Hej Poul
Jeg kan godt lide din historie. Blandingen af fakta og dagens oplevelser, spiller godt sammen. Landet du beskriver træder ud af den anonymitet der ellers hviler over mange af landene i Afrika, det er ikke meget man hører om dem, kun når der er krig eller hungersnød, så det er godt at du tager et så vigtigt emne op. Ind imellem kommer dine faktaoplysninger dog til at fylde lige en anelse for meget, synes jeg.Og jeg sidder og venter bare på fortsættelsen af den anden historie Det er mest midt i fortællingen det er sådan. Nå men alt i alt synes jeg jo bare det er en dejlig historie.
Tak for ordene fra
Ulla

En meget interessant tekst. Der er mange aspekter i den, som jeg godt kan lide: selve plottet med gensynet med kvinden, han tidligere kendte, hvordan han går fra kvinde til kvinde - du viser både repetitionen, forskelligheden og også en respekt for frøknerne. Det er rigtig godt fortalt!

Din fortællerstil i novellen er spartansk, hvilket passer til din hovedperson, men jeg ville gerne vide lidt mere. Samtidig kan jeg godt se, at hovedpersonen ikke er typen, der "tøse-analyserer" alt.

Ind imellem har du nogle forklarende sentenser. Fx med parentesen med provinsbyer i Polen. Det synes jeg ikke om. Du kunne i stedet blot have skrevet "i Polen" efter byerne. Også hvor du forklarer "hjorten" - det er meget interessant, men er selve ordet irrelevant; det er det Mojka og veninde gør, der er interessant.

Så er der grise-intermezzoet. Jeg synes ikke, det kobler virkelig ind i historien, men jeg kan rigtig godt lide det. Det siger virkelig noget om 1. hvordan man altid søger det tændte fjernsyn lige meget hvad, der vises. 2. hvordan hovedpersonen altid er på vej videre. 3. hvor menneskelige grisene/dyrene er eller er det for primitive/instinktive/dyriske vi mennesker er.

Skøn novelle!
Louise.

En absolut helt vidunderlig lille historie. Jeg er enormt betaget af den lille pige, som kan skabe så vidunderlige historier. MVH Excelsia

Hej Paul, det er en rørende tekst. Man kan først næsten se den kontaktsøgende lille pige for sig. Og så fortæller hun den herlige historie, hun har dannet sin egen lille mytologi. Hende ville jeg gerne møde i virkeligheden. VH Mons

Wau - rigtig god, og den må være sand - voksne tror, men børn ved :-)
Wivian

Spændingen, fantasien og nysgerrigheden holdt hele vejen igennem.
Jeg havde det på samme måde med at læse din novelle, som jeg har det når jeg læser en af Stephen kings shortstories.

Godt plot - og fint afsluttet.... Du forstår at spille med fantasien.

Ja, mennesker er underlige. Selv når man beskriver dem helt realistisk virker de absurde - men den der Torben er nok temmelig langt ude. Teksten er god, realistisk, tragisk og komisk på samme tid. Kåemer

wouv... rammende... skraemmende...

Godt nok en speciel historie, men jo slet ikke umulig, så underlig den end er. Fine pointer med den blinde mand og hvem det egentlig er, der lurer. Rigtig god læsning.

Det vil være umuligt at se et lille pulserende ar på den afstand.
Bortset fra dette, så er din historie et stykke dagligdag fortalt på en underholdende måde.
Den der følte sig mest beluret var den mest belurende. En flov erkendelse at komme til.
Venlig hilsen Birte

Sød lille historie om skabelsen, fortalt af et barn.
Og hvem ville ikke gerne være far til et sådan lille vidunder? Som selv er en del af værket.
Dejlig læsning.
Venlig hilsen Michael.

Ja, absurditet. Det er som om du sidder med en lup og undersøger almindelige menneskers almindelige gøren og laden, og det bliver med et fængende og interessant. Jeg er bange for at sammenligne med Kafka, men noget er der sgu om det. Jeg tror du skriver i en speciel fortælletradition. Jeg bliver i hvert fald revet med hver gang. Kåemer

Jeg har læst de fire tekster du har lagt ud til nu, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive om dem, bortset fra at de er vældig gode. De har en særlig atmosfære, en accent, vil jeg kalde det, som skiller dem ud fra hvad man almindeligvis læser. "Hustru", en lidt tungsindig humoreske. Det samme kan man sige om Mojka, selvom der ikke er meget muntert i den. Det er der jo alligevel i de to menneskers absurde ensomhed. De kunne vel have været noget for hinanden, men de driver hver sin vej. Historien med de to (tre) Jesus'er, egentlig et sørgeligt billede, men også komisk. "En lille datter" skiller sig lidt ud, vel sagtens fordi den er tænkt fortalt til et barn, men også den har dette vemodige, tungsindige. Det er rigtigt som du skriver i din profil at du skildrer mennesker som de tager sig ud i øjeblikket, uden at fortælle om fortid eller baggrund, og dog får vi en hel del at vide om dem, deres skæbner ligger som en understrøm i historierne. Kåemer

Et rigtigt godt eventyr.
Venlig hilsen Birte