Har været på vægten her til morgen og kan konstatere at jeg har tabt mig 3,2 kilo under et foreløbigt sygdomsforløb på 10 dage. Jeg er langt om længe kommet under 100 kilo (99,5), men er ikke sikker på at det har været prisen værd, da det aldrig er særlig sjovt at være syg.
Meget af den tabte masse er vel vand så jeg kommer snart over 100 kg inden længe igen. Alt det kræver er bare et solidt aftensmåltid, men sådan er det jo bare.
Jeg har løbende skrevet min vægt ned siden august 2021 og har ikke på noget tidspunkt været under 100 kilo.
Medicinen mod skizofreni fik jo vægten til at eksplodere i tidens morgen, og det har været en kamp at komme ned i kiloene siden da. Forinden jeg begyndte på medicinen vejede jeg på et tidspunkt 77 kg og efter medicinens indvirken var jeg oppe og kysse 130 kg. Så det har været en rutsjetur uden lige.
Nu gælder det bare om at holde vægten nogenlunde så glæden kan vedvare - mister jo helt appetitten til at spise noget i frygt for at tage for meget på. Ej, det er bare en joke - selvfølgelig skal man da have noget mad, men alting med måde.

Jeg kan igen logge ind på min Microsoft konto, så nu kan jeg bruge Word igen. Gudske tak og lov for det, man er jo helt invalid uden elektroniske virkemidler i form af skriveprogrammer med autokorrektur.
Det værste ved at jeg ikke kunne tilgå Word var at ikke engang kunne rette i mine tekster. Så at det virker igen gør at jeg sætter ekstra pris på at have den luksus.

I 90'erne, hvor jeg begyndte at skrive, foregik det manuelt på papir. Der blev brugt en del papir og jeg opmagasinerede de skrevne ark i en simple plastikposer. De færdige historier kom ind i et plastikark og ind i et ringbind. Det var et forfærdeligt rod med farlige kragetæer for min håndskrift har altid været grim. Kan huske jeg brugte Retskriveningsordbogen flittigt til at slå ord op i. Den tid savner jeg ikke hvad det angår. Der er løbet meget vand igennem åen siden da, og kan jeg føle mig privilegeret over at eje en computer, når jeg husker tilbage til fortiden.

Mens jeg sidder her og småskranter kan jeg ikke blive enig med mig selv om, hvad jeg skal udrette i dag. Skal jeg begynde at skrive på en ny historie eller skal jeg bare holde fri i dag? Det er et godt spørgsmål.
Imens jeg sidder og filosoferer over livet vil jeg nyde min morgenkaffe og måske læse nogle tekste.