Var fanget med det samme, glæder mig til at læse fortsættelsen :)

Hej igen, Charisma.

Et godt første kapitel hvor du får lavet nogle meget tydelige og fine portrætter af Malene og Eliza, ligesom jeg også får et godt billede af deres verden selv om jeg jo egentlig kun får den antydet.
Du skriver med rigtig meget humor, men bliver aldrig ´ond´ i dine beskrivelser, og det kan jeg rigtig godt lide. Igen bliver jeg nødt til at sammenligne med Clueless hvor miljøet måske nok er smart og overfladisk, men hvor det dog stadig er rigtige, følsomme mennesker der beskrives. Det klarer du rigtig flot, selv om det må være fristende at falde i og bare ´jorde´ stakkels Malene totalt.

Lidt teknisk ris:

Du har problemer med hendes/hans/sin. Jeg er desværre ude af stand til at forklare dig den regel, men jeg mener at der er et punkt om det under Pennens Skrivetips.
Samme med tegnsætning omkring replikkerne. Dem kan jeg så godt forklare dig, men det kræver en masse eksempler og bliver måske lidt overvældende i en tekstkommentar. Så kig under Skrivetips, eller sig til hvis du vil have det forklaret.

Nogle steder deler du ord, som ikke skal deles på dansk. Eks ´silkesko´ og ´lillepigesmil´. Ikke noget rigtig slemt dog.

Ingen indrykning i første linje af et afsnit ved kapitelstart. Præcis som efter en blank linje hvor du har det korrekt.

Og endlig har du nogle (FÅ) stavefejl hist og pist. Jeg har ikke trukket dem frem, for det er på detaljeplanet, og den eneste jeg lige kan huske nu er en gennemgående fejl på flertal af ´skulder´. Det staves: skuldrene (uden d i slutningen).

Ellers kun ros. Handlingen og sproget flyder, og jeg vil rigtig gerne læse mere. Håber derfor, at der kommer noget?

Lidt punkter i kronologisk orden, som fortjente en ekstra fremhævning:

God bemærkning med pigen der tjener til kost og logi ved at hjælpe til. Lyder som en underbetalt au pair eller lignende.

"Faar," hun trak på det og med det samme så Joakim mistænksom ud "må jeg gerne spørge dig om noget?" Malene havde lært gode manerer, hun brød sig bare ikke alt for meget om at bruge dem.
Sjov sekvens. Jeg så tydeligt den manipulerende teenager og hendes stakkels far, der efterhånden må kende fælderne. Også en sjov indskudt bemærkning, selv om man almindeligvis skal passe lidt på med den slags alvidende forfatterkommentarer.

Var også færdig af grin over hendes reaktion på den pæne brochure med de smilende børn. Må også være en frygtelig død at blive kvalt i pænhed og sukkersødme.

Sendt væk. Afvist endnu engang.
Rigtig godt. Hidtil har jeg oplevet Malene som overforkælet og lettere hjernedød, men her bliver hun pludselig menneskelig. Hun har fået alt hvad hun kunne ønske og mere til, men hun har alligevel siddende i sig at hendes rigtige forældre ´kasserede´ hende.

I lang tid var deres forældre lykkeligt uvidende om at to af de skandalebørn de hørte så meget om, Eliza og Mai-Li, faktisk var deres egne døtre.
Også rigtig godt. Du har mange guldkorn.

imens Eliza panderynkende så til. Hun følte sig en lille smule skræmt. Var hun selv i problemer?
Meget troværdig tankekæde.

"Jeg kan ikke engang tale Schweizisk."
Joakim grinte "De taler altså tysk der, skat."
Malene snøftede højlydt "Det taler jeg heller ikke." peb hun.
Tragikomisk. Jeg føler med Malene, men kan nu godt forstå forældrenes beslutning.

Mvh
Eddie

Hej Charisma.

En god og underholdende prolog. Rent handlings/stilmæssigt er der lidt Puk-møder-Clueless over den, men da jeg tilfældigvis elsker Clueless og som barn var helt vild med kostskoleromaner, snupper jeg lige første kapitel også.

Mvh
Eddie

Jeg elsker, når man kan genkende sig selv i digte og historier:) Så har man ramt plet.

Et dejligt livsbekræftende digt...
Gitte Fristed

Hej Charisma, dejligt livsbekræftende sommerdigt. Du har valgt en meget stram form, og jeg er imponeret over, at du formår at holde den hele vejen og fastholde dine strofer i den samme opbygning. Efter at have læst dette tænker man lige en gang, at jeg ikke burde sidde her, men være ude ;-) VH Mons

En virkelig skøn beskrivelse af sommer. Jeg kan godt lide den stramme struktur og lidt opremsende måde du skriver på. Det giver en virkningsfuld kontrast til de bløde og dejlige ord og billeder.

Hej Charisma
Et vaskeægte sommerdigt, der er ligeså let som en sommersky. Dejlige umiddelbare indtryk, som enhver kan nikke genkendende til. Årstidens vandring igennem kroppen og de deraf opstående følelser er en god, velgennemført og på sin vis meget stram struktur, som byder på såvel åbenlyse ("Den får mig til at dyppe tæerne i havet") som mere opfindsomme og personlige ("Den kilder i læberne") betragtninger.
Jeg tror, jeg vil ud og have lidt sommer i kroppen...

Hey.
Det er et rigtig fedt digt. Jeg kan meget godt lide den måde du bruger "See as" mellem stroferne. Det virker godt.
-og så er jeg også lidt af en tilhænger af den stemning du formår at frembringe.

Kudos herfra!

Ahh, jamen det må du da også gerne!

Og tusind tak igen, det er altid dejligt med lidt ros.

Mvh Charisma

Mange tak, Charisma

Jeg havde nu ikke tænkt at bruge Lady Sorrow som en titel, men som en Gudinde, person eller betegnelse, hvor jeg gerne vil referere til dit potente digt.

Noget i stil med, at en karakter bliver udsat for noget meget slemt, hvor Lady Sorrow danser sig ind i hans sind, og ødelægger ham.

Damn... læste det igen - Det er stadig meget stærkt!

Mvh Thomas

Tusind tak for kommentaren, den betyder meget og du må da meget gerne bruge Lady Sorrow som titel til din roman.

Mvh Charisma

Puha... Meget stærkt digt i mine øjn.
Sorgen kan, rigtigt nok, fylde een, og nogle ting sårer os så meget, at det kan være svært at komme over igen - heldigvis kan andre positive hændelser skabe "orden i kaos" så at sige.

Hvis jeg må, så vil jeg gerne spørge om lov til at bruge navnet "Lady Sorrow" til min igangværende, engelske roman. Synes det "smager" godt i munden, når udtales (uden at lyde alt for morbid)

(Læste digtet, tilfældigvis til baggrundsmusik, hvilket synes at passe perfekt: "Richard Andersson's Space Odyssey - Embrace The Galaxy, med nummeret "A Perfect Day" - Det bevægede mig meget)

Mvh Thomas

Hej Charisma (hmm, ja du har sgu ret - man husker det navn)

Jeg er nok ikke ligefrem målgruppen til denne tekst (faktisk i en sådan grad, at jeg ind i mellem følte mig lidt som en eller anden creepy lurer), men God help me, jeg kunne bare ikke holde op med at læse, da jeg først kom i gang. En page turner (scroller?) uden lige. Hvem fanden skulle have troet at en gymnasiepiges op- og ned var så pokkers underholdende?

Du har et exceptionelt godt, levende, morsomt sprog, som det er ærligt talt er umuligt ikke at blive særdeles misundelig på. Måske er det al din læsning? Man aner i hvert fald lidt Nordkraft her og der. Et par kommaer hist og her ville have været rart, men for det mest fræser man bare af sted for at finde det næste sproglige guldkorn, så man først senere komme i tanke om manglen.

Men godt sprog er selvfølgelig ikke alt, og heldigvis vrimler teksten så mange gode observationer, at det er håbløst at nævne bare halvdelen her.
"Ris pølser? Lyder jo bare som kinesisk lort." HAHA!

Udstillingen af Milles mange selvudnævnte problemer og shortcomings er i langt de flestes tilfælde smaddersjove, men i længden er du måske lidt for hård ved hende (no wonder, at så mange unge piger går ned med flaget, hvis de alle er så nådesløse over for sig selv)

Jeg spår, at 'Milles dagbog' inden længe losser Nynnes ditto af salgslisterne. Indtil da håber jeg, at du bliver ved her på siden. "Fan-fucking-tastisk"

PS: "Hvad er der nu i vejen med 1. Verdenskrigs Indflydelse På Polen?" spurgte historikeren.