Hej Thomas

Så vendte marerne tilbage, det havde jeg ikke regnet med. Forhåbentlig er det sidste gang Benjamin løber ind i dem.
Historien fortsætter fint fremad, der nogle slåfejl hist og her, jeg sidder dem ind længere ned i denne kommentar.
Hvis jeg skulle sætte en finger på noget, så er det, at hvis Rose blev besat af lyset, som lader til at ville hjælpe, hvorfor fjernede det så Rose fra indgangen til hulen? Kunne det ikke blot besætte hende ved indgang og derved holde Benjamin sikker.


Slåfejl jeg fandt, der er ikke mange:

Benjamin så direkte ind i Nis's øjne".

Rose. Løb min pige, løb det bedste du nogensinde har lært sagde han til hende. Her mangler der " for tale

Ellers er teksten fin, glæder mig til at se, om Nis overlever dette og om Benjamin når frem.

- Liselotte

Hej Thomas

God beskrivelse af Rose, dejligt at få sat "ansigt" på hende, dog hun føles lidt blank, om man vil, når det gælder personlighed. Men jeg tror det kommer senere, efter som vi lige har mødt hende.

Det med, at Nis er meget arrig, syns er fine lille detalje, som passer godt med at han er en nisse og dem skal man jo helst holde glade.
Måske give lidt mere information om, hvor træt Benjamin er, for jeg troede bare han faldt, fordi hans ben var trætte(hvilket ville være forståeligt). Så da jeg læste han var besvimet, blev jeg lidt overrasket. Hvis det er for, at de skal komme hurtigt videre, tror jeg godt det kan gøre på en anden måde. F.eks at Benjamin bliver "tvunget" op på Roses ryg, fordi Nis "tvinger"(aka bliver arrig og taler godt for det). også selvom, han ser det som en mor, der bær et lille barn. Måske endda bruge det senere, hvor han bliver presset nok og er sur, hvorefter han kan skælde ud på Rose eller Nis, alt efter hvem er der. Dette er kun et forslag :)

Der lige nogle skriftlige ting som, nok skal rettes lidt:

Nis stillede sig forsvarende foran Benjamin "VIG BORT sagde han!" Her skal " flyttes

MEGET farlig færd, der bl.a. kan koste dig din unge ven hers liv." Jeg tror der skal stå hans

"Je.. je... jeg ved det ikke sagde hun med dirrende stemme: der mangler et " ved ikke

noget som helst... Hun tørrede en tåre bort. Men jeg har ikke set andre af: der mangler et " ved ...

rolden nikkede "Hvad med en Rose foreslog hun selv?": ryk " til Rose

smagte lidt på ordet imens. "Det er et rigtigt godt navn. Så rejste han sig: Mangler et " ved navn.

ellers er det en fin fortsættelse.
-Liselotte

Hej Thomas

Første ting, jeg tror ordet tid mangler i denne sætning: "..men vi har ikke til at.."

Jeg håber virkelig ikke, denne kvindelige trold er en fælde. Især efter at Benjamin har gjort så meget for at hjælpe hende. Det ville være dejligt, hvis hun viser sig at være en følgeven på Benjamins rejse og foruden, tror jeg hun kan få dem hurtigere frem til heksepladsen, end hvis de skal gå hele vejen ;)

Jeg er også glad for, at se lidt mere af Benjamins personlighed, han kan være stædig, når han vil det. Det samme gælder Nis, som vist ikke har så godt med, at være hjemmefra.

Jeg vil gerne give, at jeg var bange for, at det var Dion, som forsøgte at lokke ham frem.

- Liselotte

Hej Thomas

Indblikket i, hvad Tulv foretager sig og hentydelser til, hvad hun mon planlægger. Er et dejligt break fra Benjamins rejse, dog jeg glæder mig til at se, hvordan de slipper forbi Dion. Det er fin symbolik i, at Tulv sidder og kan ade hanløven, selvom, hun ikke er dens ejer. Det viser rigtigt, hvem der endelig har overtaget.

Og nu til Dion, som jeg i, første omgang, ikke lige kan genkende som et dansk sagn væsen. Men jeg tror hun kunne være en brødmand(kvinde), dog dette er blot et gæt. Hvis hun er et selvopfundet væsen, er hun i hvert fald interessant og jeg håber lidt Nis måske kan fortælle Benjamin, hvad hun er, hvis de løber ind i hende.

Den stille og rolige udfoldelse af din verden er god, jeg glæder mig til at læse mere om den og hvad væsner der eller er.

- Liselotte

Nå, der var min computer lidt for hurtig til at sende, jeg var slet ikke færdig.

- smilte/smilede grinende er dobbeltkonfekt.

Kommaer er dødkedelige, men af og til nødvendige. En sætning som 'Hvordan kunne de spionere mormor' kan godt trænge til et velvalgt komma.:-)

Jeg er lidt i tvivl om målgruppen. Benjamin skal være femten år, men han taler tit som en, der er yngre. Bedstemoren taler absolut voksent, måske for voksent for yngre læsere.

Men fed historie, so far. Jeg har ikke spildt min fredag aften.:-)

Hvis du synes, at dit andet kapitel her, er for langt, så del det op. Du behøver ikke at have for stor respekt for 'naturlige' pauser i fortællingen. Stop kapitlet et spændende sted og kør direkte over i det næste. Jeg har det sådan, at det er bøger med korte kapitler, jeg har sværest ved at lægge fra mig, for jeg kan altid liiiige nå et kapitel mere.

Spændende historie om troldene, her har vi vist en bedstemor, der kan mere end sit fadervor. Jeg tager nok ikke helt fejl, når jeg tænker, at vi nok skal møde Tulv senere.

- smilte/grinte - jeg ved faktisk ikke, om det er ok ifølge retstavningsordbogen, men argh ... det støder mit øje! Smilede/grinede, tak

Hej Thomas

Ja, en fantasyroman kunne jeg jo ikke nære mig for at kigge lidt på og trolde og folklore lyder jo lovende.

Du lægger ud med en ret præcis beskrivelse af hovedpersonen med antal cm og det hele. På den ene side kan jeg godt se, at det er smart, at vi får HP's udseende præsenteret med det samme, på den anden side kan det godt gøres lidt mere elegant. At han ikke er så høj kan flettes ind på mange måder og hårfarven kunne måske være en arv fra den døde mor. Men det handler lidt om synsvinkel. Er vi helt inde i HP's hoved eller ser vi ham lidt udefra? Det er jo op til dig, forfatteren.

- en uhyggelige mørk skikkelse/ en uhyggelig ... Du bruger for øvrigt ordet uhyggelig tre gange ret hurtigt efter hinanden.

Frøen er en sjov idé, jeg håber, den kommer på banen igen. Der er intet, der kan løfte stemningen som et kvæk i rette tid.:-)

Mit indtryk af Benjamin er foreløbig, at han er temmelig uselvstændig. Selv den dovneste teenager ville selv tage affære og fjerne en uønsket frø fra sit bryst frem for at kalde på hjælp. Hvis det er din hensigt, er det fint. Hvis han skal være lidt mere handlekraftig, kan det være du skal tænke over det.

Du får ridset nogle spændende linjer op her, et univers, hvor frøer er om end ikke velkomne, så dog ikke usædvanlige som kæledyr, og bedstemoren lyder som en interessant person.

Jeg har smuglæst andet kapitel og kommentarerne dertil og efter min mening er dette første kapitel ikke en prolog. Det fører handlingsmæssigt direkte over i kapitel to og er derfor netop et kapitel et. En prolog skal adskille sig fra resten af bogen ved at have sin egen spændingskurve, måske en helt anden hovedperson, foregå i en anden tid eller på et andet sted og stille nogle spørgsmål, der først bliver besvaret ved læsning af selve bogen.

Signe

Nu har jeg givet mig tid til at læse første kapitel og synes du lægger godt ud. Sproget er flydende og let at gå til.

Lige et par ting jeg faldt over.

Tre prikker laver man ved enten ord som ikke er færdige de... eller hvis en sætning ikke er færdig, hvornår skal vi ... og altid tre prikker. Ikke mere eller mindre. Men tænker at nær han stammer kan du med fordel også sætte en streg ind -

Det næste jeg bed mærke i er en sætning som: hans halvlange sorte hår var klistret til hans ansigt. Du har et par steder som disse. Her ville jeg skrive hans halvlange sorte hår var klistret til ansigtet (eller sit ansigt. Ellers beskriver han en helt anden persons ansigt.

En sidste ting er tal. Fra 1-12 skrives med bogstaver.

Ellers meget fint :-)

Hej Thomas

Min første reaktion på Nis var: "En nisse!" også var jeg glad, god detalje at det bliver nævnt at han er gårdens nisse, mon jeg undres over, hvorfor han ikke gjorde noget for at beskytte beboerne bedre. Måske får vi svar på det senere, eller det kan være det ikke spiller så stor en rolle og det bare er mig der tænker det.

Lidt trist at Mormoren er død, jeg kunne godt lide hende. Men Nis virker som en god hjælper, jeg kan godt lide din beskrivelse af ham, man får fornemmelse af, at han er en ældre herre, ikke at det gør ham mindre farlige, hvis det er. Jeg nævnte før, at det virkede til, at troldene er svenske, eller norske, men din nisse virker meget dansk. Dog jeg er ikke helt 100 på, hvordan vores skandinaviske naboers nisser er og ser ud, må jeg give. :)

Grunden jeg nævner dette er, at jeg har lidt et problem med at regne ud hvor i de skandinaviske lande dette finder sted. Jeg tror det er i Danmark, siden det blev nævnt at de snakkede dansk og siden Nis virker som en dansk nisse. Han kan dog være flyttet til en af de andre lande, så det kan stadig være i Sverige eller Norge dette foregår. Måske ligge et lidt større hint til, hvilket land det udfolder sig i, hvis det er. Du behøver ikke sige det direkte, da det ikke ødelægger historien, at vi ikke helt ved, hvor i skandinavien vi er.

Benjamins forvirring er forståelige, ligesom ham, glæder jeg mig til de svar, vi forhåbentlig får, når de ankommer til Vigga. Hvis ikke troldene har vært der.

Lige en ting, det er en meget bragt overgang til "De havde løbet i flere timer nu. Nis var, på trods af hans størrelse...", et mellem rum(knækpil) ville sikkert hjælpe lidt på dem, eventuelt sætte nogle flere ord på, som: "Månen var begyndt sin bane over himlen, imens stjerne begyndte at kigge frem, de havde løbet i flere timer nu. Nis var, på trods af hans størrelse..."
Dette er kun et forslag :)

Eller er det en fint fortsættelse på det sidste kapitel, godt med et lille pusterum, hvorefter der så sker noget igen og får svar på nogle spørgsmål. Glæder mig til det næste.

- Liselotte

Hej Thomas
Fremragende kapitel 3 - langt det bedste kapitel endnu :-) Som Liselotte også skriver så bliver man meget sulten på at vide mere - hvad sker der nu? overlever mormor? flygter Benjamin og hvis mormor ikke overlever hvordan finder han så ud af mere? glimrende cliff hangere. Teksten flyder let og vi lærer Benjamin meget bedre at kende og det er dejligt. Indtil nu har mormor trukket det meste af opmærksomheden men nu kan vi også rigtig se Benjamin.

Et par småting
Skræppen er med æ - skræppen fra taget - de skræppede

og ok nu syntes jeg faktisk der er for mange linjeskift I samtalen mellem Benjamin og mormor

"hvad er der mormor?"
Fik Benjamin fremstammet

Jeg ville skrive

"Hvad er der mormor?" Fik Benjamin fremstammet.
"Der er ikke tid til at forklare!" Råbte hun

For mig er det bedst at skifte hver gang man skifter person - det andet finder jeg en smule forvirrende

Der er tilsynladende byttet om på 'aldrig' og 'havde' I sætningen 'Hendes gamle blå øjne var fyldt af en frygt han aldrig havde........'

Hanne :-)

Hej Thomas

Dejligt fortsættelse på kapitel 2, de hentydninger der er interessante og jeg vil glæde mig til, at få nogle svar. Man frygter sandelig for mormorens velvære og man kan håbe der ikke er sket hende noget(eller for meget). Mormor er stadig den mere spændende af de to, nok fordi det virker til hun har en længere baggrundshistorie, jeg regner med at Benjamin nok skal komme efter det dog.

Mareridtene var godt hinted, da i sin tid læse, at han havde mareridt, sad jeg og overvejede om det kunne være en mare. Så puls point der, jeg tror eller ikke jeg har noget.

Glæder mig til at læse videre om hvad Benjamin finder inde i skoven og om, han tager Hubert med.

- Liselotte

Hej Thomas
Efter min mening ville kapitel 1 være en fin prolog under den forudsætning at vi er på vej ind I en lang fortælling om trolde med mange mærkelige oplevelser / begivenheder :-) men det er jo afhængig af hvad man har tænkt sig :-)
Hanne

Hej Thomas
Hvis målgruppen er større børn er det måske nok til den lange side :-) men det er p den anden side en meget fængende historie så det gør ikke noget. Du kan eventuelt gøre den lidt lettere at læse ved at bryde den op med nogle flere linjeskift og eventuelt et par steder med en tom linje for at markere afsnit-skift.

Og en detalje mere. Når du skifter vinkel, f.eks fra Benjamin til Mormor, gør det det nemmere for læseren at være med hvis du også skifter linje. Det gør du også jævnt hen, bare ikke hele tiden :-)

Alt I alt et dejligt kapitel. Jeg kan faktisk bedre lide dette her end kapitel 1. Man er mere fastholdt - mormor er skøn og hun forstår virkelig at fortælle en historie samtidig med at hun helt sikkert holder et eller andet tilbage - det bliver spændende at se hvad det var / hvad der så sker.
Hanne