Nu kan det være nok.

Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
10 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
11 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
8 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
9 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Spejle
Marie Martin...
11 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
3 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
At træffe en beslutning
Baru
2 år siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
4 måneder, 13 dage siden
Bogfinke
Peter
9 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
3 år siden
Skavanker
David Hansen...
8 måneder, 21 dage siden
Jeg har lige siddet og læst i mine sidst skrevne dagbøger. Jeg krøller tæer, tager mig selv i nakken og siger til mig selv, at nu er det på høje tide, at jeg ser, at komme videre med mit liv. Jeg må ud af den der selvforstærkende cirkel, hvor jeg næsten kun har fokuseret på, hvor hård skæbnen har været ved mig. Jeg har haft behov for at svælge i min dårligdom og mine problemer - men nu er tiden inde til at tage positive briller på igen og til atter at se lysere på tilværelsen. Alt for længe har jeg gået og været alvorlig i alle henseender og alt for længe har jeg været så forbandet selvhøjtidelig. Nu må der godt komme noget farve og en glad og god stemning ind i mit liv igen og glæde, varme og humor må brede sig ud i hvert hjørne og kringelkroge i min gamle krop, som igen skal motioneres og passes og plejes. Jeg vil se at komme i en tilstand, hvor jeg bobler af velvære og jeg vil tage en ting, et skridt og en dag ad gangen. Ja, det vil jeg. Nu kan det være nok - jammertiden er forhåbentligt forbi.

I eftermiddag tog Anne og jeg ind til byen for at købe nye vinterstøvler til hende og hun fik det par, som hun allerhelst ville have. I år dikterer moden, at der i støvlen skal være med snørebånd hele vejen ned foran. Nogle af støvlerne bindes, mens der i andre også er en lynlås, så støvlen er nemmere og hurtigere at få på. Jeg foreslog Anne, at vælge et par af dem med lynlås i og heldigvis var hun med på ideen. Der er nemlig ikke en masse tid om morgenen til at snøre støvler - der er hundredevis af ting, der lige skal ordnes, inden hun drøner ud ad døren for at nå bussen til skole. Jeg kan godt huske, hvordan det var fra min egen skoletid.

Bagefter handlede vi dagligvarer i en indkøbskæde, hvor der allerede bugner med julesager. Uanset om vi synes, at det er for tidligt eller ej, så må vi bide i den sure nisse og konstatere, at julen snart står for døren igen - men vi skal heldigvis lige gennem november måned inden. I løbet af november vil jeg en tur i skoven efter pyntemateriale til mine dekorationer, som jeg så småt begynder at pynte op med omkring 1. december. De første dekorationer er efterårpræget og så bliver det mere julet ind under jul.

Pyha. Nu kommer vi også ind i en stime af fødselsdage. Vore egne børn har fødselsdag i november, december og januar - nok ikke særlig praktisk planlagt - men sådan er det jo hvert år. Jeg skal også have sørget for en gave til fætter, som har inviteret os til 20 års fødselsdag på fredag. I sin tid, da min bror og svigerinde ventede ham, var vi en del af familien, der havde tilbudt at passe storesøster, når fødslen nærmede sig. Men det var vist regning uden vært - for den aften fætter meldte sin ankomst, var vi alle af den ene eller anden grund ikke hjemme til tage telefonen og kunne derfor ikke passe storesøster alligevel. Det endte med at hun blev passet hos sin dagplejemor, som gerne ville hjælpe - Og vi andre? Ja, vi måtte høre for det meget længe efter.

Så er det sengetid - i morgen tager jeg atter på arbejde. Hyg jer ude i samfundet - godt husene er hule, med det vejr, vi har nu.

Hyggehejsa fra en optimistisk Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nu kan det være nok. er publiceret 27/10-2003 21:02 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.