hej dagbog, så var hun kommet hjem. Hun snakkede om hvordan det var gået, - og sagde at en af personalerne havde sagt, at hendes børn måtte kunne hjælpe. - Jeg sagde til hende, - at hun så burde ha sagt, at begge hendes børn havde tilbudt hende at hjælpe, men stejl som hun er, så ville hun helst selv. Naa, det havde hun ikke lige sagt.. men det var sandheden, både jeg og min bror har sagt, at vi kan hjælpe.
Jeg tænkte dog, i dag at jeg ikke ville lytte til hende.. så inden jeg tog hjem, var jeg lige ovre for at handle. Jeg vidste hun sikkert havde stået og lavet mad, selv om hun er syg.. så jeg købte noget mad til dem til i morgen. Så havde jeg også de der dadler med hjem til hende.. også havde jeg købt 3 deserter. Hun kunne ikke spise noget af det hun havde lavet, men deserten som jeg havde købt.. den røg ned :) .. nå ja, så havde jeg også købt nogle dumle til hende.. du ved, jeg så dem.. og tænkte på hende.. hun havde for mange år siden sagt, at det var hendes favorit. Denne lille information, havde lagret sig i min hukommelse ved siden af alt det andet. Det er dog aldrig noget hun selv har købt.. anyway, hun spiste også en dumle karamel.
Min mormor lærte mig at være gavmild, at give små ting, der kan vise at tænker på hinanden. Hun lærte mig det, da hun tit gav mig 100 kr.. når jeg besøgte, og det var mange penge dengang ...heh, ej,..men det var nok til, at jeg kunne købe mig en star wars figur. Jeg tør ikke sige, at jeg forstod hendes godhed dengang, - men jeg kunne lide hende.. måske pga pengene.. jeg tør ikke male mig selv bedre.. men hendes gerning har haft indflydelse.
Min mor lærte mig mest af alt. Hun har altid været der for mig, men aldrig forventet noget af mig.
Selv om jeg næsten altid har været alene, - du ved, igen kammerater.. så vidste jeg, at jeg havde mine forældre. De har været min sten. Jeg har aldrig givet hende blomster, ud over de mælkebøtter jeg kunne finde som barn. Jeg vil hellere komme med noget andet, og har gjort det tit.. blomster har hun nok af.. selv om hun på den ene side tror på, at man skal give folk blomster imens de lever, for i døden har de ingen glæde derved. Så har hun det også sådan, at hun har nok af blomster at gå at vande, og min far får det ikke gjort.
Min mor tror ikke på noget, - men synes bare, at man skal lade de onde være. Det kan jeg bare ikke, - jeg har mødt ondskaben igen og igen.. og jeg ved, at jeg altid vil være alene, da jeg har for mange ar efter den. Men når jeg ser de onde mennesker, der forsvare dårlig moral med religion, så er der ingen nåde fra mig. Hun lod mig gå ud som en dreng, i blandt disse mennesker med lav moral.. hun kiggede i starten på, men vidste at de ikke ville ha skyggen af en chance overfor mig, når de kom ved døren.
jeg gav min mor nogle kram.. havde skrevet til hende i dag, inden hun var kommet hjem, at jeg tænkte på hende.. hun skal vide, at hun er i mine tanker.. jeg ved hun har sagt, at hun er glad for sine sønner.. men hun skal vide, at de også er glad for hende.. - hun fortalte, at min bror var kommet hjem, og havde grædt.. hun spugte om han fejlde noget.. han havde sagt nej.. det er pga dig. Hun mente at jeg var sejere.. mere hård. Jeg sagde til hende, at det er fordi jeg ved, at hvis jeg tuder så tuder du også.. og det går ikke.. men når jeg er alene.. så græder jeg..
flere gange, har jeg grædt på mit arbejde, når jeg har tænkt over hende.. hun siger, at det ikke kan betale sig..hun siger, hun ikke havde regnet med det, men der er ikke noget at gøre.
people can think of me what they want, - i dont care! only my family matters.. they are my love..my heart and strenght. They have my back, and i have theirs.. if one is weak, we lift together.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.