Et nyt ansigt i mit liv og andet

3 hjullers cykel
Halina Abram...
7 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
10 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
8 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
11 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
10 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
1 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
5 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
7 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
Dobbeltmoralsk miljøforkæ...
Merida Dunbr...
6 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
8 år siden
Israel
Salomon
10 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
10 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
9 år siden
Livets Tankespind
Caby
10 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Mødte for første gang i går min bostøtte. Mødet, der varede i en time, fandt sted hjemme hos mig selv, og hun var rigtig flink og forstående. Da halvdelen af tiden var gået spurgte hun om jeg ville holde for i dag. En part af mig ønskede at stoppe da jeg var blevet mæt mentalt, mens en anden part af mig syntes at det var hyggeligt at have et nyt ansigt at snakke med. Jeg sagde til hende at vi godt kunne forsætte og fik yderlig en halv time til at gå med snakken om store såvel som små i livet. Hen imod slutningen fandt vi frem til et nyt møde i næste uge og vores veje skiltes ad.
Jeg var drænet for energi, for jeg havde været vågen siden klokken 6 om morgen. Jeg tænkte, at jeg ville tage en morfar på en halv time, men mit hoved var blevet til en træt rodebutik og ville ikke lade mig hvile. Senere på eftermiddagen lykkedes det dog at få en morfar på 45 minutter, og så havde jeg fået overskud til aftenen.
Er glad for at jeg havde rykket min ugentlige vasketid, så jeg ikke skulle til at slås med vasketøj efter bostøtten var gået.

Søndag og mandag havde været to hårde dage at komme igennem da mit hoved ikke ville, som jeg ville. Det hjalp ikke på hovedet at tage medicin og jeg kunne ikke finde hvile eller koncentrere mig om noget. Tirsdag var jeg brændt flad mentalt og havde stort set ingen ressourcer. Det var en kamp at gøre små ting som at skifte kattebakke, gå i bad og få noget mad, og jeg måtte gå tidlig i seng om aften som de to foregående aftner. Men i dag har jeg det heldigvis okay igen.

Jeg har skrevet en novelle i sidste uge som var fire dage under opsejling. Jeg skal have gennemlæst historien nogle gange for fejl og foretage eventuelle rettelser, inden jeg beslutter mig om den er Fyldepennens publikum værdig.
Jeg har ikke selvsagt ikke haft overskud i de seneste dage til at læse og kommentere på det helt store, men vi har vel alle sammen vores skæve dage i ny og næ, og man kan kun agere efter forholdene.
Vil se ad om jeg ikke kan motivere mig selv til at gennemgå min nyeste novelle i nærmeste fremtid for fejl.

Næste uge bliver lidt stresset. Jeg har aftaler i tre af dagene og vasketøj der skal tages hånd om, og skal huske at måle mit blodtryk tre dage i streg - morgen og aften. Må tage en dag ad gangen, så skal det hele nok gå.

Vil prøve at se ad om jeg ikke kan starte på en ny historie for at holde det kreative væsen i gang. Skulle jo nødig falde af på den blot fordi næsten halvdelen af ugen har været hård at komme igennem.

Jeg regner ikke med, at jeg får skrevet på nogen ny historie i næste uge på grund af de aftaler som jeg har, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.
Nu må jeg se ad hvad dagene bringer.

Min mor har været til tandlæge i Vojens, da hun har en løs tand i overmunden. Tandlægen ville ikke røre ved tanden, men foretog blot en røntgen af tænderne. Det viste sig at tænderne i overmunden er i ringe stand, og at det på et tidspunkt nok ender med tandudtrækninger, hvorpå hun så skal have en protese.
Tandlægen bookede en ny tid til en undersøgelse af hendes tænder - men kunne de ikke have undersøgt hendes tænder til at begynde med så de ikke skal malke hende for flere penge. Hun er trods alt folkepensionist og pengene er små nok i forvejen.
Hun har forsøgt at slå klinikken op på Trustpilot, men der kommer ingen resultater. Der havde kun været syv besøgende. Det er jo ikke særlig betryggende. Tandlægen der tog røntgen af tænderne sagde ellers at klinikken er fem år gammel og at datteren havde overtaget klinikken fra faderen.
Mor har efterfølgende googlet klinikken og det viser sig de havde underskud i 2024.
Så der er ikke noget at sige til at hun er betænkelig ved at lade sig behandle der. Jeg har sagt til hende at hun skal nok skal lede efter en ny tandlæge, hvilket hun da i høj grad også overvejer.
Omtaler på Trustpilot er alfa og omega når man skal orientere sig om nye virksomheder. Jeg ville i hvert tilfælde vælge en anden tandlæge, hvis det var mig.

Men bortset fra det så går det hele stort set okay. Bliver dog nok nødt til at spænde livremmen i marts måned da elregningen lige er tikket ind, og er tre gange så høj som forventet. Går ellers og sparer på strømmen synes jeg, men det skal nok gå alt sammen.

Håber alle har eller får en god dag.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et nyt ansigt i mit liv og andet er publiceret 13/02-2025 12:15 af David Hansen (David H).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.