Hej dagbog, jeg skrev til min mor, for lige at sige, at jeg tænker på hende. Så ringede jeg til min far, for at høre om der var nyt.

Jeg forstår ikke religiøses idioti! Hvordan kan nogen tro, at man bliver mere åben overfor det ondskab der er religion, når man enten selv er syg eller man er ved at mistet et familie medlem? Det svare til at tro, at folk pludselig håber på, at supermand kommer og redder en, hvis man står i et hus der brænder. I religiøses tilfælde er det ikke engang supermand, men nærmere voldemort, deres fiktive gud kan sammenlignes med..hvis voldemlrt var lidt mere uviden og ond.

At min mor er syg, ændre ikke det faktum, at deres gud ikke findes, og at deres religioner er ondskabsfulde. Jeg siger ikke, at en gud ikke kan findes..jeg siger at Deres gud kan ikke findes. Denne forståelse, af denne nuance går dog over de religiøses hoveder, da de mener der kun kan være deres gud.. problemet er, at deres gud netop er en gud der ikke kan findes. Derfor har jeg ikke en tro på noget som helst..jeg har ikke en tro på, at en gud findes...og jeg har heller ikke en tro på, at en gud ikke findes..indtil jeg ved hvad en gud er! Det ved jeg først, når en religiøs fortæller mig, hvad det er for en gud de tror på.. først der kan jeg tro og vide noget... der er heller ingen der ved hvad en flakofix er, før man fortæller om denne..så kan man tro på den eller ej..men så længe du ikke ved hvad jeg mener med det ord, ved du ikke om denne findes eller ej. Så langt har religiøse dog ikke evner til at forstå..men det er basal logik.

Men når det gælder religiøses bøgernes guder..så tror jeg ikke blot, at de ikke findes...jeg ved det! Men det er en debat de religiøse ikke tør tage..da jeg uden tvivl kan vise, at ingen gud der har skabt alt..kan være forfatter til de bøger..de bøger er simpelthen for umoralske og uvidende om, hvordan verden hænger sammen.