Du bygger her på en dejlig måde spændingen op. Detaljerne om planlægningen og drøftelserne med klædehandleren giver et godt billede. Sproget giver mig stadig lidt problemer i den direkte tale. Det virker som om, at det hverken er gammelt sprog eller er nutidigt sprog - falder lidt midt i mellem.
Du beskriver godt hvad og hvordan de forbereder sig og hvordan de agerer i forhold til andre. Men jeg savner meget hvilke tanker de gør sig om hvad der sker - det kommende progrom, familiens skæbne i forbindelse med tidligere progromer, Like it :-) Nils

Dejlig måde du her får præsenteret persongalleriet. Jeg savner, som flere andre også har kommenteret, en beskrivelse af optrinnet på markedet, der så skal lede frem til samtalen mellem Olga og Samuel Bergmann. Der opstår et tomrum, hvor læseren føler sig udenfor. En beskrivelse af optrinnet i "Real time" ville inddrage læseren mere. Jeg vil læse videre og fornemmer tydeligt det lurende progrom, der vil skabe vanskeligheder for denne familie og personerne.
Tegnsætningen og den skiftende måde at bruge direkte tale kunne godt forbedres, men du vækker tydeligt interesse og en undertrykt spænding. Like it :-) Nils

Hey.
Den start forekommer lidt 'fronttung'. Hvad med at bygge den lidt om til?
Vinca Eroica Von Herzbach fixerede manden ved sin side. Hun tøvede lidt mens . Portneren trak nøglen ud af døren, og med omhu fæstnede den til sit nøgleknippe..

Beskrivelsen af faderen skaber et indtryk af at Vinca stadig kun er frøken. Skønt navn i øvrigt.
VH/henning

Smukt og enkelt - vel formuleret

Tak for et sigende skriv, et kig i virkeligheden. Det føles meget ærligt. Tak fordi du delte.

Fin lille tekst. Tak for at du delte.

Hej Søren
Dit afsnit fik jeg nemt læst, ikke trægt at komme igennem overhovedet.
Og det er jo fordi at vi som læsere er kommet mange afsnit hen, og kender hovedpersonerne mere nu. Så fanger interessen hurtigt.
Supergodt.
Vh. Jytte

Hej Søren
Gode 'flash' fra Wien. Det lyder som om du har været på en af de utallige cafeer, der stadig er.

Hermanns pludselige 'sæt i hænderne, som ellers lå halvt foldede' kunne du måske trukket lidt skarpere op. Den unge mand har med garanti fået noget at spekulere over. Måske er min fantasi lidt for uartig.

Jeg mener det her afsnit er lidt tungt:
'den forsigtige høflighed, med hvilken han henvendte sig til til hende, da han spurgte, om hun foretrak et bord på terrassen under markisen, også gjaldt personalet'

Ud over der er et ord i overskud ville jeg bytte lidt om på ordene.
vh
Henningb

Hej Søren
Et dejligt veloplagt afsnit/kapitel om Lilah og Heinzvoll, der fornemmes visse undertoner, ikke helt til at sige af hvad. Heinzvoll viser endnu flere omsorgsfulde sider og langt større åbenhed end han tidligere har gjort. Måske ville det være på sin plads at Lilah undrede sig en smule, over dette. Men selvfølgelig hun har vel ikke så forfærdelig mange andre valgmuligheder, hendes situation taget i betragtning. Tak for ordene fra Ulla

Hej Søren.
Du skaber et godt grundlag for at filtre dine forskellige temaer sammen i forskellige kombinationer. Det bliver spændende at følge. Et ophold hos fru Lorella med den hensigt at støtte kultur.
Jaså? Det bliver spændende at følge med i.
Et lille suk er at jeg godt kunne have ønsket du havde brugt lidt flere afsnit for at opdele teksten for at give læseren et par pusterum,
jeg kunne også godt have tænkt mig lidt udpensling af Lilahs tanker, om de omplantninger hun har været udsat for - fra røveri og sorg til et marmorpalæ.
vh
henningb

Hej Søren
Jeg blev fanget af Lilah og Heinzvoll sammenspil i dette afsnit. Jeg fornemmer han er ved at blive "meget" mere interesseret i hende, end han burde. Så det er jo lidt spændende hvordan du lader den videre historie forme sig? !
Vh. Jytte :-)

Hej Søren

Du rammer karaktererne, atmosfæren og tonen både flot og troværdigt. Jeg føler mig hensat til Wien 1884, og fortællingen starter spændende op.
Jeg må se at læse videre i fortsættelsen :)

P.s
Den eneste lille ting, som jeg stoppede op ved, var sætningen "han sad og førte sin smukt ciselerede papirkniv frem og tilbage over bordets mahogni".
Det læste jeg som, om at han sad og skar i bordet, men det er muligvis bare mig.

Vh.
Leif

Det virker godt med det refrænforme "uden grund".