Kommentarer til Sara C. S. Grodin


13 år siden
Laura Bruhn Bové (Laurbær)
Metis
Tempoet og fortællestilen i denne her novelle tiltaler mig rigtig meget. Jeg sidder ikke og savner svar, for jeg føler ikke historien handler om at få "closure". Den tegner i stedet et "øjebliksbillede" i en persons liv, hvor tråde fra fortiden og fremtiden ses tydeligt i hans valg, selvom man ikke ved, hvad de fører til endnu. Og så kan jeg rigtig godt lide, at jeg nysgerrigt må slå Metis op på Wikipedia, for at finde ud af, om den græske Metis har noget med denne her at gøre. Jeg ved ikke, om det var din hensigt at bruge et navn fra den græske mytologi, men for mig tilføjer det et ekstra niveau til historien. Jeg er nødt til at bruge et par ekstra minutter på at overveje relevansen af mytologien i forhold til maskinen...

Jeg er en tilfreds læser. Godt arbejde!
13 år siden
13 år siden
Pia Hansen
Metis
Hej Sara.

Metis er fantastisk.
Måske også farlig?
Dejlig og velfortalt historie. Godt fundet på, at Metis ikke er en pige. Det troede jeg langt hen ad vejen :-)
Der kommer vel en fortsættelse?

vh. Pia H
13 år siden
14 år siden
Louise Knudsen (Excelsia)
Metis
En forunderlig historie. Af en eller anden grund sidder jeg bare og mangler noget. Muligvis er det fordi jeg gerne ville vide, hvad der skete med den forfulgte familie fra fortiden eller hvad Mark finder ud af om sin kæreste. Ved det ikke helt. Ikke desto mindre har din historie absolut rigtig gode muligheder og jeg glæder mig til at læse mere af dig.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg
14 år siden
14 år siden
Jonna Frederiksen (katrine-katten)
I Netto
haha!
har selv arbejdet i Netto i næsten tre år, og der kan virkelig ske mange skøre ting i sådan en butik! men har desværre aldrig fået en hund ud af det...

rar og nem tekst at læse! du fanger selve stemningen i butikken godt ved bla. a. at nævne alarmen fra flaskeautomaten, 'hvor er den nye dreng henne' og at de mangler hans nøgle i kassen. ting som almindelige kunder nok ikke lægger mærke til, eller tænker over, men som er en vigtig del af hverdagen for medarbejderne.
14 år siden
14 år siden
Mogens Sørensen (Mons1957)
I Netto
Hej Sara, det var godt nok en munter tekst, der kaldte på smilet. Titlen er rigtig godt valgt, når det er i så almindelig en kæde er der mange læsere, der kan se sceneriet for sig med det samme. Jeg sad så et stykke tid og undrede mig over, at Ida Hansen var introduceret i starten, og så var det mest Magnus, medarbejderen vi fulgte. Men så kom overraskelsen, og vi fik at vide, hvor hunden hørte hjemme. Men undervejs kunne jeg også bare se det for mig, alle hans kvaler med at få hunden uden for, og så den frække pige, der hævdede, det ikke var hendes hund - og så talte hun sandt.

Måske holder den ikke helt med, at den ældre dame sådan vil efterlade sin hund, når hun skal på plejehjem, men ellers er det en fin munter hverdagsskildring fra et sted, som mange af os kender.

VH Mons
14 år siden
14 år siden
Louise Knudsen (Excelsia)
Spirende drøm
Hej Sara.

Jeg synes at den passer perfekt i fantasy-genren. kunne straks se sammenhængen. Vores blomsterbinder er vist lidt af en lille heks, som bruger farvernes magi og betydning i sine buketter + månefasernes forskellige påvirkninger.

Det er absolut en historie, som har muligheder. Af en eller anden grund mangler jeg bare at vide, hvordan hendes sidste buket virker og hvad konsekvensen af den bliver. Dukker Rasmus op i hendes butik igen?

Tak for en god tekst, med en smule magi til hverdagen. ;o)

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg
14 år siden
14 år siden
Michael F. Pedersen (sketch_U)
Spirende drøm
Hej, Sara.

Modsat de to forrige kommentargivere, fangede jeg soleklart at din HP langede mere og andet end buketter over disken i sin lille butik, måske netop pga. genren som automatisk fik mig til at søge efter overnaturlige fænomener af enhver tænkelig art, men jeg synes nu at du beskriver det så fint at jeg forledes til at tro jeg alligevel ville ha fanget beskeden.

At Fantasy er (eller i hvert fald kan være) meget mere end Elverprinsesser, Drager og Helte, beviser din historie smukt. Sometimes, Less IS more!

Dog er der nogle få kritikpunkter som jeg synes du bør tage i betragtning:
Fantasy er klassisk set fortællinger om det godes kamp imod det onde, altså typisk klart definerede "sort/hvide" elementer, og lige præcis på det punkt kunne jeg godt tænke mig at ha' set en kraftigere forandring i Miras adfærd.
Når en god heks, skifter fra uselvisk at redde små pigers dødsyge mødre, til at kæmpe for egen vindings skyld, så tror jeg personligt at det ville give et seriøst ekko langt ind i det dybeste mørke ... (I krig og kærlighed... husker du nok.)

Min eneste anden anke handler om Rasmus. Eller i hvert fald det faktum at han overhovedet er navngivet. Havde Rasmus nu f.eks. istedet heddet Børge, Karl Ejnar eller Bubber ... Forstår du hvad jeg mener? Navne er nogle frygteligt ladede begreber. Eksempelvis bliver der "sjovt nok" ikke døbt ret mange børn Adolf, selv i dag, så længe efter anden verdenskrig.
Vi døber vores unger ud fra mange forskellige kriterier, forældres navne, bedsteforældres, folk vi har holdt af, eller som har gjort stort indtryk på vore liv, Men ALDRIG efter folk som vi har et negativt forhold til.
Det blev en halvlang udredning for at bevise en pointe, der til gengæld er tilsvarende kort:

Vil du give drømmemanden en chance for at bevare sin status, så undlad at sætte et navn på ham, da det utvivlsomt vil styrte ham ned fra nogle læseres piedestaler.

I mine øjne havde han fremstået stærkere ved at have forblevet hende den irriterende smukke blonde Tanjas (mon ikke Mira er mørkhåret) kommende brudgom, et ubeskrevet blad som af samme grund er i stand til at leve op til hver enkelt læsers ide om drømmemanden.

Sprogligt var historien en fornøjelse at læse, og hvis der var fejl i teksten, er du ikke alene om at ha' overset dem.

Nu kom kritikken til at fylde en hel del mere end mine positive ord, men jeg håber at det skinner klart igennem at jeg nød at læse din historie, og at kritikken handler om bagateller.

Jeg vil helt sikkert kigge nærmere på dine øvrige tekster meget snart.


Mvh Michael aka Sketch_U
14 år siden
14 år siden
Sara C. S. Grodin (S. C. S.Grodin)
Spirende drøm
Hej JuliaOlsen og Therese
mange tak for jeres kommentarer.

Man kan lære så meget fra folks kommentarer; fordi det hele give mening i ens eget hovede betyder det jo ikke, at det rent faktisk også giver mening for andre :)

Tanken med fuldmånen, farver etc. er at hun udøver magi. Det er også derfor jeg lod den havne i fantasy genren selvom det mere er en alternate reality tekst end egentlig fantasy - jeg mener dog ikke at den genre findes her?

Det betyder meget for mig, at I gerne vil læse mere. Mange tak for det :)
14 år siden
14 år siden
Mikala Rosenkilde (Mikala)
I Netto
Ha!

Morsom og underfundig tekst om hvordan man sådan lige får en hund, selvom den måske ikke lige stod højest på ønskelisten.

Det er nok så ikke videre realistisk at den oprindelige ejer bare efterlader hunden, fordi hun skal på plejehjem, men i denne næsten-realistiske historie passer pengene jo. Sjovt billede af hverdagen i en Netto-butik. Du skulle næsten overveje at sende dem historien!

Mikala
14 år siden
14 år siden
Julia Olsen
Spirende drøm
Helt super historie!

Men du har smidt den ind under fantasy?? der blev jeg meget forvirret, for der er jo intet overnaturligt over den? men kommer der en fortsættelse hvor den kommer over i fantasy genren? det håber jeg! for så vil jeg med glæde læse næste afsnit :-)
14 år siden
14 år siden
Therese Rasmussen (Therese)
Spirende drøm
Jeg synes der er potentiale i den her historie.. Jeg synes, det virker super fint at hun har haft en drøm om ham, men jeg kunne godt tænke mig nogle flere detaljer om drømmen. Hvad skete der i drømmen, siden hun blev forelsket i ham? Lidt mere baggrundsviden ville også have været rart, synes jeg :) Jeg tænker, at hun skal have set ham før, da man jo drømmer for at bearbejde ting, og så kunne det have virket super fint, hvis hun havde oplevet noget med denne her mand.

Lidt mere info om hvorfor fuldmånen er så vigtig for hende, ville også have gavnet din historie, tror jeg. Jeg kan i hvert fald ikke helt finde en sammenhæng.

I slutningen bliver jeg lidt hægtet af. Jeg forstår ikke helt, hvorfor mandens forlovede vil forlade ham pga. knaphulsblomsten?

Men alt i alt en rigtig god historie, som jeg følte jeg var nødt til at læse færdig, for at finde ud af om hun fik hendes drømmemand - bogstavelig talt ;) Rigtig fedt at du har blandet farvernes betydning ind i det og så er jeg helt vild med denne her sætning: Alle fik et lille stykke glæde med hjem, drømme blev opfyldt, håb fik nye skud.
Glæder mig til at læse mere fra dig :)
14 år siden
14 år siden
Pia Hansen
Karl H. Olsen
Hej

Ganske god og rimeligt velskrevet fortælling.
Finurligt at der ligesom lægges op til at Karl har en affære. Det lykkedes dig så nogenlunde at overraske mig, i det der gik i hvert to trediedele af novellens tid, før jeg følte mig sikker.
Måske kunne du udbygge Karls person lidt? Gøre ham lidt mere unik? Jeg oplever ham som en smule stereotyp. Men okay, det er måske meningen, så bare et bitte forslag ;-)

Pia H
14 år siden
14 år siden
Mikala Rosenkilde (Mikala)
Karl H. Olsen
Velskrevet fortælling, som er let at læse. hvilket altid er et stort plus. Jeg ved ikke om du prøver at gemme oplysningen om hans seksualitet til slutningen af historien, men så giver du får mange hints undervejs. fx. i telefonsamtalen, hvor "støvler" bliver nævnt. Altså hvis der skal ligge et overraskelsesmoment i novellen?

Jeg synes jeg savner en stramning i slutningen. Vi ved jo at han åbenbart frekventerer en klub for ligesindede og at han går på scenen er i så fald ikke i sig selv opsigtsvækkende, da "bomben" om hans sande jeg vejer tungere - cliffhangermæssigt- end at han optræder. Forstår du mon hvad jeg mener?

Men velskrevet og sjovt emne. Synes du tegner HP fint.

Skøn sætning:

"Det er Gustav, jeg sætter ham igennem." sekretærens stemme var sprød efter 30 års rygning."


Mikala
14 år siden
14 år siden
Nicolai D. Just Olesen (Yokio)
Karl H. Olsen
Alt for fantastisk skrevet ^^ Jeg regnede den faktisk først helt ud omkring 17-sidstelinje :) Men morede mig helt utrolig meget undervejs med en hel masse andre teorier. Det er du ret god til :) Du burde måske kaste dig ud i noget krimi eller sådan noget? Selvom jeg nu godt kan lide din lyse og humoristiske tone ^^

mvh
Just
14 år siden
14 år siden
Mogens Sørensen (Mons1957)
Karl H. Olsen
Hej Sara, det var så en af de tekster, der handler om hverdagens magi :-) En hel klassisk situation: manden, der er blevet forfremmet og nu bliver der måske mindre tid til familien. Men han har så sine hemmeligheder. Situationen er meget fint beskrevet, det ærgrer mig måske lidt, at jeg havde forudset, at han havde en hemmelighed lidt for tidligt i historien, men det hindrer ikke, at den er velskrevet og især skildringen af HP og hans tanker er ramt godt. VH Mons
14 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

162Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
76Mogens Sørensen (Mons1957)
68David Hansen (David H)
68Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
47Mette Boe Christensen (MollyTrine)
45Ulla Hexibru (heksemutter)
39Niels Cenius (Snowlion)
33Jakob Juel (Digttopisk)
29Henning Andresen (HenningA)
29Inge Erhard (Inghard)
26Poul Brasch (Blækhuset)
23Pia Hansen
23Ole Madsen (o-madsen)
20Christina Harritz (Anniina)
20Emma Fox
19Mads Jørgensen (Gnist1)
19Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
18Poul Erik Pedersen (Poulerik)
17Sys Høj (Forårsglad)
16John Cooley (Cooley)
14Kaktussen
13Hans Ib Noe Hansen
12Ida Petersen (Drømmedigteren)
10Anne Mary (Anne M)
10Camilla Diedrich (PoemsbyC)
10Lejsy Storm
9Louise Anna
8Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
7Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
7Anna Knudsen (Annak)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

116Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
75Ulla Hexibru (heksemutter)
52Mogens Sørensen (Mons1957)
47Mette Boe Christensen (MollyTrine)
38Hawraa Ghaieb (Hawraa)
35Ann R. Sørensen (Savanti)
35Niels Cenius (Snowlion)
33Christina Harritz (Anniina)
32Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
29David Hansen (David H)
26Camilla Diedrich (PoemsbyC)
21Poul Brasch (Blækhuset)
20Hans Ib Noe Hansen
19Inge Erhard (Inghard)
17Jakob Juel (Digttopisk)
14Per Nordigarden (Nordigarden)
13Rebecca Rahbek
12Poul Erik Pedersen (Poulerik)
11Nils Højsager-Jessen (storyteller)
11Ole Madsen (o-madsen)
10Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
10Anne Mary (Anne M)
9Pia Hansen
9Cecilie Hansen (ciliehansen)
9Ove Nielsen (Confucius)
8Finn Prang (Fipra)
8Louise Anna
8Levi Pedersen (leviP)
8Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer)