24 December jeg valgte på den koldeste morgen kl 4:00, jeg kigger ud af vinduet, kunne jeg se det stadig var mørk,
lyset fra gadens lanterne, skinnede på det hvide sne, Det ellers så kolde land i vintertiden tog jeg mine grimmeste bukser på og sweater, gik igennem familiens hus, jeg er kommet hjem til julen
så jule decorationer igennem den lange gang på reolen de ikke så pæne triptrap nisser med år tal fra 1994 til nu kigger ud i mørket rum, gik forbi så min kære gamle hund lady sove i sin seng så rolig og fredfuldt, far med hans højt dybe snorken
mor der hostet for det altid urolig når hun hoste af jeg tro er det nu hun går borte, går videre til køkken ser lyset stå stadig kun på den 12 dag tog min varme bamse støvler der minder mig om hygge og fredfuldt vinter sne, og vinter jakke med den kæmpe hætte dækket mere eller mindre min øjne men jeg gik uden Lady hun sov så kærligt og sødt og det var for kold med ikke så vild med sne valgt jeg og gå uden hende hun kunne passe på mor og far, med en forsigtig og stille hånd åben jeg den ellers så knirkene låge gik i min barndom by den gamle velkendt sti til skolen med alt for mange sørgelig minder, så den ene hvide dansene Elver danse den mest sørgeligst ballerina fik fornemmelsen af tomhed forladt ensomhed det min krop huske og vær barn i min barndomsgade vinden gør alt for jeg ikke skulle gå igennem den modgang i den kolde vind var hård min hjerte sagde jeg skulle gå videre selvom min ben var vendt om jeg gik videre den samme vej jeg gik til op til byen kirke på vejen så jeg sneen falde i tusinde snefnug mange ramt min kind og læber har intet forbindelse til den kirke udover min farfar gravsted som ikke er min farfar men altid vil vær min farfar i mit hjerte vinden havde lagt sig for en stund varmen fra kulden varmen fra musik i min øre salmerne fra albumen jeg har hørt på min vej jul og samler høre december til ingen forbindelsen med troen til gud/Jesus men følesen og tanken om Jesus var en mand der nogen der så på jorden en menneske der var så god og taknemlig men stille taler men med alt den omsorg og tilgivelse så en anden i en anden den godhed og taknemlighed og kærlighed som jeg ser i min kære afdøde farmor som jeg elsker for hun intet had havde selv ikke for ondskabet så skyggen af en træ med 100 andre træer bag ved kirken den ene ud af 100 har troen på alt håb og kærlighed til den runde planten der er bare er en lille den af universet men med så meget følelse og liv men også så meget fremmehad er svær og tro farmor troet og elskede det mindske elsket af alt liv fra den lille orkide fra den ukendt ven i den tur jeg går så jeg noget ude i horisont meget ud klaret men meget smuk formet af et menneske med sommerfugle vinder så hvid som sne lyset i skyggen af sommerfugl vinderne December sommerfugle så hvid og med gyldne læber, opdage jeg havde sat mig på hug og med fingrene danse i sneen jord, mærke ikke den kolde kulde fra sneen mere den varme gik jeg hjem med ro og energi og glæde lykke og kærlighed til og vær så opmærksom på de nok ud
nødvendig detajler og tanker
kl var kun 5:00 det tag ikke evighed om og gå byen igennem men vidst du lukker øjne går du også glip af den der hjemme vente synet af gaver der vente til i aften vi skal ha ud til mormor


sover halvt, jeg drømmer,
(fremtidens tanke men samme tanke hver år dedikeret til alle dem vi har nær men også opleve sorgen af ensomhed men mest af alt skønheden i og vær kommet væk fra byen)


ønsker alle en smuk og øjeblikket nydelse jul fremover