Hej Christian
Jeg er ret vild med dit digt her. Jeg har læst det et par gange nu, og det bliver bedre og bedre for hver gang jeg læser det - måske fordi jeg forstår det (på min måde) bedre og bedre for hver gang jeg læser det.

Din rytme og flowet i digtet er der ikke en finger at sætte på - det flyder godt og jævnt fra start til slut. Det er nogle gode billeder du skaber undervejs, og jeg kan super godt lide tvetydigheden der ligger som en undertone gennem det meste af digtet.

Den måde du binder digtet sammen på, ved at lade enkelte elementer gå igen og igen undervejs, fungerer også super godt.

Alt i alt et super godt, spændende og velskrevet digt, der fortjener mere end én gennemlæsning. Jeg synes det vinder ved flere gennemlæsninger. Iøvrigt er det en sjov detalje, at du slutter digtet af med en strofe på haiku-formen.

Mvh. trudi, der takker for en god læseoplevelse

Hej Jin Oh,

Det var en interessant historie, som du har skrevet på en flot og poetisk måde.
Jeg synes, at du har fat i en god historie, men nogle steder hænger det ikke helt sammen for mig.

Fx. forstod jeg ikke meningen med bjerget der faldt sammen. Er det en metafor for kvindens psykiske tilstand? Fordi det er umiddelbart det eneste, jeg kan få ud af det.

Efter en gennemlæsning af din historie, er jeg sikker på, at du kan få den strammet lidt op med nogle mindre fejl hist og her. Der er som sådan ikke nogen sproglige "forståelsesfejl"

I forhold til personerne er jeg lidt forvirret over forholdet til den manden, der besøger vores hovedperson. Samtidig er din indledning også temmelig forvirrende. Jeg er ikke helt sikker på, om det er meningen, at jeg som læser ikke skal forstå situationen pga. hovedpersonens forvirrede tilstand.

De grønne øjne synes jeg godt, at du kunne have fortalt lidt mere om, fordi de er et forvirrende element. Er det hendes afdøde mands øjne eller, hvis øjne er det nu lige? Jeg forstår godt dét med at føle sig overvåget, som fx har forbindelse til skizofreni, men det er ikke helt klart, hvorfor hun ser øjnene?

I det hele taget kan jeg ikke se, at hun skulle udvikle skizofreni eller en psykisk sygdom i dén kategori pga. traumet at miste så mange, hun havde kært.

Jeg mener bestemt, at din historie ville blive dét hak bedre, hvis du fik ordnet nogen af disse ting. Mystikken kan sagtens bibeholdes, men det skal gøres med måde, hvor det ikke bare fungerer som et irritations element.

Håber, at du kan bruge min kritik til at forbedre din novelle. ;-)

Mvh. Nina

Jeg er simpelthen så forelsket i det stykke. Jeg blev fanget af det fra første linie og smilede uden stop til jeg nåede slutningen.
Det kan godt være det er lidt kliché, men det er virkelig, virkelig godt.

Hej Jinoh.

En rigtig gribende historie hvor man ret hurtigt fatter, at alting ikke er som det ser ud til. Jeg må dog tilstå at slutningen forvirrede mig, så jeg ikke helt kan afgøre, om hendes historie heller ikke er, som hun husker den, eller om den unge mand simpelthen er en plejer der udgiver sig for hendes søn.
Jeg gætter på, at det er hende der tager fejl, men kan ikke helt gennemskue hvorfor. Hvis den unge mand i slutningen virkelig ER hendes søn, er der jo ikke sket noget der burde traumatisere hende i SÅ høj grad som det beskrives i historien.
Men under alle omstændigheder er det en både velskrevet og rørende novelle.

Rent teknisk har du problemer med af/ad. Jeg har ikke nævnt dem undervejs, da det er helt gennemgående, så du lige så godt selv kan gå på jagt efter dem. Jeg plejer at bruge et trick hvor jeg indsætter erstatningsord for at afgøre, om det skal være det ene eller det andet:
Af = fra og Ad = via, så her skal det være AD.

Der er også et par andre gennemgående småfejl, men dem har jeg trukket frem hvor jeg stødte på dem, da de er nemmere at forklare med et eksempel.

Udover de nævnte fejl (som jeg er sikker på at du lynhurtigt får styr på) er dit - som altid - rigtig godt kørende. Det flyder godt, og der var ingen steder hvor jeg blev nødt til at læse tilbage for at forstå meningen. Stavefejl fandt jeg heller ingen af, så alt i alt er du en fornøjelse at læse.

Lidt ris og ros i kronologisk rækkefølge:

Røde blade faldt svævende ned fra træerne i parken.
Jeg ved godt hvad du mener, men din beskrivelse er forkert. Blade (og alt andet for den sags skyld) kan ikke ´falde svævende´, da ´at svæve´ netop betyder at holde sig oppe i luften uden at gøre en indsats for det. Foreslår, at de enten ´falder duvende´, ´duver mod jorden´ eller ´falder langsomt mod jorden´ (og så er ´ned´ iøvrigt overflødigt, da et fald som hovedregel er nedadgående).

Det virkede næsten surrealistisk og på én gang dog alligevel så smukt.
´på én gang´ antyder, at der sker mere end en ting ad gangen. Det gør der også her, men du har sat ´på én gang´ så langt henne i sætningen at det kun bindes til ´dog alligevel så smukt´. Så enten skal det flyttes hen før ´næsten surrealistisk´ eller også skal det helt væk. Jeg ville sløjfe det, da ´dog´ jo også antyder en udvisket kontrast.

Hun rettede lidt sin lilla hue
Bør være: PÅ sin lilla ...

var det første hun havde mærket været hans arm rundt om hendes krop.
enten ´HAVDE det første hun havde mærket været´ eller (og bedre efter min mening) ´var det første hun havde mærket hans ...´
Og for nu at blive rigtig fluekneppende, kan det sidste strammes op til: ´hans arm om hende´, da ´rundt´ er overflødigt´ og ´hende´ (i dette tilfælde) også dækker hendes krop.

før de havde lukket sig selv igen og hun igen var alene
2 x igen, og ´selv´ er både overflødigt og forvirrende. Lyder som om der bare ligger et par øjne ved siden af hende.

der virkede som om de betragtede hende
´virkede som om´ er ret talesprogsagtigt. Foreslår ´der syntes at betragte hende´

"Hørte du bjerget falde sammen," spurgte de hende,
Spørgsmål bør afsluttes med ? (du har en mere et par linjer senere)

bankede hånden ned i bordpladen
´ned´ er overflødigt.

som hun virkede til at have med sig selv
syntes at have

en ung mand trådte en
Bør være: trådte ind.

Han smilede til hende og rakte hånden ud til hende
2 x ´til hende´. Den sidste kan undgås ved simpelthen at skrive ´rakte hånden frem´. Læseren danner selv billede af retningen, da det jo er hende som er synsvinklen.

før han så stak den i lommen.
Hun rettede så blikket mod hans ansigt.
2 x ´så´. Begge er overflødige.

Døren stod på klem, så jeg ville lige se, om du var okay," sagde han undskyldende
En af mine yndlingsaversioner: Påklistrede tillægsord. Replikken taler for sig selv, så du behøver ikke nævne, at han er undskyldende.

på en stol overfor hende
Bør være: over for hende.
En huskeregel siger: 1 eller 3 ord. Dvs at hvis han bare satte sig ´overfor´, skal der ikke være mellemrum (= 1 ord), men fordi han sætter sig ´over for HENDE´ (3 ord) skal der være mellemrum. 2 ord (´overfor hende´) er altid en fejl.

"Ved du hvad?" sagde han så efter en lille, akavet pause, "hvorfor kommer du ikke med mig?"
Du bør søge på ordet ´så´, for du har et overforbrug. Det indikerer en pause, men mange steder fremgår pausen af sammenhængen, og her nævner du ligefrem at der er en pause.
Og så er der lidt med tegnsætning omkring replikkerne. Her afsluttes den første replik med ?, og dette skal markeres ved at den indskudte bemærkning ender med punktum. Den efterfølgende replik skal så begynde med stort.
Havde den indskudte bemærkning (inkvit, har jeg for nyligt lært at det hedder) været midt i en sætning, havde din tegnsætning været korrekt (eks: "Jeg tænker på," sagde han, "om du har lyst til ...")

Egetræet er så flot - det er virkelig blevet flot."
2 x ´flot´. Har indtryk af at du ville have skrevet noget andet den ene gang, for ellers er det en lidt spøjs replik.

vrissede hun irriteret
Påklistret tillægsord. Irritationen fremgår af at hun vrisser.

men det kan være, han bare ikke vidste noget om det
Spring til nutid. Bør være: det kunne være

havde de fløjet til Tokyo
Ved ikke om begge dele er korrekt, men jeg ville sige: VAR de fløjet.

indvendte hendes mor så
Igen det der ´så´. c",)

Hun rejste sig op
´op´ er overflødigt, da man ikke kan rejse sig i andre retninger.

ned af gangen
Bør være: ad gangen (og medmindre den virkelig skråner, bør det være ´hen ad ...´)

al den kærlighed der bare flød ud på gaderne og nu ud i en håndvask.
Flot ´ikke-beskrivelse´. Læseren må selv koble oplysningerne.

ventede nedenunder dem.
1 eller 3 ord: neden under dem. (og så er ´neden´ iøvrigt overflødigt)

Hun...
Reglen om de 3 prikker siger, at hvis en sætning afbrydes (som i din replik her), skal der være mellemrum inden prikkerne. Hvis et ord afbrydes, skal der IKKE være mellemrum (eks: Hun men...)

Vinduesviskerne kørte for fulde hammer
´for fulde hammer´ er slang og falder fuldstændig uden for din øvrige sprogbrug.

tænkte hun kortvarigt, men fik så dårlig samvittighed
´kortvarigt´ er overflødigt, for den efterfølgende sætning viser jo, at hun hurtigt skifter mening.

Og nu...
Bør være: Og nu ...

Hun løftede armene op
´op´ er overflødigt.

Men det er lige meget. De er alle sammen væk nu.
Et pludseligt skift til nutid. Nu kan jeg jo ikke se herinde, om du har kursiveret det for at indikere ´direkte tale´. Hvis det er tilfældet, fungerer det rigtig godt, men du bør så lave et tvungent linjeskift inden du fortsætter i datid.

Hun så op på det lyskurven
Bør være: på lyskurven

Mvh
Eddie

Ej hvor var det en rigtig god historie, man bliver fuldstændig tage af din tekst. Handlingen var rigtig god, og du havde fibe detaljer som en til at tænke. Den eneste kritik var i starten, det var lidt forvirrende i starten, jeg forstod det ikke helt. Men da jeg læste færdigt forstod jeg det hele, måske var det også meningen? Hilsen Rose Brennan

Hej igen Jin Oh.

Nu jeg har fat i dig, så fortsætter jeg.
Sorg og smerte, glæde og lyst, lys og mørke, der er mange slags følgesvende.
Nære søskende er også følgesvende, indtil de rives fra hinanden.
Med ondt skal ondt fordrives.
Det gik bare ikke så godt og familien har fået endnu en smerte at forholde sig til.
En ny følgesvend.
Smertelig god læsning.
Jeg tror sgu du bliver en endnu større forfatter
når du bliver lidt større. (Undskyld, men du er så ung).
Du er bare så god.

Respekt!

Vh. Poul Brasch

Hej Jin Oh

Din fortælling har en stor fanskare.
Nu er den blevet lidt større med mig.
Jeg sidder stadig og holder hårdt fast i min stols armlæn.
Tror det kan redde mig.
Jeg lider af flyskræk!
Denne eminente, velskrevet og gode historie hjælper ikke på min...flyskræk!
JEG STYRTER NED !!!

Du kan bare det der.

Varmeste anbefalinger fra
Poul Brasch

Kære Christian!

Dette digt er skruet fantastisk sammen. De elementer du bruger, kommer i et tempo og en rækkefølge, der gør, at man ikke kan lade være med at føle, hvor gennemført det er skrevet. Jeg håber lidt, du ved, hvad jeg mener her.

Fx det med motorvejen, der går igen. Det er en svær ting - at genbruge og tage op igen, men du mestrer, og gør det ikke bare i den rigtige rækkefølge, men også i det rgtige tempo. Direkte nævnt i den første strofe. Derefter nævner du "drejer af" og "sporet" i anden strofe, hvilket også giver et billed af denne sørgelige motorvej. Og igen i sidste strofe. Måske har du ikke tænkt over det med anden strofe? Men det er i hvert fald de billeder, der dukker op hos mig. Og det er noget af det, jeg allerbedst kan lide ved digtet. Kompositionen og billederne, du skaber. Generelt det du belyser og skriver om.

Viiiiiirkelig fantastisk!

Kærlig hilsen,
Emma Elisabeth.

Så mærkeligt at have overset denne lille perle. Kan godt forstå, den har kastet så mange kommentarer af sig. Det er noget af det mest poetiske, jeg har læst længe.

Ganske enige med andre, at du så smukt har beskrevet et helt levned og digtet er skrevet, som af en med et langt livs erfaring ud i kærlighedens væsen. Det er bare godt, Christian!

Hey - Jeg har vendt tilbage til dit digt et par gange de sidste dage, nok fordi jeg ikke helt fangede det til at starte med. Men der er bare noget i rytmen og din metaforik, der får mig til at værdsætte det! Det er fedt du afslutter med et haiku, men jeg leder efter den motorvej, hun hopper over - den er der i starten - og undres over, hvad det er et billede på.

Men digtet bærer en sær sorg, som jeg synes du beskriver meget flot og subtilt. De har et barn, men de er kun to: Ord spundet af mareridtets tankestrøm. "De" i digtet synes at have en masse uforløst både i deres fortid, men også i digtets nutid. Jeg synes du byder på utrolig meget at tænke på - det er lang tid siden jeg har nydt at læse et digt så meget.

:) Mange hilsner Stinne

Du er vist vant til mange og rosende kommentarer, og jeg må sige at det er fortjent. I enhver alder vil man kunne hente noget i dette digt, jeg må især give Levi ret.
Samtidig er det vigtigt at lægge mærke til, tror jeg, at dette ikke blot handler om kærlighed. Du har en rigtig god indledning i ordene: 'Kan du huske hvordan det var'. Den sætning kan bruges til oplæg til en samtale med din kæreste, din nærmeste, med din klassekammerat eller med din arbejdskollega. Den signalerer fortid sammen men også fremtid. Og især signalerer den fællesskab og efter omstændighederne også intimitet.
Flot.
Mvh.
Marcus

Hej Jin Oh,

Så lykkedes det mig at få tid til at læse en af dine tekster. Her er mine kommentarer:

De mindre positive:
Der er ikke det store drama i historien og det er forholdsvist nemt at forudsige, hvad vil ske. Uden den store konflikt i historien bliver forløsningen også mindre og kan gøre fortællingen lidt flad.

De positive:
Jeg synes dette er en god, romantisk historie fortalt på en rigtig uskyldig måde. Jeg fornemmer, at du ønsker at fortælle om starten på en forelskelse i bedste kærlighed-ved-første-blik-stil, a la Romeo og Julie, og det gør du altså rigtig godt. :)

Jeg synes også du mestrer sproget rigtig godt. Der er måske et par steder, hvor du har tendens til at blive lidt for malende og gør sætningerne mere komplicerede end de behøver at være, men er du er generelt god til at male et nærmest drømmende billede.

Og så lige de super-positive:
Jeg kan rigtig godt lide, at du bruger en parallel mellem Shakespeares fortælling og din egen, specielt at du bruger uddragene fra 5. scene(?) i 1. akt i Romeo og Julie er godt tænkt. Det er netop scenen, hvor Romeo og Julie møder hinanden første gang og forelskelsen begynder, hvis ikke jeg husker helt fejl. For mig er pigen er en rigtig Romeo og Julie-drømmer. Da hun møder drengen, der måske er samme type drømmer, kan hun lægge bogen fra sig og leve drømmen/tanken om Romeo og Julie-forelskelsen ud -- med denne parallel fortæller du, synes jeg, nærmest hvordan forelskelsen mellem pigen og drengen ender, uden at du egentlig gør det, for de fleste ved jo hvordan historien om Romeo og Julie ender. Super. :)

Jeg glæder mig til at læse dine andre tekster.

Mvh.
Anders

En virkelig smukt digt, som taler til noget indeni.

Jeg er normalt ikke den store digtlæser (plejer at holde mig til mustensromaner og noveller), men dette digt talte virkelig til mig.

Virkelig godt og udtryksfuldt digt.

Mvh

Excelsia

Hej Jin Oh

En meget udtryksfuld og billedrig tekst. Absolut værd at læse.

En enkelt ting irriterede mig dog en smule:
Hun dansede let ud over de gyldne marker med et let, saligt smil på de fugtige læber.
Du bruger ordet "let" to gange i en sætning.
Det er småting, men jo bedre en tekst er, jo mindre er de ting, som man lægger mærke til. ;o)

Glæder mig til at læse mere af dig.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Hej Jin Oh.

Jeg har nu læst dit digt nogle gange og nydt det hver gang, så nu er det vist på høje tid, at jeg fortæller dig det.
Det er på smukkeste vis lykkedes dig at opsummere et helt liv med alle dets små og store glæder og sorger, faktisk lidt i stil med "Seasons in the Sun".
Et enkelt bøvs er linjerne:

Kan du huske hvordan det var
At se stjerner falde ned over havet

Jeg snubler konstant her, og selv om jeg godt kan se, at det passer med stavelserne, ville jeg alligevel have meget nemmere ved at læse det hvis du droppede "ned". Og da man jo sjældent falder op, er der ingen grund til at retningsbeskrive faldet. c",)

Men alt i alt: Et virkelig flot digt.

Mvh
Eddie

Jeg husker selv dårlig. Godt at se at du i det mindste godt kan huske noget :)

Her måtte jeg sgu lige fælde en tåre. Du er for ung til at være gammel nok til at skrive dette; og nok for gammel til at være en almindelig årsunge!

Meget smukt
-levi

Så får du også lige ros fra hende den 'gamle' her..

Det er et meget smukt og rørende digt.

Tak!

Vicky

Dejligt og skønt digt, det giver mig lyst til at græde! Det kalder noget sørgmodigt frem i mig... digtet er så skrøbeligt og fint, at jeg ikke nænner at pille det ad for, at finde fejlene.
Så kun positivt herfra!
Jeg kan læse digtet igen og igen, jeg finder stadig væk noget nyt i det hver gang!
- Simona

Ahhh ... Hvor er det dog fint... Det er det første jeg læser af dig og den måde du formår at tviste digtet undevejs er det fedeste ved digtet... Den sidste strofe kan beskrives med et ord.. "Vidunderlig" !

Hej Jin Oh - Du har begået en meget sød og romantisk tekst, som man nemt bliver fanget af, og derefter draget længere ind i :)
Du bruger velkendte vendinger, men på en ny måde, der gør sproget lækkert og let at læse og du har nemt ved at vise din tekst. Jeg ser den hvert fald som en lille kortfilm for mig, landskab og karakterer meget tydeligt. Du er især go' til naturbeskrivelser, uden de bliver kedelige og klichéfyldte. Jeg kan hvert fald nærmest dufte sommerregnen og høre lynet sidst i teksten.

Den første lille bid af teksten lyder næsten for poetisk til at hænge sammen med tekstens realisme-element - samtalen med moren og bekymringerne for manglen af venner. Men jeg siger næsten, for det fungerer ok, men jeg tror, det kunne strammes op, hvis der skulle arbejdes videre med 'stil'.

Det jeg savner i teksten, er et spændingselement eller en overraskelse. Når jeg læser en tekst, sidder jeg og foregriber begivenheder - det gør hjernen jo helt automatisk, stiller nogle forventninger op. På et tidspunkt tænkte jeg, at der ville ske noget ude i marken, der ville spejle Romeo og Juliets tragiske skæbne, men i stedet mødte hun en fyr - præcis af den kunstnerslags hun drømte om, og glemte alt om bogen. Det er næsten for 'lige ud ad landevejen' - Man kunne måske bruge uvejret -selve naturen- til noget uventet eller et lille twist i den snorlige romantik - det behøves ikke være action, bare et lille strejf af uventethed eller dissonans, der efterlader læseren med en følelse af at være blevet 'taget med bukserne nede' i forhold til, hvad han/hun forventede.

Men det forhindrede mig ikke i at nyde dit sprog mens jeg læste novellen!!
Mange hilsner Stinne :)

Det var da dejligt at du fik publiceret noget digt-værk for en gangs skyld ;)

Jeg har ikke ret meget andet at sige end jeg plejer..

Du er virkelig genial..

Ayoe

Hvor er jeg glad for at se et digt fra dig! Jeg kan rigtig godt lide ideen med at gentage "Kan du huske?", og det fungere også godt i sammenhæng med de ting du skriver. Jeg havde hele vejen gennem digtet en god følelse indeni af at blive mindet om en masse ting der er rare, og det var fedt. Opstillingen er også god, da det gør det overskueligt at læse når stroferne ikke er på mere end 4 linjer ad gangen.

"Når både hun og jeg kommer for
at hviske at vi elsker dig"

- slutter digtet på den bedst tænkelige måde.. smukt..