Der må helt sikkert være potentiale til at skrive en roman ud fra den her tekst :-)

Jeg læste og kommenterede historien for syv år siden, og du har spurgt om jeg ville skrive anderledes hvis jeg læste den i dag. Det ville jeg nok ikke, men jeg ville nok uddybe noget mere. Man kan slutte fra historien til forfatteren, men jeg foretrækker nu at se fortællingen som den er i sig selv, samtidig med at jeg er bevidst om, at den har dobbelt bund. Det har jo enhver god fortælling.

Jeg reagerer lidt imod det sortsyn den er et udtryk for, men jeg ser jo også at det er realistisk. Men hun kunne jo også fokusere på, at hun dog fik lov til at have denne dejlige aften. Og drømmeprinsen, ja, han var jo en drøm, men jeg tror dog, at denne Askepot vil finde sin virkelige prins, som vil se hendes virkelige skønhed. Men han vil selvfølgelig ikke kunne se den, hvis hun ikke selv kan.

Rent sprogligt tror jeg du vil kunne skrive den bedre i dag.

Kåemer

Dette er jo nærmest en miniroman - eller snarere en novelle der er løbet løbsk. Alt for mange ord. Oliver Twist i rumalderen. Den kunne med fordel skæres ned til det halve. Færre ord, klarere billeder, så kunne det være en god historie. Hvis det da ikke lige var, at Charles Dickens allerede har skrevet den. Dog kan der godt være en idé i at flytte en klassisk fortælling over i et andet miljø. - Den slutter meget utilfredsstillende, en slutning som viser at forfatteren har tænkt den længere.

Undskyld jeg er lidt skrap, men historien er otte år gammel, og jeg regner med at du er kommet videre siden.

Kåemer

Hvorfor har jeg så sjældent læst dine tekster? Det undrer mig, for den her er jo god. Den er otte år gammel, ser jeg, så du er jo nok kommet videre siden tid så egentlig kritik er grundløs. Jeg kan bare sige, at jeg har været glad for at læse din historie. Dem minder mig om Linda og Valentin. Egentlig er det jo en intergalaktisk western.

Kåemer

Hej Helene - tak fordi jeg må kommentere en af dine tekster! Det er jo længe siden du har skrevet herinde, så det er nok ikke så relevant med nye kommentarer til gamle tekster, især da du jo har udgivet "Værktøjskassen" siden da. Den er iøvrigt en super, super hjælp! Men altså, du har nogle stærke mennesketyper du gerne vil beskrive, og dét er nok hvad der fascinerer mig. Og at det er vigtigt at få forklaret og være rundt om typerne fra forskellige vinkler, forstår jeg nu efter at have læst "Værktøjskassen" og denne tekst. Ligesom en overvægt af dialoger til at beskrive situationen, fremfor en stemme der fortæller, gør teksten let at leve sig ind i. Det er rigtignok at teksten ovenfor er noget tung flere steder - men det har du jo ændret og advaret om siden da :-)
Vh, Susanne

Hold da op, man kan virkeligt mærke, at du har sat dig ind i de personer du beskriver, og det historien fantastisk levende.
Du har en super evne til at fortælle. Er meget imponeret!
Ville ønske jeg kunne skrive sådan:)

Betina

And certainly, this fragmentet Text might be a Glimpse of a larger Shortstory og Novel, brought to us in a Way, that we would catch the Appetite to read more.
We find us in the Center -or even at the end - of some Horrorstory. An evil Force seems to have separated the Coupple and turned the Lovers against each other, or perhaps thrown a Spell on the Woman, that she maliciously feasts upon his Death, which seems to be the enevitable End of the Situation, here presented to us.
Hopefully he is not beyond Recovery, from wherever this could emerge.

Why English? :-) Is it written to suit an english Audience? Or is it an attempt to approach an alternative Way of expressing Your Creation?
Whatever the Reason is, it is actually an exiting, small Bite of a Horrorstory.
I do admit, that Danish is my favorite Language, but why not jump on the Train, since You have "blowed the Wistle?"

Kind Regards
Dynoe. :-)

Rigtig godt fortalt..! Er vild med twisten til sidst og måden du holder den skjult på gennem hele teksten ved at bruge beskrivelsen den ufuldendte.
Får helt ondt i hjertet på hans vegne, må egentlig være ret forfærdeligt at være fanget inde i sig selv på den måde. Bliver lidt bange for hvad han måske kunne finde på at gøre ved sig selv her efter...

vh nightwhisperer ^^

Selvfølgelig er tingene ikke hvad de giver sig ud for at være.
Havde de været det, havde der jo ikke været grund til at genskrive Askepot!
Alt andet lige, holder du stilen fanget så du tager mig ved næsen, helt frem til slutningen.
Spøjs lille perle.
Hilsen
-levi

Du har da en ganske fantastisk fantasi :) Ville da allerede gerne høre mere om denne Ratkins ^^

Må dog sige at starten var malplaceret i forhold til hvor det bar hen i slutningen. Har aldrig hørt om en deprimeret dusørjæger, hvilket jo dermed er et spændende aspekt :), men det er som om du opgiver den rolle til fordel for den total awesome dusørjægertype som vi er vant til, men det er jo også en nydelse. Kan bare ikke affinde mig med en person som har begge roller. Håber du forstår :)

Der er en mændge småfejl, men genrelt fangede du mig som i prologen. Du skriver vildt godt og spændende, godt nok bliver det lidt for teknisk nogle gange. Småfejlene er næsten alle funder af Jonas, denne manglede:

"Lyder uspændende." - Der er vist ikke noget, det hedder uspændende. De fleste ville nok sige "spændende" ironisk i stedet.

God start, du fik i hvert fald mig til at ville læse videre - bliv ved sådan. Faldt dog lige over denne:

"(...)man bliver vant til at se" - Måske du skulle stryge "til at se"? Det virker lidt som en gentagelse.

En virkelig spændene og velskrevet tekst. Håber da at der kommer mere, selvom det er lang tid siden du sidst har publiseret.
Du beskriver utrolig levende og jeg føler næsten at jeg går ved siden af Matt på bakken, på gangen og sidder med ham i forhørslokalet.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Huske godt novellen "Håb", så nu glæder jeg mig til at læse fortsættelsen af den.
En god velskrevet prolog til at starte med - men hvad andet kan man forvente fra dig? ;o)) Læser snart og med stor spænding, videre igen.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Den er MEGA god, kommer næste kapitel snart???

Sådan. Så er der lagt i kakkelovnen til spænding, gys og en overraskelse. Mums.

Well. Jeg må jo starte med det sjove....

Den døde vægt blev grebet, og det sidste luft i ligets lunger åndede ud... Var det ikke en mand der var død? Her er det en vægt..! Luften åndede vel heller ikke ud, men derimod manden

havde en af redderne grint og fundet et ukendt antal penge op af lommen.. Et ukendt beløb eller et ukendt antal mønter..? Ordet ukendt kan godt udelades her, det er ligesom implicit i konteksten at det er ukendt...

Længe inden havde han lært at gemme sine følelser bag en facade.. Følelser + facade = kliche...!

Den unge mand lettede lidt op... Den her er
lidt spøjs...

Blev han overfaldt af et lig.. Hmm.. Det hedder vel overfaldet...

"Jeg holdt mig vågen, til jeg blev så træt, at jeg ikke kunne drømme." Det her er en rigtig perle..

Et stålsat blik og en følelsesforladt mine var sat på sin plads.. Nej... Blikke og miner sætter man ikke på deres pladser. Det må kunne formuleres lidt mere elegant.

ivrigt forsøgende på at få den søde klistrede smag ud af munden.. Denne her er ikke helt mundret...

Jeg opdager nu at jeg udelukkende har focuseret på det der skal gøres noget ved... Men jeg finder det svært at få sympati for personerne ud fra et kapitel...

Dialogerne fungerer godt nok og spoler en film op for det indre blik, mens man læser. Men du bliver nødt til at publicere lidt flere kapitler, for personerne er decideret stereotype og uinteressante som de står nu.

Jeg er ikke særlig begejsteret for krimier og sikkert ikke den rette til at bedømme om det er godt eller skidt. Men Du skal ud af rammerne og virkelig bruge fantasien, for at skabe noget der ikke bare er et nyt afsnit af Inspektør Moorse...

Hej Helene…
Din historie starter lovende, må man sige. Vi er med det samme klar over hvad der foregår og det er en interessant mordhistorie (hvis det er det, det er…) vi får et indblik i her. Matt beskrives godt, som den livstrætte kriminalassistent, hvis job sikkert ikke altid er lige nemt. Læseren falder hurtigt ind i historien og man læser glad og gerne videre om den spændende sag.

Ris & Ros:
Matt ser liget for første gang og det omtales som et barnelig (”…En mere til samlingen af alle de andre døde børn, han havde set i sine femten år hos politiet.”

Det tyder jo godt (ja, undskyld) – men så fortæller du et par linier længere nede at ”barnet” er 16-18 år gammel. – Pas lige på, for når du først omtaler liget som et barn, tillader denne læser at gå ud fra, at vi taler om en mindreårig.

Jeg synes du bruger for mange fyldord, hvor du med fordel kunne korte sætningerne ned til noget mere mundret. Her fx:

”Hvis det her skulle kunne være et selvmord, så er håndbremsen ikke trukket."
Sam skævede til Matt, inden de begge gik hen og bukkede sig for at stirre ind ad bilens passagerrude. Stilheden hang over dem et øjeblik, inden Sam skød et blik ud til siden.”

"Hvis det her er et selvmord, så er håndbremsen ikke trukket."
Sam skævede til Matt, inden de begge bukkede sig for at stirre ind ad bilens passagerrude. Stilheden hang over dem et øjeblik, inden Sams blik standsede.”

Du har mange gode dialoger – i det hele taget er du skrap til replikskift og beskrivelser, som her:
"Bedre dem end os," sagde Muldoon, der virkede lige så glad for at have Georges ånde ude af nakken. Måske var det en god ting, at George havde valgt at arbejde med lig og ikke levende mennesker.”
Det er for øvrigt en god scene ved bilen og liget, især på grund af de fine tekniske detaljer.

Lidt tungt:
"Hvad har du fundet?" spurgte Sam. Hun tog imod kuverten, åbnede den og lod sit fund gemme sikkert deri.”
- Men det er nok fordi jeg ikke kan lide glosen ”deri” i sådan en tekst. Men jeg kan heller ikke lige komme på et ændringsforslag.

Så er der et underligt afsnit her, som jeg ikke helt forstår:

”Da liget blev skåret ned, faldet den sidste meter og ramt gulvet, havde det udåndet og næsten fået Matt til at pisse i bukserne af skræk.
"Satans også, dig troede jeg godt nok, vi ville få," havde en af redderne grint og fundet et ukendt antal penge op af lommen og rakte sin makker, inden de dækkede og spændte liget fast til båren.”
- Der er et eller andet, der smutter i det afsnit.

”Matt smilede over smilet, han kunne høre i sin kones stemme.”
Dem har du nogle stykker af – disse dobbelte: ”smil” ”smilede” ”skub” ”skubbede” m.fl. Der er også nogle slå- og stavefejl og nogle smuttere med endelser, men jeg tror det hører under ”se skoven for bare træer.” Du kan få teksten som betalæst, hvis du er interesseret.

Forhøret af Thomas er rigtig godt. Det virker meget troværdigt og jeg kan sagtens se dem for mig i lokalet. Til gengæld har jeg svært ved at forstå, at Matt så hurtigt beslutter, at den unge mand ikke har noget med dødsfaldet at gøre? Det eneste læseren får at vide, er at manden er særdeles nervøs, så jeg kan ikke umiddelbart følge Matts konklusion.

”God sætning (Thomas):
"Hjem. Jeg ville tage genvej igennem skoven. Stien fører over til parken og mit kollegium ligger lige rundt om hjørnet. Nede bag det store springvand."

Stadig under forhøret siger Thomas: ” "Jeg havde mine øjne på bilen. Jeg så ham slet ikke, og først troede jeg, at det var en knækket gren, jeg var gået ind i ... men det var hans ben. Da jeg så op ..."

Den forstår jeg ikke… - Hang liget ikke lige oppe over bilen? For så kan Thomas da ikke gå ind i benene, kan han? (du skrev: ” "Nej," svarede Matt og stak hænderne i lommerne, inden han i reglementeret radius af liget gik rundt om det og bilen, parkeret lige under liget, for at se hele denne groteske scene an.”)

God sætning:
"Så går der nok ikke så lang tid. Sørg for at have nogen at ringe til om natten, hvis du får mareridt. Jeg har hørt, at det skulle hjælpe."
Thomas så undrende på ham.”
- Matt er en kølig skid, men det er godt beskrevet.

Også godt her:
” Men Matt selv havde allerede fået alt det at vide, han ønskede. Thomas havde kendt den afdøde nok til at sætte nutidsbetegnelse på ham. Det andet havde virket forkert. Men Thomas' udtalelse havde også givet Matt et nyt sted at lede.

Historien tegner som sagt lovende og jeg vil meget gerne læse videre. – Det er lige sådan en bog man sætter sig med over en god kop te, mens regnen pisker ned udenfor. – Venter spændt på mere.

Mange hilsner

Mikala

Hej Helene.

Jeg synes, at denne historie er ret vellykket. Når jeg tager et lille forbehold med ordet "ret," er det fordi jeg flere gange under læsningen fandt den lidt omstændig og langtrukken. Jeg tror det skyldes, at du fortæller meget detaljeret om mobningen og om, hvordan Matt afviser hans venlighed og hjælp. Måske kunne du trække det sammen, bevare en eller to episoder så detaljerede som nu og så koge resten lidt ned?
Der er også noget andet, der "nager" mig lidt ved din historie, men angående det er jeg noget ambivalent. Det vil jeg vende tilbage til.
Jeg har meget ros til historien; godt emne, stærk fremstilling, god indlevelse i hovedpersonens sind og så lykkes det dig også, at skabe et godt krimiplot.
Det er MEGET interessant og fint fungerende, at du indleder med politimandens ord og slutter med dem. Først der blev jeg sikker på politimandens identitet og det synes jeg er rigtig godt lavet.
Som allerede nævnt er fremstillingen af Matt og hans situation god og stærk; enhver der læser det, må kunne fatte, hvor rædsomt det er at blive udsat for grov mobning.
Rosen til din historie fylder mest, men jeg har et lillebitte "gylp" over sproget, der kunne være mere varieret (der er ord, du gentager tit og du bruger også nogle klichelignende vendinger) Dette "Gylp" er dog nok en smagssag - og for meget "leg" med ord, kan måske skræmme nogle læsere væk, hvilket ville være synd for historien.
De små mystiske tastesmuttere fanges let ved korrektur, så skidt med dem.
Så er det min ambivalens; den drejer sig om, at Phil er homoseksuel. Sådan set forklarer det jo meget godt, hvorfor han så ihærdigt forsvarer Matt, trods omkostningerne, og det passer også fint ind i rettens grumme misfortolkning af sagen. Det forekommer mig også troværdigt nok, at en dreng på 15-16 ved han er homoseksuel (ofte ved de det ikke rigtigt i den alder, men det sker, så jeg køber den)Det der irriterer mig er en diffus "irritation" over, at der skal "kødelig" kærlighed til for at nogen(her Phil) vil gå så langt i forsvar for en ven - og en lige så diffus fornemmelse af, at du måske antyder, at der kunne være noget galt i den form for kærlighed? Det skyldes dog nok mest din konsekvente brug af Matts synsvinkel - og sådan set er det vel også bare et ekstra træk ved Phil, at han er som han er.
Alt i alt en absolut spændende (på flere måder) historie.
Om du kan bruge brokdelen af min kommentar ved jeg ikke, men nu har du fået min mening :-)

Pia H

En trøstesløs historie, må man sige, men også en varm historie. Mobning og venskab. Jeg var ved at give op efter de første sider, men så dukkede Phil op, og så klarede det op, på trods af hvor tragisk det udvikler sig. Man kan mærke at denne historie har betydet meget for dig. Den er hele tiden lige ved at tippe over i det sentimentale, og her og der kunne det nok være godt at stramme den ind, men i det store og hele er det en meget reel og velfortalt historie. Jeg er glad for at jeg har læst den.

Det sidste afsnit, brevet eller dagbogsnotatet er dog for meget, synes jeg. Det kunne sagtens sløjfes, eller kortes meget ned. Egentlig ville det da være fint, om det sluttede med de ord: "Matt smilede for sig selv og nikkede roligt, rejste sig og rakte manden sin hånd". - Den siger jo det hele.
Kåemer

Sikke en fantastisk historie. Jeg sad flere gang med tårer i øjnene, fordi du beskrev Matts helvede så levende og sandt.
Jeg husker selv, dem som blev mobbet i min skoletid og når man rakte ud for at hjælpe blev man gerne mødt med fjentlighed.
Mange tak for en historien.

Hmm! Jeg synes ikke rigtig historien giver mening. I hvert fald skulle den gennearbejdes meget mere. Idéen med den mystiske meteor, massepsykose og den slags er set mange gange før. Jeg tror godt du kan gøre det bedre, gøre en gammelkendt historie ny ved at angribe den fra en anden vinkel.
Kåemer

Hej Helene
God historie, den virker :-) god spændingsopbygning, gode spørgsmål 'indeni hovedet på læseren'.

Som jeg også skrev til en anden - det er desværre svært at gøre et nyt første indtryk, og for mange stavefejl og rod i fælleskøn / intetkøn irriterer i læsningen, men det er der jo andre der også har påpeget.

Jeg synes godt du kunne løfte sløret lidt for i hvert fald et eller 2 af de spørgsmål du åbner. Der kommer (i hvert fald for mig) ikke nogen afklaring på noget. Der er ikke en gang nogen antydning af at forfatteren ved det :-) Det sidste er det værste. Som den er nu kommer den for mig til at virke som en prolog til noget større.

Jeg synes gom sagt novellen var spændende at læse, og vil meget gerne læse den igen med (mindst) 1000 ord mere, hvor vi får lidt indblik i sammenhængene :-)