hej Charlotte.
et meget smukt digt.
men også lidt sørgeligt.
for selv om man lever, så lever man ikke rigtig uden kærlighed.
mvh og smil fra Schane.

Jeg kan rigtig godt lide, at digtet udstråler med så meget håb. Det er på en måde et trist digt, men det er dog også fuld af glæde. Det synes jeg godt om! Flot skrevet.

Kort sagt et fint digt om noget særligt! Meget fine korte sætninger, der hænger fint sammen og flyder derudaf.

hej charlotte.
det er rigtig, man skal ikke lade sig skræmme, men stå imod.
godt skrevet.
mvh schane.

hej charlotte.
hvor er det sandt.
kan rigtig godt li dine digte.
mvh schane.

hej charlotte.
der var engang... det er der ikke mere.
rigtig godt skrevet.
mvh fra schane.

hej charlotte.
virkelig et smukt digt.
man føler sig selv lidt vemodigt, det berører en indvendig.
mvh og smil fra schane.

hej charlotte.
Dette er... bare smukt.
smiler.
mvh schane.

Ja, altså nu ser det sådan set mest ud til fra din profil, at du helt er "stået af" dette medie. Hvor er du? Hvor er vi? Hvis du alligevel er derude et sted, så skal du bare vide, at jeg holder meget af netop dette digt. Da jeg jo ikke ved, om du er der længere, så nøjes jeg med den kommentar. Mvh

Hej Charlotte, det er en tekst, som jeg er noget spændt på fortsættelsen af, den begynder godt. VH Mons

Hej Charlotte, det er en fin historie du har skrevet. Der er en hyggelig og lidt sælsom stemning på en gang i fortællingen, som jeg synes kommer meget fint frem i din beskrivelse af miljøet. Historien får en lidt langsom start, men det gør ikke noget, for din historie er i den grad værd at læse færdig. Personligt synes jeg heller ikke at der behøver at være gang i den, lige fra første sætning af, for at gøre en historie god.
Hvis jeg skulle give dig et godt råd ville det være at rette din tektst igennem en gang til for at tjekke for stave - og slåfejl, samt sætningsopbygningen, hvilket vil gøre flowet i din tekst lidt mere naturlig.
Jeg glæder mig til at læse mere af din historie:-)

Rigtig godt digt. Du beskriver følelserne godt, og digtet har en god melodi. Ganske enkelt et godt gennemarbejdet digt.

øv kender den alt for godt

hold da op... specielt det sidste vers gav mig kuldegysninger. det er nogle dybe følelser som virkelig rammer.

Det er et bedre kapitel end kap. 1. Og det der manglede af fantasy i det første er kommet her. Dog kan du sagtens stramme sproget op og variere det lidt mere. Tit starter du sætningerne med "hun" og "de" etc, og man hakker sig lidt igennem sætningerne.

Det slutter spændende og giver læseren lyst til at læse videre.

3 ud af 6 fyldepenne.

Den første umiddelbare tanke jeg fik var; Pigen med svovlstikkerne. Det vil jeg ikke sige var en udlukket fordel, for din tekst skulle gerne fremstå som original/unik, og det gør den ikke på nuværende tidspunkt.

Du skriver godt og det er en god begyndelse. Det er spændende hvad det er med den røde kappe.

Som Mikala er inde på, er du ikke helt afklaret med, hvad der er sket med hendes mor.
Og som Eudaimoniac er inde på synes jeg heller ikke at den hører under fantasy - men det kan være det kommer i kap 2! :o)

2 ud af 6 fyldepenne.

Jeg kom til at tænke på Natasha Bedingielfs sang Unwritten, da jeg læste din tekst. Det er faktisk en god analogi med livet, du har lavet her.

Så er spørgsmålet selvfølgelig så, om vi er så frie til at skrive, som du siger. - kan vi løsrive os helt fra forældrenes forfatterskab. Er vi ikke en smule determineret af arv og miljø, hvis ikke helt? Sartre ville give dig helt ret; men alle naturalister ville på alle måder være uenige.

En mulighed er selvfølgelig, at du tænker som Epiktet og siger, at det kun er vort eget sind, vi kan få ful kontrol over. Vi kan ikke påvirke verden, så vi skal ikke forsøge (noget kunne tyde på det, da du sammenligner med "andre forfattere").
Hvis det blot er overbevisninger og synsvinkler, du hentyder til, så vil jeg give dig ret. Så må vi have en næsten fuldkommen frihed.

Men i hvert fald, godt skrevet!

Det var en rigtig fin og egentlig også en sjov måde du fik fortalt lidt om livet på.
Nogle er gode til at skrive deres livs historie og andre når nærmest kun at sætte en lille parantes.
Jeg kunne godt lide din tekst.
V.h.
BEJ1

Hej Charlotte, det var lige rouletten, der ledte mig her, og det var heldigt, for jeg nød den fine fremstilling og refleksion over forfatterens skabelsesproces. Den tror jeg de fleste forfattere genkender, og jeg håber flere vil følge din opfordring om at gribe pennen. VH Mons

Hej Charlotte

Spændende tekst, du er i gang med her. Synes du har fat i en fin historie om den mystiske kappe og spændt på om der kommer mere.
Lidt kritik: Der er en meget tydelig reference til "Den lille pige med svolvstikkerne" og det er fint, synes jeg. Til gengæld snubler du lidt i moderen, som vi får fortalt først er på fattiggården, men en sætning længere fremme pludselig er død?
Tror dog godt du kunne stramme teksten lidt flere steder uden problemer.
Men det tegner interessant.

Mange hilsner

Mikala

Hej igen, Charlotte.

Absolut et interessant og spændende kapitel. Jeg har både ris og ros, men rosen vejer tungest.
Flere steder er sproget gebrækkeligt. Det er sikkert sket i skyndingen og det sker også for mig, men sætninger som Hvornår havde hun været så glad, kunne hun ikke huskeer altså lidt tælse, når de optræder i flertal. Jeg tror du kan se, hvad jeg mener - ellers må du gerne spørge?
Fra den mere avancerede brokafdeling er det ind i mellem uklart, hvilken synsvinkel du anvender; jeg opfatter det som om du veksler mellem den alvidende fortæller og Anna?
Det er helt fint og en god måde at fortælle på, men nogle steder, hvor jeg tror jeg skal se med Annas øjne, ser hun noget hun ikke kan vide. For eksempel kan hun jo ikke læse, hvad der står på rektors dør. Det kan så godt være, at du hele tiden fortæller fra den alvidende vinkel eller med vilje har valgt en mikset stil? Jeg synes teksten ville vinde, hvis du lod Anna undre sig og måske skrev:"... af en forunderlig slags træ...," men jeg ved af erfaring at dette kan forstyrre andre læsere, så betragt det mest som et tip at spekulere over.
Det lader til at du faktisk ved noget om ældre tider og det er et plus. Det er også herligt, at du beskriver Anna lidt af gangen, f.eks ved først et stykke inde i teksten at fortælle, at hun er 11-12 år gammel. Rigtig godt - og i modstrid med den senere beskrivelse af hendes overraskende "omklædning." hvor du noget sent i beskrivelsen lader læseren vide, at hun betragter sig selv i et spejl.
Handlingen er mystisk og spændende. Godt fif at lade Anna selv tænke, hvad jeg overvejede, da jeg læste om låret, hun ikke kan gribe fat om.
Hvad ER det dog, der foregår?
Du har lagt op til en spændende og original historie, der lader til at indeholde elementer af mystik, fantasy og socialrealisme. Bliv ved og du får mig på krogen :-)

Pia H

Hej Charlotte.

Ganske god begyndelse på en tekst, som jeg finder virkelig interessant. Der er en vis lighed med "Den lille pige med svovlstikkerne," men det virker ikke som plagiat.

Pia H

Kære Charlotte

Som et første kapitel fungerer det ikke rigtig for mig. Ved kapitlets slutning får jeg ikke lyst til ivrigt at bladre om på næste side og læse videre. Så for mig i det mindste fungerer det ikke.

Det kan godt være det er mine forventninger der er uberettigede, men som fantasy-tekst, levede det simpelthen ikke op til dem. Der er en enkelt gang eller to et løfte om noget magisk/utraditionelt, men ellers kunne det lige så godt være en socialrealistisk fortælling om livet i 30'erne. Jeg er klar over at beskrivelsen på kategorien 'fantasy' er meget bred, men min forståelse af fantasy er noget smallere, og din tekst falder udenfor.

Der er dog masser der taler for dit første kapitel. For det første er det en helt fantastisk genistreg du laver med pigen og vinduet. Du havde dårligt behøvet at fortælle om den døde far og bror, om moderen der er blevet tom i hovedet - alene scenen med pigen og vinduet fortæller os stort set alt hvad vi som læsere behøver at vide. Du skaber en meget stor resonans med 'Pigen med svovlstikkerne' og det identificerer pigen med det samme, så vi ved hvem hun er, uden at have fået fortalt noget som helst. Parallelen mellem pigens kolde fingre imod vinduet i håbet om varme, og pigen der stryger svovlstikkerne en ad gangen, for at mærke varmen er helt fantastisk og fungerer rigtig godt.

Jeg synes du skal passe en lille smule på, netop i scenen omkring vinduet, da der godt kan blive lidt forvirring. I starten af scenen er der 'Pigen udenfor' og 'Den lille pige' men senere i scenen bliver 'Pigen udenfor' til 'den lille pige'. Det er til at holde rede i med lidt koncentration, men med lidt arbejde med sproget kan du sagten komme af med eventuelle misforståelser.

Teksten er ikke fantasy - synes jeg - og jeg får ikke umiddelbart lyst til at bladre videre. Det betyder dog ikke at kapitlet ikke er godt - for jeg synes det er godt skrevet og fantastisk stærkt billede at bruge 'Pigen med svovlstikkerne'

God skrivelyst :)

jeg kan rigtig godt lide dit digt (: