Jeg er fuldstændig grebet af din måde at sammensætte ord og sætninger på. Den er ganske enkelt rørende. Især sætningen: "Du malede min samvittighed som jeg maler natten. Og jeg maler monstre af de mænd, som maler mig sådan" - Virkelig ufatteligt smukt formuleret! :)

jeg er faldt for sætninger : "Månen er grå masse i nattens hånd et dømmende øje", " og jeg så i din skygge en skælven", synes om de billeder, som dine ord har givet mig, har efterladt stor rum, hvor jeg kan have min egne.

hilsen
Ling

Hej Cecil.
Et rigtig fint digt med en fortættet stemning. Lidt efter lidt mister du smertefuldt.
Og en erstatning, et surrogat kan ikke anvendes er nærmest i vejen.
Jeg holder meget af digte med gode ordbilleder, som dette, som man kan tænke og fabulere lidt over. Efter min mening behøver du ikke alle emneordene. Lad os tænke lidt først.
Vh Anni

Lyder som en ups!
Ihvertfald ikke som kærlighed ved første...

Men, du tegner kraftfulde verbale billeder...

Hilsen levi

Jeg kan godt lide dit meget visuelle digt og de meget smukke linjer som

Mos, der vokser på solen
Og natten, der asfalteredes bag os

Tak for god læsning

Vh J

Rigtig flot digt. Skønne billeder du maler, syntes jeg. Skønt at læse.
Elston

Hej igen. Jeg kender ikke ham Lars du nævner, så det jeg skriver må stå for min egen regning. I det hele taget står alt jeg skriver, for egen regning og ikke en ide om, hvad tendenserne siger er rigtigt eller forkert. Jeg er ikke uddannet i noget, der giver mig anledning til at gå til litteratur ud fra den slags typer analyse og det interesserer mig i virkeligheden heller ikke, jeg læser og så siger jeg, hvad jeg fornemmer virker og ikke virker.

Jeg er i så fald ked af, at du føler dig patroniseret. Det har ikke været min plan i hvert fald, men sådan kan det jo gå. :) Jeg synes ikke dit digt er hverken halv- eller heldårligt, og det har nok været med det i baghovedet, at jeg har forsøgt at vise, at det altså ikke var der jeg ville hen. Men OK, lad os prøve at sige det med nogle andre så: Jeg kunne godt lide dit digt, men jeg synes, at den måde du brugte dine ord, gjorde det ungdommeligt. Umodent ved jeg ikke, om jeg synes - i hvert fald ikke udover det tilfælde, at alt ungdommeligt vel bærer en snert af umodenhed i sig, sådan et eller andet sted. Jeg synes ikke Romantikkens poesi er umoden - for sin tid. Men den hører helt klart sin tid til. Og tiderne har udviklet sig og jeg er ikke fortaler for, at alt skal være moderne eller noget som helst i den dur, men hvis man vil forsøge sig med, at skrive som de gjorde dengang, så bliver det sjældent godt. Fordi vi er så forskudt i tid og sted. Men det kan det selvfølgeligt blive. Jeg ville ikke selv kunne gøre det godt, ved jeg i hvert fald.

Men når alt kommer til alt, er det hele jo blot min mening. Det har ikke noget med umodenhed, Lars eller Romantikken at gøre. Jeg kunne godt lide dit digt, men jeg synes, ud fra min erfaring med at læse og blive læst, at der var lidt for meget stor ståhej for ingenting. :)

Hej igen.
Jeg skal prøve at uddybe lidt. Jeg håber du ikke vil tage det som en kritik, for det jeg nu vil kommentere på, er der ikke i sig selv noget galt med, men det kan blive lidt tung - og måske lidt "ungdommeligt" - hvis man bruger meget af det, jeg kalder tunge ord. Eller nok nærmere tunge konstruktioner. Det synes mig nu dog heller ikke ligeså "slemt," som da jeg første gang læste dit digt, så det kan selvfølgeligt være jeg var særligt gammel og adjektiv-forskrækket den dag, det beklager jeg i så fald. ;)

Men det jeg tænker på, det er din brug af adjektiver. Der er ikke noget galt i det, i sig selv, men nogle gange bliver det lidt meget, for adjektiver er superlækre, vi vil allesammen gerne bruge dem. Men det kan tage overhånd og nogle gange bruger vi for mange af nogle helt særligt pompøse nogle af slagsen og det kan fungere, men det kan også skabe en meget ungdommelig type tekst - altså et udtryk for, at forfatteren er ung både af alder og forfattererfaring. Og det er ikke ment så negativt, som det lyder! Alle stadierne i et forfatterskab er vigtige og gode stadier og dit digt er bestemt et rigtig godt digt, jeg kan virkeligt godt lide det, men jeg fornemmer også cirka hvor du er henne i din rejse, ud fra det. Og det er jo såment fint nok, men da jeg tænker at en kommentar skal hjælpe dig på vej i fremtiden også - imod det du kan udvikle, hvis du altså har lyst, er det de ting, der afslører dette, som jeg "slår ned på." Og jeg gør det kun, fordi jeg selv har siddet og skrevet lignende digte - sikkert meget mere pompøse i sproget - og er blevet hakket ned, i stedet for at få konstruktiv kritik. :)

Nu til noget rent faktisk konstruktivt! ;) Lad os kigge nærmere på del-elementerne i dit digt.

"Lyset, der løber i afløbet
Og skjuler sig fra kuldens benede fingre."

Der er noget ved det her, der både fungerer og ikke helt fungerer. Det første billede, lyset, der løber i afløbet, kan fungere rigtig godt - det er endda et rigtigt lækkert billede og ordspil på én gang, men sat sammen med "kuldens benede fingre" bliver det "umodent" i sit udtryk. Den måde at beskrive ting på, har en vis ungdommelig naivitet over sig, i sit sprog - med mindre man sidder i 1820 og skriver det, så er det the shit! Det er ikke dårligt, men igen, det er bare det billede det giver mig. :)

"Hårene, der rejser sig på armen
Skyerne, de utætte, tømmer spande af vand, der vasker os,"

Det her er jeg til gengæld ret vild med - først simpel beskrivelse af hårene og så dit mytiske sprog omkring skyerne!

"Og dråbernes anonymiserende barrikader
Er tremmer, der udgår fra himlen
Og fæstner os til denne dag.
Tiden, dens tænder, der flår os,
Og kulden, der masserer vores følelsesløse kød,
Kærlighed er en valuta, der veksles,
Gæld vokser af guld,
Og guld vokser af held.
Natten, dens asfalterede hænder,
Indkredser langsomt sit bytte
Og solens stråler
Slipper ikke længere ind."

Hele det her, har noget af det samme - det er de adjektiver du vælger, der er meget pompøse og sat sammen med andre ord, der kan gange den pompøse virkning tifold, giver det noget umodent (som i ungt, ikke færdigudviklet). Hvis man vælger pompøse adjektiver, kan det være en god ide, at sætte dem sammen med noget meget banalt. Ellers, gør det omvendte, vælg banale adjektiver og sæt dem sammen med store ord.

Med alt dette sagt - så synes jeg som sagt dit digt er rigtig godt. Det gør ikke noget, at man kan se, at du er ung. For det er du - og det er dejligt, at kunne se forfatteren, i det man læser. Intet af dette er ment nedsættende, det er tværtimod fordi jeg ser et potentiale til at udvikle sig rigtig flot - og nu er det små 10 år siden, jeg selv var ligeså ung som dig og skrev noget tilsvarende og dengang blev jeg som sagt bare sablet ned, men uden at modtage konstruktiv kritik. Det synes jeg er noget fjol, så mit håb er, at være en af dem, der kan give noget brugbart videre, nu hvor jeg er blevet "gammel." :) Jeg håber du kan bruge det, men det er ikke en opfordring til at ændre din skrivestil nu. Den er flot og passende for det du skriver nu og leg da bare med alle de lækre ord og store konstruktioner - det er jo også noget af det, de er der for!

Hej Cecil!
Du er god til at fange en rigtig god stemning og jeg synes, der er noget nærmest mytisk over dit digt, som en saga eller lignende.
Men jeg synes dog samtidig, at der måske er lidt for mange tunge ord på én gang og at det på en eller anden måde overfylder dit digt og tynger det ned, måske gør det en lille smule prætentiøst. Jeg tror du ville få et helt fænomenalt digt ud ad det, hvis du måske sløjfede bare et par af de mange store ord og løsnede lidt op for formen, men bevarer stemningen. Men det er ikke et dårligt digt på nogen måde, jeg kan rigtig godt lide de stemningsbilleder, du skaber!

Som en anden skriver er flowet i dette digt helt fantastisk og passende til 'billedet'.
Man ryster næsten af kulde. Virkelig fint!

Waow. Kuldegysninger. Så flot. Er vild med den måde du leger med ordene og specielt din brug af allitteration som giver et godt flow i digtet. Du formår at sige så meget i dét digt. Fantastisk.

Dit digt rør mig på uendelig mange måder, virkelig et smukt vidunderligt skønt digt.

Et digt lige efter min smag. Jeg elsker dit sprogbrug, som er både poetisk og kradsende. MInder mig lidt om Strunge.