En følelse der er utrolig godt beskrevet .. godt!

...stærk novelle. Din skrivestil berør mig ... igen...
uendelig flot.

livet er levende og det er dit sprog og din fortælling også. Spørgsmålet er blot, om vi tager livet,som en rose med torne eller som torne med en tose...

ej...undskyld : "bevæge" skulle der stå!

Godmorgen Kenneth.
ja jeg er mommetider tidligt oppe, bla. for at skrive.
så fik jeg lyst til at læse lidt og nød dine to stærke digte. Du kan virkelig hevæge med din pen.
jeg glæder mig til at læse dine noveller...

*gåsehud*...ai hvor tragisk... men genkendeligt... og vel derfor.. det rammer..

Mie

Ja, jeg måtte lige se hvad andet du havde skrevet, og jeg blev ikke skuffet. Vi bevæger os i en noget anden stil og genre. Du er langt mere sparsommelig med ordene, men nu når frem til budskabet alligevel - med samme elegance som før. Ja, jeg anede den humoristiske vinkel også ;o)

Mie

Hej Kenneth,

Det var dog en fantastisk, gribende, sørgelig, rørende, romantisk, menneskelig beretning. Luna - månens magt. Det kvindelige ansigt - så tæt på og alligevel så langt væk.

Du sparkede mig lige tilbage til gymnasietiden og kunne jeg lige huske hvordan det var?? Ja, det kunne jeg! Det var som at være der selv. Alle de smukke, romantiske drømme der ved et slag faldt til jorden med et brag...

Nørj, hvor jeg ønskede at du havde fået din Stine, din Luna, det havde jeg undt dig. Omvendt - livet er ikke altid som vi gerne vil have det og tit er der en dybere mening med de ting, som i øjeblikket kan forekomme urimelige.

Jeg synes det er en ufattelig smuk og dybsindig novelle du her har komponeret og jeg håber sandelig, at du fører dit talent videre - du kan nå langt.

Mie Nielsen

Det er sjældent jeg sætter mig ned, og læser sådan en lang tekst på fyldepennen. Men denne fangede mig fra start, og gjorde mig .. kan ikke forklare det. Men får pludselig en bidende dårlig samvittighed, over de 2 gange jeg har sagt NEJ til dem der sagde der elskede mig. Jeg har på ingen måde vidst hvordan de havde det. Det gør mig ondt...

Hold da op! Du skriver fantastisk! Din novelle fangede mig på en meget mærkelig måde; for selvom jeg afskyer mørket i teksten er der stadig et korn af uskyld og frygt bag, som jeg bare ikke kan få øjnene væk fra. Dit potentiale er virkelig stort, men jeg synes alligevel der manglede et eller andet....en fortsættelse. *s*

Du skriver sgu flot og intelligent. Det er en skam du kun har lagt de to digte ud på fyldepennen... er der håb om at der kommer mere fra din hånd?

Hey det er da godt skrevet! Jeg må hellere lige se hvad du mon ellers har fældet ned på skrift...

Saa soed tekst, det vise hvor man kan leve godt livet, mens man er lever.

Kaerligheden kommer gennem nogle droemme, men det er bedre naar man kan genkende den naar man vaagner

Som taget ud af min dagbog. Ganske god - lidt kort? - text. Men selv blind høne finder også orm... bare ikke så tit.

Et fint øjebliksbillede af to mennesker efter en elskovsnat. De blomstrende roser: - Jeg kunne næsten føle den kolde blomsterstilk - og blev stukket af tornen... Du har altså sjusket lidt med teksten, skrevet 'han' et enkelt sted hvor der skulle stå 'hun' og i samme sætning 'en' i stedet for 'et'. - Måske ville det også være en god ide at skifte 'der' ud med 'som' ind imellem... Det er lidt synd, med disse fejl, i din smukke fortælling.
Venlig hilsen fra Sol.

Jeg mindes alle de gange kærligheden har været på visit og er gået igen. Du beskriver det så flot og levende at man ikke er tvivl. Mænd har også følelser, mænd tænker på andet en røv og patter, du får du bevidst med din historie.

En imponerende novelle, har kun rosende ord til dig. Sidder stadig og tænker: hvordan får han SÅ mange følelser og oplevelser med i så kort en novelle? Jeg fornemmer tydeligt den stakkels unge mands rejse ind i kærlighedslivet.. håbet, glæden, angsten, usikkerheden og til sidst den der lidt underlige blanding af glæden ved forløsningen, iblandet smerten ved afvisningen. Den er ufattelig realistisk skrevet, kan jo selv huske de der følelser.. og at du så har et stensikkert talent for at få ordene ned på papiret gør jo absolut kun historien bedre :o)
Siger tak for en god novelle og vil læse mere af dig.
Mie

Et eller andet sted er jeg tilfreds med at det endte som det gjorde, for sådan er virkeligheden også. Kvalmen ved "triviallitteraturens" lykkelige slutninger kan være ulidelig og din historie kunne meget vel være blevet for sentimental hvis hun var faldet i hans arme og gengældt hans følelser. Historien er næsten skræmmende realistisk og for f..... hvor dit sprog fungerer godt. Her bør bukkes i dyb respekt for "Kønæd" og hans skaber.

Åh, hvorfor kunne det da ikke ende lykkeligt. Det gør det da sommetider, ikke? - Du er sgu en rigtig god forfatter. Kåemer

Ja, hvor er mennesker dog dumme. De har brug for hinanden og kan dog ikke finde sammen. Kåemer

Åh ja, han tog springet, men på en helt anden måde end har i "Under åben himmel". En dejlig livsbekræftende novelle, og fortalt med lige de nødvendige få ord. Tak for det: Kåemer

Fuck hvor skriver du godt *SUK*
Det er fame' godt skrevet. Du skriver så godt at jeg bliver forelsket i dine hænder... :-)

*dyb indånding* jeg er helt - ja, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige. Jeg er nærmest - momental mundlam? Hvor er det smukt skrevet - så intens. Og effekten....jeg fulgte dig hele vejen. Følelsen du havde første gang du så hende...din svævetur på himmelen...."forløsningen", da du endelig fik sagt de tre små ord.....og smerten......smerten, da du hovedkulds ramte jorden......jeg følte det hele.
Tak, ’Hr. Æfæd’

Jeg bliver helt svimmel. - Ja, sådan er det. Det er mange gange kun et enkelt skridt mellem det almindelige og det forfærdelige - eller det vidunderlige. Jeg skulle ønske han havde taget det skridt mod Ditte i stedet. Mon ikke han havde haft en chance. Men hvad kunne det hjælpe hvis han ikke selv kunne se det. Kåemer

Det var en utrolig flot historie... en man kan leve sig ind i! Flot...