Hej Rebecca, det er en munter, men samtidig også alvorlig, beretning om, hvordan folk kan sige noget, der sikkert er venligt ment, men som kan forstås dårligt. Den første med din nabo, den er godt nok komisk, som om det kom an på makeup. Den med læreren, mon han virkelig har tænkt på at det så kunne betyde, at du ikke kunne formulere dig mundtligt. Det er godt nok en spore til, at vi skal tænke over hvordan vi formulerer os.

VH Mons

Hej Rebecca, så ondt gør det, når et forhold går i stykker. Du skildrer fint, hvordan ingen af dem vil give sig og det er det, som gør ondt. De fleste af os har jo nok prøvet det.

VH Mons

Tak for en super spændende - og meget personlig - historie og indsigt i dit liv.
Jeg sad også til slut og tænkte "hvorfor helvede inddrage så mange mennesker i noget så livsforandrende, for at trække sig igen?", men jeg tænker, at de må have haft deres grunde.
Og jeg hæfter mig ved, at nogle mennesker (især fra din mormors generation) har befundet sig i en tid, hvor de ikke har haft andet valg end at holde så store hemmeligheder tæt til kroppen. Det er langt, langt mere end hvad jeg kunne have klaret at gøre.
Hun lyder som et varmt menneske, din mormor.
Super godt beskrevet - kort og lige på.
Spændende fortællerstemme.
Ikke nogle afveje, der mindsker interessen for at læse vide.
Tak igen for historien.

Kærlighed på godt og ondt..

Super godt skrevet Rebecca.

Den er god David og må jeg låne den kontakt ? Smiler

Hej Rebecca
Nogle gange ville det være rart hvis man bare kunne slå følelser fra på en kontakt, men sådan fungerer det jo desværre ikke. Hvis det endelig var sådan ville vi blive afstumpet alle sammen og ikke humane anlagte følelsers vold i sigte.
Tak for et fint digt.
Kh David

Den kærlighed , den kærlighed og man gør meget man ikke burde og siger meget man ikke burde pga den smerte og den stolthed/stædighed.

Det er meget genkendeligt, når man er såret og vred og lader sig suge ind i noget, hvor man bare har brug for at få det sidste ord.

Sikke en morsom beretning - tåbelige kommentarer man i pænhedens navn nikker af. Godt at tanker er toldfri, så man kan få frigjort en masse frustrationer på indersiden af nethinden.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Rebecca :)
Et sandt vinderhjerte giver vel aldrig op?
Stopper kun når livet siger stop?

Tak for at dele.

D

Hej Rebecca.

Det er en rigtig god historie, og den er fortalt med flot dosering af detaljer. Desuden er der en god, indirekte beskrivelse af jeg-fortælleren. (og faktisk også af titelfiguren, Mathilde Malone.
Da jeg var færdig med at blive irriteret over din konsekvente brug af "hendes" i stedet for "sin," blev jeg faktisk grebet af historien :-)
Den kommer ind på mange emner. mest fremtrædende er emner som tvangsfjernelser og om adoptivbørn bør vide, de er adopterede. Vigtige emner, som du beskriver gennem dine fiktive personer.
Tak for historien :-)

Vh. Pia H

Hej Rebecca :)
Mon ikke Himlen lytter?
Til vor møje for at give os fred.
Jeg kender dog godt til fortvivlelsens væsen.
At vi er til og det virker som fadæsen.

Tak for altid at inspirere.

D

Selv finder jeg en form for trøst i at være i det negative stadie når jeg skriver.
Når jeg er glad, har jeg ikke et behov for at skrive mine tanker/følelser ned, så vil jeg hellere være i dem :)
Hvorpå, når jeg er trist, bearbejde jeg dem bedst ved at få det ud.

Du er virkelig dygtig ????