Hej Annemette

I går begyndte jeg at læse din historie under en mindre pause. Jeg nåede dog ikke færdig. Derfor kan jeg ikke udtale mig om, hvor vidt den nye slutning er bedre end den gamle - derfor forholder jeg mig kun til den aktuelle udgave.

Hvad jeg dog lagde mærke til var din meget beskedne brug af afsnit og linjeskift i den gamle udgave. Du laver flere afsnit her, og jeg synes, det fungerer rigtig godt for historien. Havde det ikke været ændret, var det nok noget, jeg ville kommentere som en svaghed for teksten, men der kom du mig i forekøbet! :) Dermed er der ros til kompositionen, som udmærker sig rigtig fint.

Selve handlingsforløbet er godt sat sammen, og vi bliver først i midten af historien præsenteret for fortiden. Jeg kan godt lide, at du starter novellen in media res, da det meget hurtigt vækker noget nysgerrighed hos læseren - i hvert fald hos undertegnet. Samtidigt slutter du faktisk teksten af med nogle refleksioner, som leder tilbage til farens død og et skelsættende øjeblik for hovedpersonens liv. Måske endda katalysatoren for den udvikling, som fandt sted for familien. Det er min klare overbevisning, at læseren tager farens død som en mulighed for, at han og moren ikke er sammen længere, og derved kan man sige, at du også godt kunne have holdt den information implicit i historien, men den måde du får flettet det ind i historien på til sidst, synes jeg retfærdiggør beslutningen i at gøre dødsfaldet tydeligt. Det er nemlig en rigtig god slutning, og det er klart, at det er vigtigt at vide, at faren er død, og at forældrene ikke bare er gået fra hinanden eller noget helt tredje.

Manden, som de ser slingre foran huset på den modsatte side, er tilsyneladende personen, som tyranniserer livet for familien efter farens død. Det er min tydelige opfattelse, at moren finder sammen med denne mand, og at de flytter sammen i hans hus på den anden side af vejen. Hvordan i alverden dette så har ladet sig gøre - eller rettere: hvorfor i alverden har moren fundet sammen med sådan en idiot, når hun var vant til så meget bedre med sin tidligere ægtemand? - det er et åbent spørgsmål, og det kan der jo være adskillige grunde til. Ikke desto mindre finder den slags sted hele tiden, jeg har selv vidnet det relativt tæt på, og sådan er verden nu endog indrettet. Jeg skyder på at et behov for tryghed kan være grunden heri.

I det gamle hus flytter så nogle andre ind, og det er mod dette, at Anna kaster en stor del af sin længsel. Hun tænker tilbage på dengang, hvor livet var godt og hendes far levede, og nu befinder hun sig i et hjem med en mand, der på alvorligvis udnytter hende som arbejdskraft og generelt bare er det, man i folkemunde kalder et dumt svin. Indholdet i huset er sådan set ligegyldigt, dette ses ved, at hun ser igennem drengen som står og vinker til hende derovrefra, hun kigger direkte mod rammen for lykke - og denne ramme er huset.

Din titel "splittet opdragelse" - jeg må ærligtalt sige, at det lyder som en, du har fundet på i mangel af bedre; fordi historier skal have en titel, og særligt herinde er det nødvendigt, da de ellers ikke kan publiceres. Derfor er der ikke noget i vejen med det (jeg har selv en del historier herinde, hvis titler jeg ikke er stolt af, og som klart skal ændres), men når jeg nu kigger på den, synes jeg også det er passende at give dig mine tanker omkring den. Ja, Anna bliver opdraget på to forskellige måder. På en hård, meningsløs og skrap måde, hvor hun bliver sat til at arbejde hårdt og længe. På den anden side er hun også blevet opdraget på en meget sympatisk måde - dette ses tydeligt i hendes erindring om morgenbordet, hvor faren lærer dem om at have respekt for andres meninger - herunder vigtigheden af at diskutere - dette bliver naturligvis udtrykt implicit.
Men en anden titel ville efter min mening klæde den. Muligvis noget med det gamle hus eller den længsel, hun føler. Dog er det ikke min sag overhovedet, og det skal du selv bestemme.

Jeg takker for en god læseoplevelse og glæder mig til at læse mere fra dig,

Rasmus

Det er pokkers velskrevet, det her. Mine øjne fløj over teksten og flere gange fik jeg ondt i maven over den far. Eller stedfar?
Der er mange gode betragtninger og skarpe billeder og iagttagelser, som jeg virkelig nød. Refleksionerne over andre mennesker og deres handlinger. Børn som voksne, de er gode.

Slutningen virker en anelse abrupt. Som om: 'den skal jo have en slutning'. Når du bruger så fine kræfter på at sætte læseren godt ind i situationen, virker slutningen på tre linjer, der vender det hele for kort (bare min vurdering).

Ellers en ren og skær fornøjelse. Du er jo god!

Mikala

hej annemette.
hvor er det sørgeligt at høre du er single.
men der er altså stadig nogen gode mænd imellem derude.
og det er dem der ikke tør stole på kvinder. he he he
og det skal læses fra den humoristiske side. smiler.
mvh fra schane.

Hej Annemette!

Ved du hvad? - Jeg læste din novelle som digt, fordi jeg ikke lige havde set, at du selv kategoriserede det som novelle. Jeg synes, det er et godt og tankevækkende digt - håber du tilgiver mig?

Mange hilsener,
Stig

Hej Anne-Mette

Har lyst til at spørge dig om, hvordan du lærte det? MVh Stangholm

Hej Annemette
Jeg synes det er en god tekst, Du har nogle fine beskrivelser af hovedpersonen, skolen og de normer der hersker for opførsel, f.eks. drengene der gør grin med Hans, og så ender den absolut trist, med at hovedpersonen mister sin trygge base hjemme. Det kunne være spændende med en fortsættelse. for hvad sker der så både hjemme og i skolen?? sidenhen .......
Tak for ordene fra
Heksemutter

Hej Annemette,

Tankevækkende tekst.. med mange gode refleksioner, synes jeg. Hvornår er en kvinde fri?
Tja.. det er der måske ikke ét svar på.
Det er spændende læsning, men ville som nogle af de andre, gerne læse endnu mere! :-)

Venligst, Freja.

Hej Annemette, du har nogen gode beskrivelser af den udvikling der er sket for kvinderne, det bliver så dejligt tydeligt med dine eksempler. Og så rejser det jo et andet spørgsmål, hvad er reel frihed, puha og det er stort. Gode tanker fra Heksemutter

Hej Annemette
Det er en barsk historie, og en god beskrivelse af udvikling, og selv om det er banalt kan jeg godt lide en god slutning, og så giver den håb. Det er jo nok ikke alle i den situation det går så godt for.
Mange hilsner og god vind med skriverierne fra Heksemutter

Ja, man kan ofte undre sig over livet, og den konstante stræben efter noget. God og tankevækkende tekst. Du sætter en masse gode spørgmål op.

Dog falder jeg over, at du tiltaler menneskeheden med i (lille bogstav). Når man skriver henvendt til en forsamling, skriver man det med stort.
- Hvor kommer I fra (blot for eksemplets skyld :) )

Men ud over det, så synes jeg det skaber mange gode tanker, om den måde mennesker altid stræber efter noget på.

God polemisk tekst, der stiller klare spørgsmål og opfordrer til tankevirksomhed og debat.

Alma

Tankevækkende. Folk der ser, hvad der sker, men ikke hjælper. Det er en sørgelig historie, men i dette tilfælde ender den i det mindste lykkeligt. Dette sker jo desværre ikke altid. Det er en god historie, og du fanger temaet meget godt med nogle gode beskrivelse af hendes tanker og følelser.

En meget dramatisk og indsigtsfuld fortælling, om kampen for at komme ud af et voldspræget forhold. Håber han får rigtig mang år at tænke over sine ugerninger. Desværre er det ikke sådanne typer der lærer af sine fejl, men man ved aldrig...

En smuk lille novelle med en lykkelig slutning. Eller det at hun bliver slået er ikke smukt, men det at hun kommer ud af det, og for sit barn også, se det er smukt.

Det er en skræmmende historie, set fra sidste linje. Godt fortalt fra barnets side af oplevelsen. Fint med lillesøsteren og bordet.

Synes du fortæller godt og med stor nerve. Især det med voksne, der holder børn udenfor.

Kom til at tænke på Einar Maar Gudmundsons bog 'Ridderne af den runde trappe' om barndom i Rejkavik, fortalt gennem et spændende barn.

Barnet her fortæller godt.

Mikala

Lyder lidt som om du falder for mænd der ikke er din type ;-)

Du skal bare lære at se nøjere efter, find en anden model at gå efter. Flot skrevet Fink