Hej Mette
Et smukt stærkt digt. Som jeg har skrevet før du maler med ord. (måske det sandeste sted i det blødeste mørkegrønne mos)
Søsterskab både smerteligt, fjernt og nært.
Tak for ordene fra Ulla

Hej
Det er en stærk lyrisk åre, en uimodståelig strøm for mig som læser, som gør jeg læser videre. Din poesi har krop og substans. Niels Snowfrog

Jeg forstår det som dit eget jeg, der er vi alle sammen forskellige også i et ægteskab.
Fritz skal ud med det hele, jeg søger mit eget jeg og tænker efter før jeg træffer afgørelser.
Man skal så vidt muligt gå den lige vej og ikke for meget til siderne. Mvh Inge

Hej Mette
Et par rettelser:

Det er et godt digt.

Bare som jeg har læst det. Bare lad det stå som det er.
Gode tanker fra Ulla

Hej Mette, ja, vores skygge kan give os ro - jeg går jo ud fra at du mener skyggen i psykologisk forstand. Den er jo ikke altid så farlig som hos H. C. Andersen ;-) Du skriver virkelig godt om det, som den kan gøre for os.

VH Mons

Hej Mette
Det er et godt, om at leve i om at leve i overensstemmelse med sine skygger, tage dem ind acceptere dem.
På en eller anden måde synes jeg ikke helt sidste vers passer til resten. Uden jeg helt kan sige hvorfor?
Bare som jeg har. Jeg tænker du bare skal lade det stå gode tanker fra Ulla

Hej Mette
Ja foråret kan noget. Også forandre folk og relationer.
Jeg kan godt lide blandingen foråret komme og din mor i forvandling. Det er meget smukt der på bænken.
Tak for ordene fra Ulla

Smukt og positivt digt om forårets komme. Tak for det! Mvh Anne M.

Hej Mette
Skønt stemningsmættet digt med gode billeder, hvor alt det tunge bliver let i en ny forvandling som du skriver til sidst. forårsdage med lærkesang, der kvidrer om frihed fra en blå himmel. Blomster der springer ud, knopskud med hinder over. De her forårsdage, hvor mørket forsvinder. Forårsdage kommer og skal være vores dage. Det er smukt skrevet, hvor jeg næsten mærker et dobbeltlag i det hele; men det positive vinder.

Hej Mette
Du skriver i dit digt at du ikke husker nedturen ovenpå angst, og måske er der også tale om depression.
Jeg tror det er en normal cyklus at man ikke lægger mærke når sådanne symptomer kommer til at starte med, for de kommer jo gradvist snigende som dagene skrider fremad. Og pludselig så finder man ud af at man står midt i suppedasen, og skal til at tage vare på sig selv og putte et værn op imod omverden. Et værn er et nødvendigt onde - ikke fordi man er ligeglad, men fordi man ikke har kræfter til at kæmpe i sin nuværende tilstand. Kun tid, ro og måske en terapi lampe og i værste fald medicin ser ud til at have en positivt effekt på længere sigt. Men én ting er sikkert; man kommer ovenpå igen en skønne dag - selv om dette naturligvis godt kan tage et langt tidsrum.
Vi må passe ekstra godt på os selv og dem vi holder af specielt i vinterhalvåret, hvor vinterdepression har det med at sætte ind.
Næsten alle jeg har snakket med har i januar eller februar haft en en enten lille eller stor vinterdepresion, så det dunkle vejr spiller helt klart en central rolle. Personligt har jeg også været berørt af vejrforholdene, og har følt mig energiforladt og mindre munter en normalt. Men det er vel helt normalt for årstiden.
Håber der er hjælp at hente til din angst. Skulle jo gerne kunne trives i dagligdagen uden de helt store kvaler. Krydser fingre for at det går dig bedre nu.

Jeg vil ikke komme ind på krige, men bare sige at enhver kan føle sig skræmt af udviklingen, som det hele tager sig ud i den store verden - både politisk og med menneskelig tab.

Vi må tage dagene eller fjledene en af gangen som du skriver, og prøve ikke at overtænke og planlægge forud. Det hele starter med babyskridt - en dag af gangen, og snart er ugen, månenden og året i sig selv forbi. Tiden iler med eller uden os mennesker som medpassagerer, og vi må bare få det bedste ud af nuet og dagen.
Tak for digtet som satte gang i tankerne. Beklager hvis min kommentar blev lidt lang, men lod mig rive med. Forsat rigtig god dag og god bedring herfra.

Hej Mette
Smukt og stemningsfuldt så jeg både føler og ser billeder. Ja livet består af op- og nedture. Ja for at føle lykke må der også være ulykke. Modsætninger skaber hinanden. Krig og fred, magt og afmagt osv. I disse tider trækker tankerne ned med krig i Europa og med den krigsretorik der florerer overalt. Der er ingen tale om fred og en ildevarslende højredrejning og demokratiet bliver udsat for overfald og er nærmest ikke eksisterende i vores tidligere største allierede.

Alt det skaber smerte; men i det nære liv er der hele tiden små eller større fjelde, der skal bestiges og vi sejrer i det små. Vi må holde fast og krigen på afstand. Opture er gode og der kommer altid nedture, for som jeg tolker dit digt, sådan er livet.

Ja vi må handle det vi kan og stå sammen og huske at nyde det nære og det og dem vi holder af. Tak for dit smukke digt.

Et godt skriv der med fine ord beskriver, som jeg læser det er en lang kamp mod depression, en tilbagevendende følelse, der nogle gange kommer listende. Er hvad jeg får ud af linjerne
//
trækker fjeldene hen imod mig,
…
I dag kom jeg over det første,
men jeg husker aldrig nedturen
//
Der for mig indfanger digtets tematik

Hej Mette
Som sædvanlig smukt, fine billeder og poetisk. ja der er mennesker man glemmer og så dem, der altid dukker op igen og igen selv om de har været døde i flere år. Ja hvornår dør et menneske helt - måske når der ikke er nogen overhovedet, der husker vedkommende mere. Hvem vil mon være det sidste menneske, som husker mig om mange år? Takker for digtet.