefon. Hun havde været vandt til ingen at have, ud over den faste. Selv om hun var lidt "aah den har jeg ikke brug for" så blev hun glad for den.. og da hun senere væltede på sin cykel og brækkede anklen.. så kunne hun ringe efter hjælp, fordi hun havde den.

Jeg var ikke som min bror, der kom med blomster på mors dag.. mors dag, handlede for mig ikke om en dag, men om at tænke på dem man holder af, hver dag..

Min fødselsdag er blevet meningsløs.

Hver gang jeg fixer et problem for nogen, eller jeg kan påvise at folk ikke havde ret, så er det er det tomt. Lykken var dengang, - de bedste dage lægger bag..

Intet er i bagklogskabens tegn, - jeg tænkte over livet, og efterstræbte altid at gøre det rigtige.. måske fordi jeg i så mange år følte, at alle andre behandlede mig forkert.

Jeg huskede og husker på det hele, men efter mig bliver alt det jeg holdte af glemt. Vi har kun et livs momenter, kun vi der er sammen i det, kan prøve at sørge for, at vi sætter pris på dem. vi bør påskønne hinanden, imens vi er der.. samle på de momenter der lyser op, imens vi spejder fremad.

Min mors avis udklip, fra min mormors tid..er stadig det billede jeg holder mest af.. det har altid stået ved min seng.. to børn der går over en bro, der ikke ser holdbar ud.. en engel der holder øje med dem.. en metafor, hvem vil du være?

Heh.. jeg tænker på dengang jeg lavede nogle store billeder ud af perler.. mor hængte dem altid op.. til jul og påske. Julestjerne og kokkemand..

Kort før min mormors død, lavede jeg en stor hvid engel af perler til min mormor.. som hun havde hængede..

Det er en god ting, sorgen der går i arv.. forsvinder med mig :) den frygtlige sorg drr er ved at miste, gives ikke videre.