Hun har sat sine fodspor i så mange hjerter og mennesker på sin vej, og jeg har set den store sorg fylde i andre end familien.

Der var vel 80-100 menneske til bisættelsen, hvoraf en del grønlændere fra området. En af dem kom hen og sagde at hun skulle synge- hvilket jeg ikke hæftede mig videre ved. Før ceremonien kom præsten hen og spurte, om jeg kendte noget til et grønlandsk kor - hvilket jeg ikke gjorde, men det var okay for mig. Deres 2 samler gjorde noget helt specielt, og jeg var glad for deres sang.

Det var hårdt, forbandet hårdt at vide at hendes lille krop lå der få meter fra mig. Havde lyst til at gå hen og sparke til kisten og råbe "nu kan du fandme godt komme ud"., men viste også at jeg få dage forinden havde set hendes sjælsforladte krop i kapellet. Hun havde næsten været 14 dage undervejs, da politiet ønskede hende obduceret. Dels for at udelukke en kriminel handling, men også fordi at hun var så ung. Endvidere ville de undersøge om det var et uheld mht. div stoffer hun havde indtaget, eller om det var selvmord? Sidstnævnte vil nok tage hårdest på mig. Da hendes far og jeg stod i kapellet fløj det ud af mig " det der, det er ikke vores datter" hvorpå han hulkede svarede "nej det er det ikke". Hun var meget fremmed at se på, og ikke i nærheden af den levende og farverige person hun var. Grundet hendes personlighed var kirken også fyldt op med blomster i alverdens farver. Efterfølgende havde vi den nærmeste familie herhjemme til at bid brød.

I dag har vi sat hende til hvile. Hun havde den smukkeste rose på urnen, og et stort hjerte som sten med skriften " Altid savnet, altid elsket".

Jeg mistede min svigermor i England i november sidste år. Det var også hårdt. Skrev en sidste hilsen som Claus læste op i kirken. Blev lidt overrumplet af den modtagelse den fik. Der var gråd, smil og latter. Ja selv præsten blev revet med og kneb en tåre. Efterfølgende var der kaffe og kage på en kro i nærheden. På et tidspunkt kunne jeg godt se at personalet blev lidt stramtandet at se på, Kort efter så jeg en af dem gå hen til min svigerfar og lavede en viftende bevægelse med hånden. Nu mente de altså det var på tide at vi gik. Kørte hjem til svigerfar og var lidt inden vi tog over på en anden kro og spiste. Den ene af mine svigerinder havde faktisk fødselsdag og svigerfar vedtog at det skulle fejres, så vi fyldte kroens lokaler med fødselsdagssang på dansk.

Efter bisættelsen af svigermor havde jeg Bella med ved dyrlægen. Hun havde tildeles tabt sig meget, men også fordi hun blødte klumper. Det viste sig at hun har 2 store svulster i maven, så det er et spørgsmål om tid for hende. Vi har valgt, at så længe hun er glad og spiser får hun lov til at leve. Hullet i haven er gravet.

Jeg er glad og taknemlig for at have min mand, der hjælper og støtter mig, og jeg ham.


Ps. Der gik halvanden døgn før døren til lejligheden var brudt op, og lejligheden var gennem rodet.Vi havde været forbi og taget alt det som havde affektionsværdi, samt div. medicin. Uanset hvor respektløs man vil syndes, så er det desperate mennesker der alt for det næste fix