’Toy Story’ by von Trier, var min første tanke – det er ment som en kompliment!

Men…, efter min mening havde teksten fungeret endnu bedre, hvis du havde gjort det mindre tydeligt, at HP var en dukke, eller i hvert fald havde ladet mig være i tvivl lidt længere og måske…, lidt mere…, øhhh…, lidt mere ’Trier’ og lidt mindre ’Toy Story’.

Indimellem forfalder du til klichéer som fx Jeg lå i min seng fastlåst af usynlige lænker, og et par steder er der nogle sproglige ups´er, fx Mine arme var kronisk strakte, klar til at kaste dig om halsen – skulle nok have været ”falde dig om halsen” eller ”kaste mig om din hals”.

Klichéer kan være svære at se, når man sidder midt I processen, men min erfaring er, at jo mere jeg selv læser, des bedre bliver jeg til at genkende og undgå slidte vendinger i mine egne tekster; sprog-ups´er…, det sker for os alle sammen – overvej evt. at få friske øjne på din tekst inden du publicerer.

Alt i alt synes jeg, at du har fat i noget godt – det kunne være spændende at se tekstens grundidé foldet ud i en lidt længere tekst.

- w

Hej Isabel

Fin hverdagshistorie, hvor der også står noget mellem linierne.
Måske - måske er mandens adfærd velment. Han er måske i godt humør med al den naboopbakning?
Men det er ikke svært at følge hps oplevelse af situationen, og der er da mennesker, der kommer gennem dele af tilværelsen på andres bekostning :-(
God tekstopbygning og et sprog, der passer til handlingen.

Pia H

Hej Isabel

Interessant digt. Dog ville jeg foreslå dig at skrive det om til en novelle eller kortprosa, for med al den handling du har lagt i digtet, tror jeg det vil egne sig bedre sådan.
Men nu har du jo valgt at skrive det som digt....

Sørgeligt, men realistisk skrevet.. Noget, vi piger nok alle kan genkende hos os selv...
Gode beskrivelser..

mvh
Amalie

Jeg kan mærke du er glad for at skrive og det er dejligt. Jeg synes dog at du bliver for floromvunden med dine meget blomstrende sætninger og så mange metaforer.

Du har en god konflikt i din historie. Og en god scene. Far og datter i Mazdaen.
Jeg er dog ikke så vild med dine replikker. De bliver for opstyltede og sådan taler et barn ikke (synes jeg):

"... men nu sidder du forstenet og har glemt mig." - Sådan taler børn da ikke.

Og far siger: "... Men jeg kan ikke længere klare din evige gråd".

Til gengæld har du mange andre gode billeder, som hæver din tekst op:

"Hun erindrede efterårsmorgenen, da bladene hvirvlede i vindens åndedrag og solens stråler langsomt blegnede." - Supersmukt - men et barns tanke?

"Hun så op mod de oplyste vinduer, der ragede op i himlen" - Godt billede!

Kan godt lide din stil, men pas på med persontroværdigheden - især på replikken.

Tjaé, jeg er i modsætningen til de fleste vild med den måde du har beskrevet navneordene på! Ja, selvfølgelig skal man passe på med det, men du har gjort det på en rigtig flot måde, synes jeg.
Jeg kan godt lide din måde at skrive på, og historien er også virkelig god.
fortsæt det gode arbejde!

Luna Gade. [:

Hej Isabel.

Fin tekst med et evig aktuelt emne. Intet at udsætte her overhovedet.
Rent sprogligt har jeg dog lidt ris: Du bruger alt, alt for mange tillægsord. Der er stort set ikke et navneord eller en handling i denne tekst som du ikke hægter et tillægsord på, og i 9 ud af 10 tilfælde vil sætningen stå stærkere uden.
Lidt i samme retning - men knapt så iøjnefaldende, synes du at have en forkærlighd for store, dramatiske ord.
Eks forstummer Daniel i stedet for bare at tie eller blive tavs, og hp ønsker, at hun havde fortiet i stedet for bare at have tiet, holdt kæft eller ikke sagt noget.
De to punkter er dog helt almindelige "sproglige børnesygdomme", og historien fejler som sagt ikke noget. Den holder både vand og følelser, selv uden alle de fyldige ord.

Mvh
Eddie

Jeg ved ikke om det er realistisk at man drikker sig fuld når man er gravid, men det kan selvfølgelig også være for at illustere enten ungdom/uansvarlighed eller at hun alligevel ikke vil beholde barnet?

Du beskriver følelserne omkring selve graviditeten ret godt. Hun kigger ind ad de oplyste vinduer, hvor deres venner fester uden nogen form for bekymring.-bl.a.
Jeg sad og tænkte om det var noget du måske selv har oplevet? Eller kender nogen der har?

Du skriver i hvert fald super godt! Ros herfra!

-Ayoe

God tekst, der flød i et flot sprog.

Du har nogle gode beskrivelser. Som f.eks:

Palietkjolen glider gennem lokalet som en ål imellem den tætstående menneskemængde
Jeg kan lige se det for mig.

De mange tårer skaber cirkelformede mønstre i den nyfaldne sne
Også flot.

Dog er jeg lidt usikker på hvad slutningen betød. Måske er det din mening at den være åben, eller også er det bare mig, der ikke var opmærksom nok. ;-)

Du er god til at skrive, ingen tvivl om det.
Scott

Rigtig godt skrevet, dog synes jeg, at den stoppede lidt brat. Jeg har ikke kunnet finde nogen fejl, udover selvfølgelig de manglende linjeskift ved nogle af replikkerne. Flot arbejde!

Meget stærkt og godt digt/kortprosa, der sætter en masse tanker igang. Det er yderst velskrevet og stærkt formuleret og også en glimrende valgt titel. Jeg blev - som de andre, der har kommenteret, - meget positivt overrasket over den gode tekst.


Mikala

ups, fejl med det der med samme alder ;D
troede det var en anden der havde skrevet den ^^ (:

Jeg er rigtig vild med det her digt. Det er også en rigtig god titel du har, de lyder spændende.
De ord du bruger, virker gennemtænkte, og den måde hun gemmer sig selv bag makeuppen.
Du sætter tankerne igang hos mig, om hvad er der sket? hvorfor frygter hun næste dag? jeg synes det er et virkelig godt digt!

Forresten, dejligt at møde en på samme alder (-:


- Signe.

Hej Isabel, smuk, sørgmodig tekst. Jeg sad i starten og troede først, at hun ville drukne sig, men så starter hun bare sin musik og glæder sig over den. Hendes reaktion på musikken er godt beskrevet. Men så er det alligevel tragisk, for da hun slukker musikken, så har hun alligevel et trist liv. Hun har ikke andet end musikken. Det er bestemt et velskrevet digt om en enkel lille glæde i tristheden. VH Mons

Vemodigt men også smukt stemningsbillede. Du indleder i den negle-bidende ende af følelsesspektret, for hvad laver hun der? Så runder du håbet, hun nyder bare musikken. Og så hiver du tæppet væk til sidst. Der er ikke noget håb. Kun flugten/selvbedraget.

Du får også indflettet tilpas mange detaljer (fx farver), at brædderne er nedslidte m.v. til at billeder dannes på nethinden. Som en lille kortfilm med rystende billeder på grund af den gamle fremviser - hvilket så står i skærende kontrast til den lyserøde ipod.

Associationerne vælter frem her.
Fremragende digt.

/Gitte

Hej Isabel

Ja en tekst med den titel måtte jeg jo læse :-)

Umiddelbart kan jeg bedre lide de andre af dine tekster, som jeg har læst. Teksten er en fin beskrivelse, men der er i mine øjne ikke helt... tja... handling nok, ikke ligeså meget drive som i dine andre tekster. Sprogmæssigt synes jeg de andre tekster glider bedre og at sproget i dem er mere flydende. Men det er jo smag og behag ;-)

Nogle af sætningerne forstår jeg ikke helt, f.eks. "Mørket henkaster sommerdagen"? Og undervejs blev jeg lidt forvirret over om det var dag, nat eller morgen. Andre sætninger og beskrivelser synes jeg godt om, f.eks. fuglesangen, der fylder tomheden og fuglens bryst, der lyser som en stjerne.

Jeg tror fuldt og fast på at man udvikler sig ved at høre både hvad folk kan lide og hvad de ikke kan lide. Derfor denne kommentar fordi din profiltekst beskriver at du gerne vil være forfatter. Som jeg skrev til en af dine andre tekster synes jeg du skriver godt, omend "Sommerdag" i mine øjne ikke er lige så god som de andre tekster.

Glæder mig til at læse mere fra din side :-)

M.v.h. Sommerdag / Laura

Hej Isabel

God tekst! Jeg kan se i din forfatterprofil at du gerne vil være forfatter en dag og det er jeg helt sikker på at du kan blive hvis du fortsætter med at skrive! God stemningsbeskrivelse og flotte billeder - f.eks. solen som et projektør på hendes kjole og ænderne, der forventer mere.

Sætningen "den spinkle krop skimtes i det grumsede vand" fik mig til at tro at hun var hoppet ned i vandet med kjole, ipod og det hele. Derefter troede jeg at hun svømmede rundt dernede, pioetterne forvirrede mig lidt og den efterfølgende tekst, der begynder med at hendes vejrtrækning bliver tungere troede jeg var fordi hun var ved at drukne. Slutningen af teksten fik mig dog tilbage på rette spor, hun havde slet ikke forladt badebroen.

En anden småting: ordet "oplukkes" synes jeg du måske med fordel kunne erstatte af "lukkes op" eller "åbnes".

Samlet set: flydende, godt sprog, gode billeder og stemningsbeskrivelse.

Godt skrevet!

M.v.h. Laura

Hej Isabel

Virkelig god skildring, fuld af indlevelse! Du formidler følelsen og situationen knivskarpt. Jeg er især vild med beskrivelsen af hvordan hun gemmer sig på badeværelset, frygten for næste dag, de mange vatpinde, de ekstra lag mascara og hvordan hun gemmer sig bag makeuppen. Du blander beskrivelser af omgivelserne og hendes følelser på en flydende og naturlig måde.

Det gør i mine øjne teksten stærkere at du ikke beskriver hvorfor hun er ked af det, for så kan jeg som læser selv forestille mig hvad der kan være sket.

Godt skrevet!

M.v.h. Laura

Jeg er enig med Gitte :-)
Klikkede ind på digtet, for at se, hvordan man dog kunne skrive et digt om sådan et emne. Du overraskede også mig, rigtig positivt.
Jeg kan godt lide at du lader det være op til læseren hvad det handler om, og så alligevel ikke. Tror du har ramt et punkt, som mange piger kan relatere til. Det med at make-up er en maske, som man gemmer sig bagved, for at folk ikke kan se hvor elendigt man har det.

Rigtig godt skrevet, og rigtig godt formuleret.

-Pernille Wilhjelm

Rigtig godt digt, som er en smule anderledes end andre digte.

Starter 'overfladisk', hvis man kan sige det sådan. De første to linjer handler om makeup og lidt rod, men alligevel får man en fornemmelse for, at alt ikke er som det burde være. Og du bygger videre! Det er rigtig godt, man sidder til sidst og tænker - med blandede følelser. Dejligt! ;D

/Maria

Jeg er stærkt enig med Gitte lige i dette digt.

Det rammer godt, og rammer rigtigt. Der står meget mellem linjerne, og det er gennemtænkte udvalgte ord. Det fylder hele digtet med troværdighed og indlevelse, og så er det netop at opmærksomheden er fanget.

En anden god ting er, at digtet kan læses ud i ét. Der er ingen baggrund for hvorfor gråden eksisterer, men det lader det netop være op til hver enkelt læser og det er igen rigtig godt tænkt, hvis det ikke gøre instinktivt.

Et godt digt der kan berøre og få forståelse fra mange. Bliv endelig ved med at skrive :)

Hilsen Morten

Titlen tiltrak sig min opmærksomhed. Et digt om vatpinde og makeup rester. Hvad mon det kunne indeholde? Og du overraskede mig - positivt!

Du lader meget stå mellem linjerne, men ordene på linjerne er omhyggeligt udvalgte og trækker præcis nok streger på papiret til at et omrids af en menneskeskæbne åbenbarer sig.

Meget vedkommende, meget rammende - og et digt, der berører.

/Gitte

Desperation, frustration og begyndende depression - det er ganske tydeligt og rigtig godt beskrevet i dette digt, som giver en lyst til at tale med denne kvinde, hjælpe hende. Du skriver utrolig godt og medrivende. Der er dog nogle få stavefejl, som selvfølgelig giver lidt ridser i lakken på det ellers rigtig gode digt.
Jeg må indrømme at jeg er ret fanget af det her digt, jeg har lyst til at læse det igen. Så det gør jeg... Bliv endelig ved, jeg vil meget gerne læse mere fra dig.

Hilsen

Frederik / Tiabisu

Hej Isabel.

Meget beskrivende digt - du formår at skabe en stemning, omend jeg fornemmer, at du forsøger at ramme to forskellige retninger - først med det depressive, upersonlige billede af utålmodighed blandt forskellige typer mennesker - forretning, der møder husmor, dernæst med din madpakke-beskrivelse, der mere får mig til at tænke på atmosfæren i en folkeskoleklasse. "Vor (moderne og travle) tid, der møder 80'erne" - atypisk kombination i din beskrivelse. Giver det mening?
Men du har fanget mig - gjorde det allerede med titlen, og du skal bare klø på, som du allerede gør.
Et par få trykfejl/stavefejl/grammatiske fejl, men tak, fordi du fik mig til at tænke. :-)

Mange hilsner

Xana Holm

Hej Isabel, du får virkelig malet et levende billede i ord af lufthavnen og dens stemning, du har både lyde og lugte med i din sansning, det er en god ting. Det er så en udpræget depressiv stemning, for nogen er det jo fyldt med glad forventning om ferie, men denne lidt tunge side af sagen får du bestemt skildret godt. VH Mons