Kære dagbog, så gik der endnu en dag.
Endnu en dag med at sove, og spise, sove lidt mere, og så skrive.
Ingen vandreture i dag, endnu, men klokken er jo ikke helt midnat, så hvem ved! Til gengæld nåede jeg op på (starten af) 3 sider i dag på det ene projekt, og stoppede kun fordi jeg blev bekymret for om forskellen på person perspektiverne ikke var klare nok. Suk, det er svært at skrive i første persons perspektiv, men nogle gange er det det rigtige valg for fortællingen.
Jeg savner lidt (meget) at skrive på engelsk, da jeg er som opdraget på nær eksklusivt engelske spil, film, musik, og endda bøger. Det føltes bare som om der eksisterer flere ord, og mere frihed, på det sprog jeg nu kender bedst, men hvis jeg har ønsker om at blive udgivet en dag, er Dansk nok det sprog jeg skal holde mig til, selvom det føltes som om jeg skal lære det hele forfra.
For selv i mit dagligdags sprog har jeg tendens til at glemme et dansk ord, men kender utallige synonymer for det på engelsk. Det er egentlig lidt trist, at min far, da jeg var barn, mente at engelsk var fremtidens sprog, og nu kan jeg knapt huske mit modersmål. Selv Google docs kender sproget her bedre end jeg.
Det føles lidt som om, at skrive på engelsk er sjovt og underholdende, og at skrive på dansk er arbejde. Og åh, hvor kan det dog være træls arbejde, men så, ind imellem, opdager jeg en sætning, om skrevet af en anden eller mig selv, på dansk som føles som en hel åbenbaring for, hvor smukt sproget egentlig kan være.
Så det er vel forsøget værd, for at finde guldklumper imellem al mudret, ik?